- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / Speciel Deel. Første Bind:I /
5

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Mindre betydelige ere:

Niv-Aa, som flyder mod Øst i Sundet, Strømølle-Aa og Værebro-
Aa mod Vest i Roeskilde-Fjord, Leire-Aa og Kornerup-Aa mod Nord
i Roeskilde-Fjord, Tudse-Aa mod Nord i Holbek-Fjord, Svinninge-
Aa m. N. i Svinninge-Veile, Bregninge-Aa mod N. V. i Saltbæk-
Viig, Hemmershøi-Aa (Baarby-Aa) i Forening med Tude eller Næsby-
Aa m. V. i Store-Belt, Tryggevælde-Aa m. N. i Kjøge-Bugt, Kjøge-Aa
m. Ø. i samme Bugt.

Sjælland har 3 Canaler: den Næsbyholmske eller Danne-
skjoldske, 4 Fod dyb, fremstaaet ved at fordybe og udvide Suus-Aaens
Løb, anlagt af Grev Danneskjold-Samsø for Brændetransportens Skyld
i Aaret 1812; Esrom Canal, 5 Fod dyb, anlagt 1805, ligeledes for
Brændetransportens Skyld, fra Esrom-Sø til Dronningemølle ved
Kattegattet; Frederiksværks Canal, anlagt i Aaret 1716 for at
bortlede Vandet fra Arre-Sø, hvis Udløb var stoppet af Flyvesand, driver
en Deel af Fabrikkerne ved Frederiksværk.

De vigtigste Indsøer i Sjælland ere: Arre-Sø, ¾ ▢ M. stor;
tidligere en Bugt af Kattegattet, kun lidet dyb; Esrom Sø, ⅓ ▢ M.,
Gurre-Sø; Sjæl-Sø; Badstrup-Sø; Farum-Sø; Fure-Sø, ¼ ▢
M., alle i den nordostlige Deel af Landet; Klinte-Sø, mod Nordvest;
Skarre-Sø mod Vest; sydligere den 3/8 ▢ M. store Tiis-Sø; de
fornævnte Søer, der have Afløb gjennem Suus-Aa, Valsølille-Sø, Lange-
Sø, Gyrstinge-Sø, Tuel-Sø, Sorø-Sø, Tjustrup-Sø, og Bavelse-Sø.

Gjennem Sjælland gaaer Jernbanen fra Kjøbenhavn til Korsør,
15 Mile, med Hovedstationerne i Roeskilde (4 M.), ved Svendstrup
(2½ M.), ved Ringsted (2 M.), ved Sorø (2 M.), ved Slagelse
(2 M.), ved Korsør (2½ M.). Mellem Kjøbenhavn og Korsør gaaer ogsaa
en Hovedlandevei, 14¼ M. Andre Hovedlandeveie ere: fra Kjøbenhavn
til Helsingør 6 M., fra Fredensborg til Helsingør 1¾ M., fra
Roeskilde til Kallundborg 10 M. og fra Vordingborg til Roeskilde Kro 10½ M.

Sjælland med samtlige omliggende Øer har 543,757 Indvaanere,
hvoraf Sjælland med de mindre Øer (men foruden Samsø og Møen)
har 523,723 Indv.

I geistlig-administrativ Henseende henhører denne Øgruppe til
Sjællands Stift (der tillige omfatter Bornholm og Færøerne), dog
bemærkes at Samsø hører under Aarhuus Stift, og at Øen Bogø med
Farø hører under Lollands-Falsters Stift.

I verdslig-administrativ Henseende er Sjælland og de øvrige
foran nævnte større og mindre Øer deelt i Staden Kjøbenhavn og
5 Amter: Frederiksborg Amt, Kjøbenhavns Amt, Holbek Amt,
Sorø Amt og Præstø Amt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:08:53 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/1-2/0013.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free