Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—12—
1 Plan, Spl. S. 149); Øster Lars Kirke (l. S. 543—44, 1 Plan);
Tirsted Kirke (l. S. 846, 2 Planer); Stnbbekjobing Kirke (l. S; 877,
SpL S. 110, 1 Plan); Vestervig Kirke (ll. S. 136—37- 2 Planer- SPL
S. 119); Viborg Domkirke (ll. S. 287 ff., 4 Planer); Nedager Kirke
(ll. S. 550, 2 Planer); Thorsager Kirke (ll. S. 560, 2 Planer);
Staby Kirke (ll. S. 782, 1 Plan); Nibe Domkirke (ll. S. 941 ff.,
3 Planer).
Aarhus Domkirke (ll. S. 585 ff. 2 Planer) har vel fra først
af været opført i Rundbuestiil, men er i Tidens Løb saaledes forandret,
at det Billede af Kirkens Ydre, som i Bilagene er meddeelt, giver
Charakteren af en Spidsbuekirkez St. Mikkels Kirke i Slagelse,
der er afbildet paa Byens Plan, er vel efter Hvitfeldts Vidnesbyrd
opført 1082 af Biskop Svend Norbagge og hører saaledes til Danmarks
allerceldste Steenkirker, men den har nu intet fremtrædende Mærke om
« en saa gammel Tid. Om Oprindelsen af Frelserens, tidligere St.
Jbs Kirke, i Horsens, af hvis Ydre en Tegning findes paa Kortet over
Horsens, haves ingen historisk Beretning, men den synes ved sin halv-
runde Chorafslutning og ved Frisen paa Chormuren, ligesom og ved de
i Bestridelsen ommeldte Zirater ved den nu tilmurede Indgang iTaar-
net, at tilhøre det her nævnte Tidsafsnit for Kirkebygninger. Store-
heddinge Kirke (l. S. 407 ff., 2Pl.) er i sit Chorparti vistnok hen-
hørende til de rundbuede Kirker; den ottekantede Bygning i Midten,
der tidligere har ladet Kirken med Urette blive henført til Ruudkirkerne,
er derimod fra den tidlige Spidsbuetid.
Det var ikke alene saadanne større Kirker, som i Bilagene med
særlig Udvalg ere afbildede, men man tør sige, at det var de allerfleste
af de endnu den Dag idag existerende Landsbykirker, der bleve opførte i
Valdemarernes Tid k); dog kun ganske enkeltviis, som alt foran bemærket,
med Taarn og Hvælvingen Den runde Chorafslutning, smaa, ofte til-
murede, rundeVinduer, anbragte høit oppe paa Murene, ligeledes ofte til-
murede, eller af Vaabenhuse og andre Tilbygninger dækkede Jndgangsdøre
med Sidecolonner og runde Buer as Granit (see Afbildningen paa
hosføiede Blad), Zirater i buede Former omkring paa Skibets og Cho-
iI Man overtydes bedst om, hvor overveiende de rundbuede Landsbpkirker ere i
Antallet fremfor de spidsbuede, ved at lægge Mærke til de enkelte Grupper af
Kirker, om hvis Bygningsmaade der haves Beretninger· Seer man saaledes C. G.
Brunius’s Meddelelser om de bornholmske Kirker udenfor Kjøbstcererne, erfarer
man deraf, at alle disse Kirker paa een nær henhøretilRundbuetiden. Landskabss
malet Kornerup har iForbindelse med Prof. Worsaae undersøgt en Gruppe
af Kirker paa Lolland; af endeel i den Anledning optagne Tegninger samt af
flere Tegninger, som findes i dr. Bnrman-Beckers interessante Samling, seer
man, at de allerfleste Kirker i den ostlige Deel af Lolland henhøre til de rund-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
