Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og indviet den 30te November 1732. To anseelige Portaler i
Renaissance-Stil vare blevne skaanede i Ildebranden; men kun det største af
dem, som bærer Christian den 4des Navnetræk og Aaret 1620, er nu i
Behold. Kirkens udvendige Længde er 88 Alen; ved den nordre Side staaer
Taarnet, som efter Branden kun fik et mindre, lanterneformigt Spir,
der hæver sig 21 Alen over Taarnmuren; hele Taarnet er omtrent 80
Alen høit (men ikke 102 Alen, som Jonge anfører). Indvendig deles
Kirken ved 2 Rader ottekantede Piller i 3 lige høie Skibe, men
temmelig lavspændte Hvælvinger Choret, med tresidig Afslutning, har
Hvælvinger uden Piller. Alteret er af Marmor, med et godt Maleri:
Christi Himmelfart, Frederik den 4des Portraitmedaillon, o. s. v.; det
stod tilforn i det af Frederik den 4de indrettede Slotscapel paa
Kjøbenhavns Slot, men da samme blev nedbrudt af Christian den 6te,
skjænkede han dets Alter til denne Kirke. Ny smuk Prædikestol. Paa
Chorets nordre Væg hænger Adam Müllers bekjendte Maleri: Luther
paa Rigsdagen i Worms, foræret Kirken i 1837 af Kunstforeningen i
Kjøbenhavn. Ligcapellet har 4 fritstaaende Piller med 2 Rækker
Hvælvinger. Mange Adelsmænd, men især en Mængde »anseelige
Borgere« (Borgermestere, Raadmænd, o. a.) valgte her deres Hvilested;
men de fleste ældre Monumenter ere ødelagte. Den ved
Souverainitetens Indførelse virksomme Præsident Hans Nansen blev begravet her,
saavel som hans Sønnedatter Catharina Griffenfeld, som døde 1672,
16 Aar gl. Den sidste katholske Bisp Joachim Rønnow blev begravet
i Kirken; en i Capellets Muur ved Kirkens nordre Side indmuret
Ligsteen foregives at være hans. Ved den nymodens Restauration,
som Kirken undergik 1845—46, led især det gamle Capel mange
vilkaarlige Forandringer baade udvendig og indvendig; Kirken fik overalt
Trægulv, alle Monumenter og Ligstene borttoges; Pillerne maltes gule
og Hvælvingerne blaa. I Aaret 1855 er Kirkegaardsmuren paa de
2 Sider bleven nedbrudt og et smukt Jernstakit kommen istedet.
Assistents-Kirkegaard udenfor Nørre-Port.
Sognet begrændses af Gammelstrand, Nybrogade, Raadhuusstræde,
Ny- og Gammeltorv, Klædeboderne, Skindergaden, Store-Kjøbmagergade,
Kronprindsensgade, Sværtegade, Store-Regnegade, Gothersgade,
Kongens Nytorv, Østergade og Høibroplads.
Trinitatis Kirke (Hellig Trefoldigheds Kirke). Grundstenen til
denne Kirke blev lagt den 7de Juli 1637 af Kong Christian den 4de.
Som Muurmester nævnes en Jørgen Scheffel; men den egentlige
Bygmester eller den, der gav Tegningen, har næppe været nogen Anden
end Kongen selv. Netop 20 Aars-Dagen efter indsatte man den sidste
Steen; men Aaret iforveien, Trinitatis Søndag 1656, var Kirken bleven
indviet ved Biskop Hans Svane. Den 6te Juli 1658 gav Kongen
Universitetets Professorer jus patronatus til Kirken, der oprindelig var
bestemt til en Universitets-Kirke, men Aar 1683 blev gjort til en
ordentlig Sognekirke. I Kjøbenhavns Ildebrand 1728 afbrændte Kirkens
Tag og Overdeel, med Universitetets kostbare Bogsamling og
InstruMenter (hvoriblandt Tyge Brahes mærkelige Himmel-Globus, 3 Alen i
Gjennemsnit, af Træ, men belagt med Messingplade, hvorpaa 1000
Firtjerners Positioner vare angivne); men Piller og Hvælvinger mod-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
