Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tion kaldet thekes Gaard, opfort Aar 1616 af Raadmand Mathias
Hansen (oprindelig med et Trappetaarn ud mod Gaarden), 1852
smukt restaureret i den oprindelige Stiil af den 11uvære11de Eier-I;
ligeledes paa Kjøbenhavns Bhplan l. efter »Hafnia ltodjerna« Ellen
Piarsviius Gaard med Trappetaarn ud mod Gaarden, afbrændt i
Jldebranden 1795, samt paa Aalborg Byplan Svancapothekrt eller
Jens Bangs Steenhuus, opforti Aarene 1623—24 af Kjobmand Iens
Ba11g«3«—).
Som et Udtryk af den af Christian den Fjerde anvendte Stiili
indre Forziringer meddeles paa det ligeoverfor staaende Blad et Parti
af Bedekamret paa Frederiksborg.
Neppe et Decennium efter den Kongelige Bhgmesters Dyd
forlod man alt hans Forbilleder i Bygningskonsten. Den for Danmark
ulykkelige Tid, der berøvede det nogle as dets skjønneste Provindser, og
bragte Armod om i alle Stænder, tillod ikke Bygningskonsten, denne
lykkelige Samfundsforholds cedle Blomst, at udvide sig i riig Maade.
Bibliotheket (det nuvcerende store Kongelige) og det ældreAmalieuborg M"««««)
(afbildet paa Planen ll. af Kjøbenhavn), bestemt til Enkescede for Dron-
ningen, ere de betydeligste Bygninger fra Frederik den Tredies Tid.
Under de to følgende Konger Christian den Femte og Frederik den Fjerde
var det kun Kongerne selv og disses begunstigede Yndlinger, der kunde
have Raad til at bygge; de kostbare Krige udsugede Landet i høi Grad,
og det er i denne Periode, at de fleste Slægter af Landets gamle Adel,
som foran ere nævnte som Bhgherrer til stolte Adelssceder, enten uddode
eller tabte sig blandt de andre Stænder—’f). Charlotteuborg (afbildet
paa Kjøbenhavns Bhplan ll.), opførtes Aar 1672 af Grev Ulrik Frederik
Gyldenlove, Kong Frederik den Tredies naturlige Søn, »en Herre,
som i alle sine Anlæg var magnifique og stormodig«). Dette Palais,
P) See ,,Den Beckerske og den Schoustrupste Gaard i Kjøbenhavn, et Bidrag til
Stadens Huuseiendoms- og Bygningshistoriess i Nyt Historisk Tidsskr· V.
S. 249 fs.
M) See Artiklen »Gamle Huse i Aalborg« as Adjunct E. Erslev i Danmarks
illustrerede Almanak for 1856.
Mit) Det ældre Amalienborg nedbrcendte l689. J origines hatnienses betegnes
dette som et ,,regulaire, med et glat italiensk Tag, samt smukke Balustre,
prpdet Slot.« Naar samme er afbildet paa Kjøbenhavns Bpplan fra Midten
af det lsde Aarhundrede, sees det let, at dette er skeet alene med Hensyn til
Bygningens Stiil, der samstemmer nieds de øvrige paa denne Plan afbildede
Bygningers.
t) Jfr. det 1. S. 64 øverst Anforte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
