Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Næst den almindelige topiske Beskrivelse af Hovedstaden, skulle
Stadens vigtigste Indretninger og Bygninger omhandles, og blandt
disse først Kirkerne.
Vor Frue Kirke. Denne ældgamle Kirkes første Bygningsaar
kan vel ikke nøiagtig angives, men vist er det, at Kjøbenhavn i det
12te Aarhundredes første Halvdeel, da Eskild var Bisp i Roeskilde og
siden Ærkebisp i Lund, havde en Sognekirke, som var indviet til Ære
for Jomfru Marie eller Vor Frue, og opført paa en lav Bakkeryg, der
skraanede ned imod Kattesundet og Kallebodstrand. Større Betydning fik
Kirken, da Roeskilde Bisp Peder Sunesøn (Bisp fra 1191—1214) gjorde
Kirken til en Collegiat-Kirke ved at stifte et saakaldet Collegiat-Capitel
(eller et mindre Domcapitel), bestaaende af 6 Kaniker med en Prælat, som
var Decanus. Kanikerne nøde Indtægterne af de dem tillagte
Præbender (Gods eller Tiender), men besørgede faa Gudstjenesten i Frue Kirke
og i Stadens øvrige Sognekirker (St. Nicolai, Petri og Clemens Kirker),
samt Brønshøi og Rødovre, for det meste dog ved Hjælp af Vicarer
(hvoraf senere de residerende Capellanier opstode). I Løbet af det 13de
Aarhundrede eller maaske først i Begyndelsen af det 14de (da en
Indskrift udenpaa Kirken før 1728 mælder om en Kirkens Ombygning i 1316),
er vel altsaa den store Muursteens-Kirkebygning opført, hvis ærværdige
Udseende (i det Væsentlige) blev bevaret i mere end 500 Aar, og som
med sit mægtige Taarn og høie Spir overskuede Byen og en vid
Omegn. Rimeligvis havde Taarnet fra først af Gavle til alle 4 Sider,
ligesom endnu Taarnene paa flere samtidige Kirker i Nordtydskland,
f. Ex. Mariekirken i Wismar, hvis Chor, idetmindste udvendig, har
Lighed med Frue Kirkes, som det var ligetil 1807. Taarnet erholdt i
Aaret 1514 et høit pyramideformigt Spiir, som skal have været over
100 Alen høit og var omgivet af 4 mindre paa Hjørnerne. Indvendig
havde Kirken, foruden Hovedskibet, 4 Sideskibe, af hvilke de 2 yderste
vare temmelig lave. I det 15de Aarhundrede havde Capitlet 2
Prælater (Decanus og Cantor) og 12 Kaniker, af hvilke de 6 senere holdt
Forelæsninger ved det 1478 stiftede og 1ste Juni 1479 med en Tale i
Frue Kirke indviede Universitet. Endeel billedstormende Almuesmænd
og Borgere under Anførsel af den bekjendte Borgermester Ambrosius
Bogbinder anrettede store Ødelæggelser i Kirken, 3die Juledag 1530; det
gik især ud over Helgenbilleder og Altere, af hvilke Kirken havde
idetmindste 16, foruden Høialteret, som var prydet med kunstigt Billedskjærer-
Arbeide og meget rigt forgyldt, og som kun Med Nød og Næppe
undgik Forstyrrelsen.
Efter Reformationen blev Capitlet ophævet, og dets Indtaegter
tildeels tillagte Universitetet, som erholdt Patronat over Kirken.
Derimod blev Sognet udvidet, da man nedlagde de 2 Sognekirker St.
Peders og St. Clemens Kirker. Sin Forrang fremfor Landets og Byens
andre Kirker hævdede Frue Kirke fremdeles; iden kronedes samtlige Konger
og Dronninger af den oldenborgske Stamme indtil Souverainitetens Tid,
fra Christian den 1ste til Frederik den 3die. Den 2den Septbr. 1537
indviede Dr. Joh. Bugenhagen her i Kirken de 7 første evangelisk-
lutherske Biskopper, og fra den Tid foretoges Bispe-Ordinationer her,
saavelsom Universitetsfester og andre Solenniteter. Paa Christian den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
