Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stode Ilden, saa Kirken var istand inden 3 Aars Forløb og indviedes
paany den 7de October 1731. Paa den østre Ende af Taget staaer
et lidet Træ-Klokketaarn. Kirkens udvendige Længde (foruden Taarnet)
er 86 Alen; indvendig 81 Alen lang og 29 Alen bred. De smukke
Hvælvinger bæres af 14 slanke ottekantede Piller, i 2 Rækker. 8
Vinduer paa hver Side, 17 Alen høie, forsyne Kirken med rigeligt Lys.
Ved Chorets nordre Væg staaer det prægtige, efter Ildebranden
restaurerede, Marmormonument over den fra Svenskekrigen 1658—60 hæderlig
bekjendte Feltherre Hans Greve af Schack til Schakkenborg, død 1676.
Af andre her begravne Adelige mærkes Joachim Gersdorff,
Rigshofmester, siden Drost, under Frederik den 3die, og hans Svigersøn
Geheimeraad Jørgen Bjelke, Øverstcommanderende i Norge under ovennævnte Krig;
mænd: den høitfortjente lærde Islænder Arne Magnussen, den lærde
Hans Gram; Geheimeraad Bolle Villum Luxdorph; Genealogen og
Heraldikeren Terkel af Klevenfeldt (Epitaph. med hans Portraitmedaillon);
Etatsraad Jørgen Elers, Stifteren af det Collegium, som bærer hans
Navn. Paa Kirkegaarden hviler tæt ved Kirken Digteren Johannes
Ewald, som blev jordet her den 23de Marts 1781; en flad Steen dækker
hans Grav; paa den læses Navnet, Fødsels- og Dødsaar og disse Ord:
»Hans Sange høres med Beundring af hver, som agter Smag, Dyd
og Religion, og ere udødelige som han selv.« Nærved Ewald hviler
ogsaa en anden Digter, Joh. Herm. Wessel; men hans Grav kan ikke
længer bestemt paavises, da den aldrig blev betegnet ved nogen
Mindesteen. En stor flad Steen ligger over Claudi Rosset, St. Hans Hospitals
(nu Bidstrups Hospital) Velgjører. Assistents-Kirkegd. udenfor Nørre-Port.
Ved Kirkens vestre Ende staaer Christian den 4des vidtberømte
Bygningsværk »Rundetaarn.« Det bestaaer af en ydre og en indre
Rundmuur (eller huul Cylinder), med Hvælvinger imellem, som danner
en Sneglegang næsten heelt op til Taarnets flade Tag, der omgives af
et sirligt Jernrækværk. Sneglegangen er saa bred, at ikke blot Keiser
Peter den Store kunde ride op og ned ad den, men hans Gemalinde
Katharina kjørte op i Taarnet i en Vogn med 4 Heste for.
Taarnhøiden er 111 Fod til Gesimsen, Rækværket 4 Fod 3 Tommer høi;
Gjennemsnittet af Taarnet er 48 Fod 4 Tømmer. Endeel Runestene
og enkelte Ligstene (f. E. Dyvekes) ere anbragte i denne Opgang.
Øverst oppe er det astronomiske Observatorium opført og indrettet
1778—80 istedenfor det forrige, der var rundt ligesom Taarnet. Herfra
gives Flag-Signal hver Onsdag og Løverdag Kl. 12 præcis, hvormed
begyndtes den 1ste Januar 1772.
Sognet begrændses af Store-Kjøbmagergade, Kronprindsensgade,
Sværtegade, Store-Regnegade, Gothersgade, Store-Kongensgade, Ny-
Østergade, Øster Vold, Nørre-Vold, Rosengaarden, Kultorv og Lille-
Kjøbmagergade, samt indbefatter den større Deel af Udenbyes-Klædebo
Qv. (Paa høire Side af Broen fra Nørre-Port).
St. Petri Kirke. Om denne ældgamle Kirke veed man Vished,
at den i det 15de og Begyndelsen af det 16de Aarhundrede var en af
Kjøbenhavns Sognekirker, hvortil adskillige Gader hørte, som
Raadhuusstræde (ɔ: det nuværende Studiestræde), Nørregade, hele
Gammel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
