Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—31—
Kong Christians trende vistnok interessanteste Bygninger i Danmark,
maa som den fjerde særlig nævnes Trefoldigheds-Kirken i Chri-
stianstad i Skaane (opført i Aarene 1618—21), med sine rum-
melige, luftige og lavt spændte Hvælvinger og med sin dristige Soile-
bhgning’i); den afgiver tilvisse et suldgyldigt Vidnesbyrd om Kong
Christians store Talent og dristige Tanke i den Yndlingskonst, som han
fremmede ved en Række af store Bygningsværker, Ombhgninger, Skæders
og Fæstningers Anlæg, hvis Antal, Storhed, Omkostning og Tiden
trodsende Varighed sætter os i stigende Forundring, jo flere af dem vi
lære at kjenderis
At Christian den Fjerdes Stiil ogsaa fandt Efterlignere blandt
Datidens Herremæud ved Opbhggelsen af deres Gaarde, derom vidne
Malte Juuls Birkholm, nu Løvenborg (l. S. 225), Borge Trolles
Trolholm, nu Holsteiuborg (l. S. 351) og Ellen Marsvins Ellens-
borg, nu Holckenhavn (l. S. 708). Stovringgaard, opfort 1622—23
af Mogens Kaas (ll. S. 478), er vel ogsaa fra den Tid, men denne
anseelige og færlig skjønt beliggende Gaard mangler nu architektonisk
Udsthrelse, der kunde betegne den som henhørende til Renaissaucen.
Af Kjobstadbhgninger af Steen fra Christian den Fjerdes Tid og byggede
i dennes Stiil findes iBilagene meddeelt trende, nemlig paa Kjøbenhavns
Bhplan l. (fra den sidste Halvdeel af det 17de Aarhundrede) efter en
ældre Tegning den Schoustrnpske Gaard, ofte efter en urigtig Tradi-
·«) Om Tresoldigheds-Kirken see ,,l(onstanieekningak under en Resa i Svekige
Hr 1849« af C. G. Brunius S.695—720. Forfatteren yttrer deri: »Jblandt
Christian den Fjerdes mangfoldige Bogningsværker, der alle udmærke sig ved
en sikker Anordning og ualmindelig Fasthed, og hvoraf endeel fortjene Bog-
ningsforfkerens hele Opmærksomhed, synes den her omhandlede Kirke ved sin
Dristighed i Plan og Reenhed i Holdning at indtage den første Plads. Naar
man seer disse smækkre, høie Colonner at bære saa vidtstrakte og lavspcendte
Buer med lidet opspringende Hvælvinger-, sættes man i Forundring over, at
Nogen har vovet sig til at udføre en saadan Bygning, og at denne allerede
har staaet sin Prøve i to Aarhundreder.«
M) Foruden de nævnte 4 Bogninger opførte Kong Christian tv. det store Taarn
paa Slottet inobenhavn, Rundetaarn med hosliggende Kirke, Holmens Kirke,
Frelserens Kirke (den ældre), den forlængst nedbrudie Kirke Anna kom-ida, Regeni-
sen, Tugthuset, Nyboder, en Navigationsfkole, Proviantgaarden, Toihuset, det
saakaldte Silkehuus, Anatomitheatret, alle inobenhavnz Jægersborg Slot; et
Capel ved Roeskilde Domkirke, Slotiet Gliicksburg i den nye anlagie Stad Gliick-
stadt. Foruden denne grundede han Steederne Christianopel, Christiansstad,
Christiania, Kongsberg og Christianssand, samt Fæst·ningerne Christianspriis
og Christiansoz anlagde en Havn og et Vaabendepoi iAltona, forstærkede
Krempe, Kongsvinger og de fleste øvrige Fæstninger, gienovbvggede den øde-
lagte Hals Fastning ved Liimfierden og befoestede Halmstads
i
«-
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
