- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / Speciel Deel. Første Bind:I /
15

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

to Vei-Dæmninger i tre mindre Søer, som i en Afstand af c. 300
Alen fra Glaciet omgive Staden med et naturligt Værm, der kun ved
en c. 1000 Alen bred Landstrimmel, hvorpaa Vesterbro ligger, adskilles
fra Kallebodstrand, og ved en c. 1200 Alen bred Landstrimmel, hvorpaa
Øster-Bro er beliggende, fra Sundet. Af disse Søer (langs med hvis
Sider beplantede Stier danne en smuk Spadseregangs) udgjør St.
Jørgens-Sø (mellem Vester-Bro og Ladegaards-Veien) 28 5/8 Tdr. Ld.,
Peblinge-Sø (mellem Ladegaards-Veien og Nørre-Bro) 23 3/8 Tdr. Ld.
og Sortedams-Sø (mellem Nørre-Bro og Øster-Bro) 50 3/8 Tdr. Ld.
Langs med Søernes østre (indre) Side og efter disses Retning omtrent
i lige Linie ud til Kallebodstrand og til Sundet gaaer den Ved Lov af
6te Januar 1852 fastsatte nye Demarcationslinie, inden for hvilken
Bygningers Opførelse af Hensyn til Fæstningens Nærhed ere
underkastede visse Indskrænkninger (navnlig i Benyttelse af Grundmur).
Den bebyggede Deel af Forstæderne, som væsentligst ligger paa den
anden Side af Søerne, er efterhaanden forøget ved nye Veies Anlæg,
hvor Stederne dog ofte ligge uordnede mellem hinanden uden bestemt Plan,
men ere tildeels omgivne af større Pladser og Haver, der give
Forstæderne et friere, om end uregelmæssigt, Udseende. Den egentlige
Hovedgade i hver Forstad, hvilken alene er brolagt, men ikke ganske er
bebygget i sin hele Længde, dannes af Veiene fra Portene udtil Landet;
af disse er Vester-Bro (fra Glaciet til Stedet »Sorte Hest«) 2920
Alen lang, Nørre-Bro (fra Glaeiet til Stedet »Lygten«) 4295 Alen,
Øster-Bro (fra Glaciet til Strand-Veien) 1460 Alen, (og derfratil
Stedet »Slukester« 4365 Alen), og Amager-Bro ifra Glaeiet til
Stadens Grændse) 854 Alen lang; imellem Nørre- og Øster-Bro dannes
Forbindelsen af den saakaldte »Blegdams-Vei« (2110 Alen lang), hvor
en Deel Blegpladse ere anlagte ud til den bagved liggende Sortedams-Sø).
Den største Forøgelse af Bygninger i de senere Aar har fundet Sted i
Forstaden Nørre-Bro, hvor de saakaldte »Blaagaards Jorder,« der i
Begyndelsen af dette Aarhundrede udgjorde en samlet Eiendom, nu ere
udparcellerede i en Mængde enkelte Lodder, som næsten alle ere
bebyggede og afdeelte i flere mindre Gader. En stor Deel af de i de
seneste tre Aar opførte Bygninger ere af Grundmuur og bestaae af flere
Etager, medens de ældre væsentligst ere af Bindingsværk og kun have
et Par Etager, da den tidligere, nu ophævede, Demarcationslinie
omfattede hele Forstædernes Territorium og indskrænkede Byggefriheden. I
samtlige Forstæder, hvor i de sidste femten Aar omtrent 200 nye
Bygninger ere opførte, findes nu et Antal af c. 500 bebyggede Steder.
Den hele Grund har oprindelig været Communens Eiendom, og mange
Steder ere derfor endnu Fæstegrunde, medens dog især siden Aaret 1852
flere ere gaaede over til Privat-Eiendom. Paa Nørre-Bro er Assistents-
Kirkegaarden, anlagt i Aaret 1760 og senere udvidet og fordeelt mellem
de fleste af Byens Sognekirker, og paa Øster-Bro findes Kirkegaardene
for Holmens- og Garnisons-Kirker.

Af Forstædernes Grund optages et betydeligt Areal af tre store
Fælleder, som henligge udyrkede og benyttes deels til Exerceerplads,
deels til Græsning for Byens Kreaturer. Den største er Blegdams-
Fælleden (undert. mindre rigtigt kaldet Nørre-Fælled), omgiven af
Blegdams-Veien, Nørre-Allee (2730 Al. lang) og Øster-Allee (1863 Al.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:08:53 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/1-2/0033.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free