Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udvikling her i Landet. Først efterat Protestantismen var bleven
indført, lykkedes det Christian den Tredie at hæve Universitetet til nogen
større Betydning, og under den 10de Juni 1539 gav han det en ny
»Fundats og Ordinants.« Paa samme Tid erholdt det i Mageskifte
med dets forrige Bygning, der-nu bestemtes til Bolig for Sjællands
Biskop, ved Kongens Gave et nyt og rummeligere Hjem i den de forrige
katholske Bisper tilhørende Gaard, der indtog den samme Grund, som
Universitets-Bygningerne nu i over 300 Aar have indbefattet. De
gamle Bygninger undergik dog allerede inden deres Benyttelse til den
nye Bestemmelse betydelige Forandringer, og erholdt senere forskjellige
Forbedringer og Udvidelser. En fuldstændigere Indretning af Bygningen
foretoges derimod først af Kong Christian den Fjerde, som opførte fra
Nyt af den østlige Længde, Studiigaardens egentlige Hovedbygning,
beliggende paa samme Plads som den nuværende Sollennitetssal,
hvorefter den nye Universitets-Bygning indviedes 26de Juni 1601. Den
aandelige Bevægelse, som vaktes ved Reformationen, fremkaldte ogsaa
en gavnlig Virksomhed for Universitetet, og ved de danske Kongers
beskyttende og gavmilde Omsorg gjennem det 16de og 17de Aarhundrede
modtog det forskjellige forbedrede Indretninger og rige Gaver af
Jordegods og Tiender, Professorernes Antal forøgedes og videnskabelige
Samlinger dannedes, ligesom ogsaa mange fædrelandsksindede
Privatmænd fremmede dets Formaal ved Stiftelsen af Legater for de
Studerende. Efterat denne Universitetets Fremstriden imidlertid var aftaget noget
i Begyndelsen af det 18de Aarhundrede, standsedes dets Virksomhed paa
en voldsom Maade, da næsten alle dets Bygninger og en stor Deel
af dets Samlinger i den store Ildebrand 1728 lagdes i Aske. Allerede
1732 vare imidlertid Bygningerne atter gjenopførte, og Christian den
Sjette gav paa samme Tid, den 31. Marts 1732, Universitetet
dets 3die Fundats, som indførte en ny Tingenes Orden, deels i
Henseende til Universitetslærernes økonomiske Stilling og deres Pligter,
deels med Lærefagene og Examina, deels med Beneficierne. Den
seneste endnu gjældende Fundats er af 7de Mai 1788, hvori dog flere
Lovbud have gjort væsentlig Forandringer.
Atter i Aaret 1807 undergik Universitetet ved Kjøbenhavns
Bombardement en sørgelig Ødelæggelse, dog ikke af saa stort Omfang som
ved den tidligere Ildsvaade.
Først i 1831 paabegyndtes Gjenopførelsen af den nye Universitets-
bygning og fuldførtes efter fem Aars Forløb ved Stadsbygmester
Professor Malling. Den nyopbyggede Studiigaard, (hvis
Hovedbygning vender ud til Pladsen ved Frue Kirke, og er 2 Etager foruden
Kjælder, 110 Al. lang, med et høit Midtparti, hvortil en Tverbygning
ind til Gaarden støder op), blev den 13de October 1836 høitidelig
indviet i Kong Frederik den Sjettes Nærværelse. I denne nye
Bygning er der en 24 Alen lang, 22 1/2 A. bred og 20 1/2 A. høi Forhal,
der er prydet med Vægmalerier af den græske Mythologie og
Decorationer udførte af Constantin Hansen og Hilcker, samt med 2de Statuer
først i Gibs, nu, ved de Studerendes Sammenskud og ved andre
Gaver, i Marmor, forestillende Minerva og Apollo, af Prof. Bissen.
Til Forhallen støder (i Tverbygningen) Solennitetssalen 34 1/2 Al. lang,
22 Al. bred og 21 1/2 Al. høi. Forøvrigt er Bygningens Hovedetager
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
