- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / Speciel Deel. Første Bind:I /
4

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

rigt med talrige Havbugter og yppige Skove prydet Landskab, og mod
Nordost Faxe Kalkbjerg, et næsten uforstyrret Koralrev, 244 Fod.
Herfra breder sig mod Øst i temmelig flade Strækninger det frugtbare,
men lidet skovbevoxede Stevns, der ender ud mod Havet i den 60 til
120 Fod høie, af Kridt, Faxekalk og Liimsteen bestaaende, Stevnsklint.
Nordligere, med Kjøgebugt og Kallebodstrand paa den ene Side op
mod Roeskilde-Fjord, strækker sig en af Danmarks største Sletter, den
frugtbare, men næsten aldeles skovløse, saakaldte “Hede.” Derimod
indtager Landet mellem Sundet og Isse-Fjorden atter sin bakkede
Charakteer, der i Forening med udstrakte Skove og talrige Indsøer (Fure-Sø,
Sjæl-Sø, Esrom-Sø og Arre-Sø) gjør disse Egne til nogle af
Danmarks skjønneste. Her ligger den for sin henrivende Udsigt over det
nordostlige Sjælland og Øresund indtil Kullen i Sverrig bekjendte
Skandsebakke ved Frederiksborg, 248 Fod, og Maglehøi, ved Arre-
Sø, 220 Fod. Fra “Heden” høiner sig mod Vest til et Plateau den
skovrige Egn mellem Skjoldnæsholm og Borup. Herfra udgaaer en
Høideryg, der strækker sig nordfor den brede Aamose og naaer, i en
meget couperet Egn, i Mørkemosebjerg 340 Fod; længere mod
Vest i Knøsen 309 Fod. Paa den smalle Landtunge, der gaaer ud
mod det høie Odsherred, hæver sig, temmelig brat opstigende, Veirhøi
til 389 Fod. Landets vestlige Deel og navnlig den sydvestlige er mere
fladt end bakket, men hæver sig atter mod Øst. Nord for Aamosen
ligger her den smukke skovrige Egn omkring Skarre-Sø, syd for Aamosen
opnaaer ved Iis-Sø Kløveshøi 322 Fod, sydligere Hashøi 300
Fod. Ogsaa har den ved sine herlige Skove og Indsøer (Sorø-, Tuel-,
Tjustrup- og Bavelse-Søer) bekjendte Egn omkring Sorø flere betydelige
Høidepuncter.

Sjællands vigtigste Aaer ere:

Suus-Aa (Nisse-Aa, Stor-Aa, Næsby-Aa), der udspringer syd-
vest for Faxe i Nærheden af Kongsted, omflyder Tybjerg Herred, optager
Afløbene fra flere i Landets Midte liggende Søer (Balsølille-, Lange- og
Gyrstinge-Søer, Tuel- og Sorø-Søer), bliver feilbar ved Næsby
gjennemstrømmer Tjustrup- og Bavelse-Søer, løber forbi Herlufsholm og
gjennem Nestved og falder efter et Løb af 11 Mile ved Karrebæksminde
i Vordingborg-Bugten;

Halleby-Aa (Aamose-Aa) har sit Udspring fra den foranmeldte
høie Egn ved Skjoldnæsholm, flyder i vestlig Retning gjennem den store
Aamose, optager Afløbet af Skarre-Sø, gjennemstrømmer Tiis-Sø og
falder efter et Løb af 7 Mile i Store-Belt;

Mølle-Aa (Lyngby-Aa) udspringer ved Uggeløse, gjennemstrømmer
Bure-, Badstrup-, Farum- og Fure-Søer, driver forskjellige Møller og
Fabrikker og falder efter et Løb af 5 M. i Sundet;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:08:53 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/1-2/0012.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free