Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Elers Collegium, i store Kannikestræde, stiftet den 29deNovember
1691 for 16 Studerende, fs Etatsraad Jørgen Elers, Assessor i Høiesteret
og Kammercollegiet, indviet 18de Novb. 1705). De 16 Alumner have
30 Rd. aarlig hver, Inspector tillige 10 Rd.; i 1837 er den øverste
Etage indrettet til Bolig for 8 Alumner, men uden Stipendium.
Til Uddannelse af Studerende ere følgende Skoler indrettede:
Metropolitanskolen (forhen Vor Frue Skole eller Kjøbenhavns
Latinskole) blev, efterat en ældre latinsk Skole i Graabrødre-Kloster var
nedlagt, i Aaret 1545 indrettet af Christian III., tildeels paa Bekostning
af de tre store Sognekirker, Frue, Helliggeistes og Nicolai Kirker.
Skolen, der er beliggende ved Frue Kirke, fik ved kgl. Resol. af 19de Septbr.
1817 sit nuhavende Navn. Den har 1 Rector, 4 Overlærere og 6 Adjunkter,
samt 6 Timelærere; og (i August 1855) et Antal af 169 Elever.
Efternævnte tre af Stadens større videnskabelige Skole-Anstalter,
der alle, skjøndt Privat-Instituter, sortere umiddelbart under
Cultusministeriet, ere indrettede saavel paa den lærde Fordannelse til Universitetet
som tillige paa Underviisning i Realfagene.
Kjøbenhavns Borgerdydsskole, stiftet 1786, har foruden Bestyreren
22 Lærere og (ved Udgangen af 1855) et Antal af 113 Elever;
Christianshavns Borgerdydsskole, stiftet 1795, har foruden
Bestyreren 24 Lærere og (ved Udgangen af 1855) et Antal af 229 Elever;
Det v. Westenske Institut, stiftet 1799, har foruden Bestyreren
i 55 Lærere, og (ved Udgangen af 1855) et Antal af 592 Elever.
Af de videnskabelige Institutioner, som ikke staae i administrativ
Forbindelse med Universitetet, ere følgende fire især af Vigtighed:
Det store Kongelige Bibliothek blev grundlagt paa det gamle
Kjøbenhavns Slot i Aarene 1661 til 1665 af Kong Frederik den Tredie,
ved Erhvervelse af tre betydelige private Bogsamlinger, og har
siden modtaget høist betydelige Forøgelser ved Gaver og ved Indkjøb
af mange indholdsrige Privatbibliotheker, blandt hvilke Grev O. Thotts,
P. F. Suhms og H. Hjelmstjernes rige og fortrinlige Bogsamlinger i
Slutningen af forrige og Begyndelsen af dette Aarhundrede have bragt den
største Tilvæxt. Blandt de omfattende Samlinger i de forskjellige
Videnskabsgrene danner den danske og nordiske Literatur en særskilt ordnet
Afdeling, som har opnaaet en ualmindelig Fuldstændighed. Bibliotheket,
der daglig er aabent til Udlaan og har en Læsesal, indeholder, foruden
et Antal af over 400,000 Bøger, en høist værdifuld Samling af c.
15000 Haandskrifter, tildeels henhørende til den nordiske Literatur og
Historie, samt indbefattende Rasts sjeldne Samling af Manuskripter i
I Sanskrit-Sproget. Bibliotheks-Bygningen, der er opført af Frederik
III i Aarene 1667—71, danner en Sidebygning syd for Christiansborg
Slot. Bygningen er i Aarene 1781—85 udvidet ud imod Tøihuusgaden.
Det Kongelige Geheime-Archiv blev stiftet af Kong Frederik den
Tredie og bestod oprindelig af det Kongelige Huus-Archiv, hvormed
efterhaanden blev forbunden de gamle Rigs-Archiver paa Kallundborg og
Kjøbenhavns Slotte, det gamle Cantsler-Archiv, det erobrede
Gottorpske Archiv og fl. Dets Locale var først indrettet i
Kjælderhvælvingerne paa Rosenborg Slot, men flyttedes i Aaret 1720 til den
nuværende Bygning, der blev opført af Frederik den Fjerde som en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
