Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—27—
Klostrrt i Odense paa Odense Byplan, Kong Hans’s Gaard og
Steenhuset med Gavlfahade paa Aalborg Byplan, Bispegaarden og
Naadhnset paa Ribe Byplan ere Kjobstadbygninger fra den herom-
handlede Periode-
Under den stedse mægtigere Adels Tryk paa Bønderne, hvis Til-
stand end yderligere forværredes ved mislykkede Oprør, er vistnok disses
Boliger i dette Tidsrum snarere blevne slettere end bedre, idet Leer og
tyndt Sparreværk fra de nu alt aftageude og i hvert Fald for Bonderne
mindre tilgcengelige Skove næppe kunde give Erstatning for den ældre
Tids tykke Bjælker.i«)
lll.
Spidsbuestilen eller Gothiken havde sit Hovedsæde iMellem-Curopa
og England. J Jtalien gjorde den sig mindre gjældende. Man havde
her stadig Antiken for Øie og vendte alt tidlig tilbage til denne-Ak
Det er derfor ogsaa at man maa henfore til dette Land Oprindelsen
af den Stiilart i Bygningskonsten, der har taget Navn ester Gjen-
fødelsen af ældre Konst og saaledes almindelig er bekjendt som
Nenaisfancem De antike Ornamenter bleve bragte i For-
bindelse med Gothikens HovedformerMMB dog paa forskjellig
«) Cornelius Hamsfort giver følgende mørke Skildring af Bondens Tilstand i
det 16de Aarhundrede: »Den ringeste Stand i Danmark indbefatter dem, som
boe paa Landet i Byer og Torper og med Hustru og Børn have Bolig til-
fælleds med chegetz Hviter med Leervægge og Straatag ere deres
Bolig; Grovbrod, Mælk, Flæsk, Bhggrod og Kaal deres Føde; Valle og Øl
afHavremalt deres Drik, og en Kofte af Vadmel eller Lærred, to (Trce-) Sko
og en luslidt Hue eller Heette deres Dragt. Derefter skildres Hoveriet og
Sitaffene derved. (scr. ree. dan. lll· S. 7386.)
M) Man nævner Florentineren Filipo Bruneleschi (1377—l444) som den, der først
gjenoptog romerske Former. Af hans Bygningsvcerker nævnes især Kuppelen
over Domen i Florens og Palazzo Pitti fammesteds. Dette sidste blev afJnd-
sihdelse paa den tidligere Renaissances Stiil for Slots- og Paladsbhgnin-
ger (florentiusk Stiil), og af denne Stiils masfioe Former med Bossager
findes maaskee Spor i et Parti af Kronborgs indre Slotsgaard·
Denne Bibeholdelse af Hovedformerne har endog ladet den tidligere Renais-
fances Bygninger i Danmark sædvanligviis i Tale og Skrift beholde Navnet
af gothiske Bogninger.
J Beskrivelsen af Frederiksborg i »Dansk Ugeskrift« af N. H. fremhæves
det gjentagende, hvor lidt af de gamle Former der fra først af blev fortrængt
af den nve Stiil. »Decorationen var no, Constructionen blev den gamle, og
Korshvælvi11ger, Piller, Taarne, Vindeltrapper, Spidsgavle o. s. v. vedbleve
endnu i mere end et Aarhundrede at være Yndlingsgjenfiande for Architec-
terne. J den antike Bygning vare Fordringerne saadanne, at selve Construcs
— F- ———«—k ··,.:-«.-
- -3MK;HJZ«ZJI-7c2:k«—
— - ? ..—
i·» -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
