Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
s-· « » —» . , » ... . –—- . — zquspk spc , —;.»7 ,k.«».-, «-—,.-,,k-——:——— —-—.- ,ksÆs-Q.—-ks s— »-
Hkkschhoim. 87
Statskassen. Skolelæreren i Hirschholm har en Iordlod af 4 Tdr. L.,
110 Rd. aarlig Løn af Statskassen, 1,-3 Deel af Størrelsen af Præste-
tiendenz Læreren ved Usserod Skole har fri Bolig og 200 Rb. aarlig.
Statsskoven Folehave med den derhos liggende betydelige Plante-
skole hører under 1ste Hirschholmske Skovriderdistrict.
Hirschholm Sogn var tidligere en Deel af Birkerod Sogn, men blev ved
Reseript af 14de Januar 1784 Annexsogn til Sollerod Præstekald paa Kjøbenhavns
Amt, med Brug af Hirschholm Slotskirke. Ved Reseript af tsie Mai 1790 blev
det bestemt, at Hirschholm Menighed skulde være et Sogn for sig selv med egen
Præst. Slotskirken er senere nedbrudt og i dens Sted i 1823 opfort paa Slots-
pladsen den nnværendeKirke, til hvilken Conferentsraad Hansen har givet Tegningen.
Hirschholms Kirkegaard ligger ostlig for Bheii; her hviler Digteren Thomas
Thaarup, der tilbragte en Deel af sine sidste Dage paa en lille Gaard ved Smidstrup·
Hirschholm Vh er stiftet ved Christian den SjettesDiplom af 27de November
l739, stadfæstet ved en senere Kongl. Bevilling af 30te April 1783. Dens Privile-
gier, der efter Bogstaven kunne ndthdes som fuldstændig Kjobstadsret med Fritagelse
for Kjøbstadsbhrder, vakte megen Tvist og modtog mange Fortolkninger, som virkede
hæmmende paa dens Udvikling til fuldstændig Kjøb-stad, hvilket den heller aldrig
har opnaaet at blive, ligesom der ogsaa endnu, som foran bemærket, tilHandel og
Haandvcerksbrng maa erhverves specielle Bevillinger hos Amtet.
Det pragtfulde Hirschholm Slot boggedes mellem 1733 og 1744 med stor
Bekostning og hensynsløs Ødselhed Kongerne Christian den Sjette, Frederik den
Femte og Christian den Shvende residerede ofte her, og paa dette ham kjære Sted
endte Christian den Sjette sine Dage 1746. Frederik den Siette lod Slottet ned-
brpde iAarene 1810—12 med Undtagelse afKirken, der først senere ombyttedes med
den nuvaerende iiopfort 1820—23), og af endeelUdbpgninger, hvilke, som bemærket,
endnu benyttes af Militairetaten·
Rongstedgaard, Kroen og 6 Gaarde i Rongsted Bp tilhorte i de første Aar
af det forrige Aarhundrede en Justitsraad Sobotker, af hvem de kjebtes for Kronens
Regning og forenedes med Hirschholm Gods. Frederik den Fjerdes Gemalinde,
Dronning Louise, beboede ofte Rongstedgaard naar hun besøgte Hirschholm Gods,
som var hende skjænket af hendes Gemal. Ved Gavebrev af Dronning Sophie
Magdalene, der havde erholdt Hirschholm Gods efter hendes Genial Kong Christian
den Sjette, erholdt i Aaret 1750 Oberst Eigtved Besiddelsen af Rongstedgaard,
der herefter vedblev at være i Privates Eie. Hermed er i de seneste Aar forenet
Rongstedlund, den oprindelige «Rongsted Kro«, der blev solgt af Dronning Sophie
Magdalena til Eiendom i Aaret 1767 med store Privilegier, som nu senere i det
Væsentligste ere afløste (Kroen er nu indrettet i en anden dertil bhgget Gaardi
Byen). J Rongstedlunds Have er paa den, blot ved Veien fra Rongsted Kro
adskilte, saakaldte Ewalds Hoi sat et Minde over denne begavede Digter, der
tilbragte flere Sommere i Rongsted og her, i en paa Naturstjonheder riig Omgi-
velse, fandt Motiver til sit beromte Digt »Nongsteds Lyksaligheden«
Sophienberg var tidligere et kongeligt Slot, bygget 1744 af Dronning
Sophie Magdalene i 2Etager med et lidet Taarn. I Aaret 1800 blev det solgttil en
Privatmand. Kun en Deel af Slottets nederste Etage danner det nuværende
Sopskyienberg Dets Beliggenhed paa en hoi Strandbrink ved Sundet er ualminde-
1ig isn.
Helt-o Herred,
det nordligste i Frederiksborg Amt, omgives af Kattegattet, Sundet,
Lynge-Kronborg og Stro Herreder, fra hvilket sidste det for en Deel
skilles ved Arre-Sø. Største Udstrækning fra Øst tilBest 31-«"4 M., fra
Nord til Shd 272 M. Fladeinhold c. 5 U M. Heraf indtage
. ..—..-..-.-—.—-.«ss
f———«sÆg»gii . . L ,
————————s——————s - —— .
Ak .
,—.———;.-— .««.·» «
· D-.-.«I— —· -· :
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
