Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Marcus Wolsdike, o. fl. Otto Sperling den ældre, (den
berømte Læge, Ulfeldts Ven, som i 17 Aar holdtes i Fængsel i
Blaataarn, hvor han døde 1681), Vitus Beting, Peder Kylling
(kgl. Botanicus), Geheimeraad Matthias Moth, Conferentsraad
Niels Slange, Jakob Langebek, o. fl.
I Kjøbenhavns store Ildebrand 1728 antændtes Taarn-Spiret
og styrtede ned paa Kirken, som derved afbrændte; dog blev endeel af
Choret skaanet, saavelsom det saakaldte Hopnerske Capel (St. Rochi
Capel), med endeel Epitaphier. Den 11te Septbr. 1731 lagde Christian
den 6te Grundstenen til Kirken, som blev indviet den 30te April 1738.
Da ovennaevnte Dele af Kirken indlemmedes i den nye Bygning,
blev denne fordetmeste opført i den gamle Stil, saa at Høikirken og
Choret med deres røde Mure og blaa Steentag hævede sig op over
Lavkirkens Halvtag, der løb heelt rundt omkring Kirken og Choret. Den
hele Bygning var 140 Alen lang; til Høikirkens Tagryg var 50 Alen;
Chorets Tag var noget lavere, men med et temmelig høit Spir.
Indvendig havde Kirken 2 lave hvælvede Sidegange; det høie lyse
Hovedskib blev af 14 Piller fordeelt i 3 Gange. Pontoppidan yttrer om
Kirkens Indvendige: »det Perspectiv, der falder igjennem den ganske
Arcade er et af de længste og herligste, som jeg mindes at have seet i
nogen Kirke.« Kong Christian den 6te skaffede imidlertid Kirken en
fortrinlig Prydelse, da han paa det store Taarn (hvis Muur blev
forhøiet 10 Alen over Vægtergangen) lod opføre det berømte (kobbertækte
og rigt forgyldte) Spir, der var et af de høieste og skjønneste i
Europa og kunde sees i 6 Miles Afstand. Over Taarnmuren hævede
det sig 123 Alen, men nede fra Jorden 197 Alen; den 19 Alen
høie Fløistang (med de 3 forgyldte Kroner) blev 1755 gjort 6 Alen
kortere, saa at Taarnhøiden nu blev ialt 191 Alen (omtrent dobbelt saa
høi som det nnværende Taarn). Gehrd. Vinc. Lerche gav Tegningen,
men Generalbygmesteren L. de Thurah ledede Opførelsen 1741—45.
Et Klokkespil eller Sangværk var anbragt i Spiret, kjøbt 1743 af St.
Nicolai Kirke. Ved Bombardementet 1807 sank Kirken i Gruus; en
Brandraket antændte Spiret (den 5te Septbr.), der styrtede ned over Kirken.
I Begyndelsen af Aaret 1808 udnævntes Conferentsraad C. F.
Hansen til Kirkens Bygmester, en Mand, der havde en afgjort,
kun altfor lidet Hensyn tagende, Kjærlighed for græsk og romersk
Bygningskunst, og han fik frie Hænder og Lov til aldeles at
forandre Kirkens Form og gjenopfore den inyere Stil. Dette skete
i Aarene 1811—1829. Grundstenen til det nye Alter blev lagt den
1ste Novbr. 1817, og d. 7de Juni 1829 blev Bygningen indviet. Med
Hensyn til enkelte Dele af Kirken skal man her indskrænke sig til at
bemærke, at foran Hovedindgangen er et dorisk Portal med 6 Søiler
anbragt; det er aabenbart det heldigste Parti af Bygningen, men passer
ikke med Kirkens simple og store Muurflade og det svære Taarn, som
nu dækkes af et næsten fladt Tag med et stort forgyldt Kors.
Istedenfor Hvælvinger har Kirken nu et buet Træloft (der bæres af 28
Colonner af Træ), med 3 fiirkantede Vinduer; Choret er en Halvrunding
uden Vinduer paa Siderne.
Følgende Thorvaldsens Mesterværker pryde Kirken: I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
