Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—23——
taarne. Midttaarnet har vistnok været i flere Stokværk og tjent baade
som Bolig og som det egentlige Fæste (d0n·jon); udenom det Hele en
Grav. Ogsaa paa Kallo Borgplads (ll. S. 561, 1 Pl.) og paa Soborg
Borgplads (l. S. 90, 1 Pl.) viser sig Spor af et saadant Hovedtaarn,
der synes at være gjennemgaaende for den tidligere Spidsbuetids
Borger)
Fra Begyndelsen af det 15de Aarhundrede antoge Borgene, saa-
vel Kongernes som den da mægtige Adels, enten i deres første Op-
sorelse eller ved Ombygning, andre Former, og synes med Hensyn til
disse Datidens Klostre ikke at have været uden Indflydelse M·). Borgene
fremstode enten som fiirfloiede Bygninger, der ved sin sluttede Beliggen-
M) ,,Stockhoims, Kaimak oo Helsingborgs slot, som under Medeltiden riiknades
bland de slet-kaste i Nokden, samt Visborg, hvakkksn Ekik xlll oo Sevekin
Node Ueke zk piundkade 5 Osiesssjen’ ocn Gutkehus, hvakest Valdemar Alter-
dag 1375 slutade sin kkigekska hans-, hade till sin hulvudsakliga anokdning
myelten lilsliet med Hammaktius. l atla dessa sijstningak hede sig midt- eller
huldsadtokn och deromkking izgo sdkkzds oeh doningshus 3 hokggijkdak, hvilket
omgzlvos as strijck— eilak cingmurak med smiilokn ellet- ak n1ellandyggnadek, med
sido— eller horntokn, oeli dekncianlek uthkedde sig liigke sorskansningak, som
skyddades al loka eller vdla gkasvacx« (Bi-unius S. 188.)
At Steentaarne endnu ikke har været sædvanlig paa Adelens Gaarde, turde
man maaskee slutte af den Klage, at de Adelige bemægtigede sig Kirke-
taarnene, og benyttede samme til Casteller, for derfra at beseide og plpndre
hinanden, hvilket gik saa vidt, at Aar 1342 Bispen af Aarhus, og kort efter
Erkebispen af Lund maatte sætte dem i Vand, der gjorde sligt. Om Kirke-
- taarnenes Anvendelse som Forsvarsværker og det allerede i en tidligere Tid,
derom har Prof. Brunius foruden i Skaanes Konsthtstorie nu ogsaa vidtløf-
tigere yttret sig i«Konstanteckningar under en resa tillBornholm« S. 126—33.
Aar 1373 nævnes Slottet Akersborgh, som af Nicolaus Eriksen overdroges
Kongen, med Forstaden (Forborgen), alle Bogninger, Huse (disse synes at have
været brændte), Forstandsninger, kaldte Barsrety, Planter, Broer over Grave,
Høie kaldte Vææle, alt med Løfte om Jstandsoettelse inden et Aar (Suhms
D. H. xlll. S. 713), og samme Aar sorbinder Magnus Mattisson sig og Ar-
vinger til Kongen at tilbagegive og igjen lade opbygge Gaarden Orum lige
saa god og stærk og med Bogninger, Grave, Huse, Gjærder og Forstands-
ninger kaldte Barfreth, Planter (Smsids. S. 714). Disse Jstandsættelser
efter Vrand og Ødelæggelse, for Akersborg inden et Aar og for Ornm inden
næste Pintse, tyde paa ingen Maade paa faste Bygningerz det turde vel ogsaa
være at antage, at saadanne udtrykkelig vilde være nævnte-
M) Munkene, som kom fra de rige engelske Klostre og senere fra de franske, vare
vante til beqvemme og faste Boliger. »De opførte deres Klosire af god Grund-
muur, stærke og varige. Og vistnok bleve da Munkeboliger siden Monstre,
ikke blot for Herregaarde, men ogsaa sor kongelige Slotte.« (Daugaard, Om
de danske Klostre i Middelalderen, S. 1013 jfr. Brunius, Skaanes Kunsthistoria
S. 301.)
–-—-·-s.«·s-sss ws -.·s- —·—c—»—s»·k»—k
. . -.-——«-—-.k ——T—-.«-——-
-—.».
M-——·——c:zf-.—ggx;«ksp—;— is-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
