- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / Speciel Deel. Første Bind:I /
10

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ere forsynede med Bygninger; og medens der i Aaret 1840 fandtes i
Kjøbenhavn (Nyboder undtagen) og paa Christianshavn et Antal
af omtrent 3200 bebyggede Steder, er der nu (1855) et Antal af
noget- over 3300 Bygninger, foruden nogle ubebyggede Eiendomme.
Desuden har Udvidelse af ældre Bygninger især i de senere Aar fundet
Sted Ved Paaførelsen af nye Etager, saa at det nu er temmeligt
almindeligt, at Husene have 4 eller 5 Etager foruden Qvister paa Taget.
Da Byens Territorium indskrænkes ved Voldene, har den stærkeste
Bebyggelse fundet Sted i Forstæderne udenfor Voldene, hvor der i de
sidste Aar er opført et Antal af omtrent 200 nye Bygninger (uden
Hensyn til de talrige Bygninger, der ere opførte langs »Gamle
Kongevei«, men ligge paa Amtets Grund). Af den til Byens Gader nærmest
stødende Deel af Nyboder solgtes i Aaret 1853 fra Marinen til
Privatmænd 6 Een-Etages Længder, i hvis Sted en Mængde Bygninger paa flere
Etager ere opførte. De saakaldte Søetatens Barakker i Nyboder, hvis
Areal er omtrent 300,000 Qv. Al., udgjøre nu 27 Een-Etages Længder og
22 To-Etages Længder, hvori findes omtrent 730 Vaaningshuse for
Marinens Mandskab. Castellet, som væsentligt bestaaer af 6
sammenhængende Rækker af lave Kasernebygninger for Garnisonen,
indeholder omtrent 50 Vaaningshuse. I Forstæderne udenfor Voldene
findes der nu et Antal af c. 500 Bygninger, som ligge paa Stadens
Grund. I den hele Stad med alle sine enkelte Dele inden- og
udenfor Voldene findes der saaledes et Antal af omtrent 4600 Bygninger
eller større og mindre bebyggede Eiendomme.

Havnen dannes af en Søarm mellem Sjælland og Amager, saa
at Strømmen har frit Løb derigjennem. Havnens Hovedretning er
Nord og Syd, og Strømforholdene ere saadanne, at Strømmen i omtrent
3/5 af Aaret løber fra Syd. Der findes ingen regelmæssig Ebbe og
Flod, dog er Vandhøiden underkastet hyppig Forandring, afhængig af
Vind og Strøm, saa at Vandstanden jevnlig er 1 à 2 Fod, til enkelte
Tider endog 4 à 5 Fod over eller under Middelhøiden.

Mod Syd fører et smalt og bugtet Løb, af 6 til 8 Fods Dybde
og omtrent 1 1/4 Miils Længde, gjennem Kallebod-Strand til Kjøge-Bugt,
og mod Nord forbindes Havnen med Seildybet i Sundet, ved et bredt
og lige Løb, af c. 3000 Alens Længde, der har en Dybde af 22 Fod.
Ved Yderenden af dette Løb, og paa dets østlige Side, ligger Batteriet
Trekroner, anlagt 1712 og senere forbedret og udvidet, der forsvarer
Indløbet, og længere inde paa samme Side en tildels befæstet Holm
kaldet Lynetten, indenfor hvilken findes en god Ankerplads til begge
Sider af Løbet, hvor Dybden dog er stærkt aftagende. Det følger
heraf, at Skibe alene have Adgang til Havnen fra Nordsiden, og kun
Baade med ringe Dybgaaende benytte Løbet gjennem Kalleboderne
Ved den nordlige Ende, hvor Toldboden findes, er Havnen lukket ved
faste Broer af Træ, og ved Flydebroer, der danne Forbindelsen mellem
Staden og en Deel af Orlogsværftet. Over Havnen føre tvende
Broer, Knippelsbro (150 Alen lang, opført 1620 ved Enden af
Nybørs over den indre Deel af Havnen), og Langebro (220 Alen
lang, opført 1686 ved Enden af Vestervold og Christianshavns Vold,
nærved Kallebodstrand, ombygget 1851), begge byggede as Træ, Paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:08:53 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/1-2/0024.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free