Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108 Frederiksberg Stutteri.
En planmæssig Restauration afSlottet er paabeghndt og fortsættes
med Sagkundskab, samt nyder særlig Fremme derved, at H. M. Kong
Frederik den Syvende har valgt Frederiksborg til Sin Residents og
Selv har varm Interesse for denne Sin skjønne Fædreneborg.
Jrederiksborg Stutteri.
Frederiksborg Stutteries første Oprindelse maa tilbageføres
til Frederik den Anden. Christian den Fjerde tog sig med megen Iver
af Stutterivæsenet og kunde paa sine Stutterier paa Frederiksborg,
Esrom, Antvorskov, Ringstedkloster og Skanderborg sremvise thrkiske,
ægyptiske, marokkanske, neapolitanske, salzbnrgske og frisiske Hingster.
Ved Blanding af Racer og Farver frembragte han det saakaldte graa
Stod og Tumlerracen. De næstfølgende Konger Frederik den Tredie
og Christian den Femte, der begge jevnlig residerede paa Frederiksborg,
vedblev at skjænke det derværende Stutteri Opmærksomhed Under hiin
fremkom det blaaskimlede Stod (Mohrenkopperne), under denne den
hvidfødte Race og det i sin Tid beromte sorte Stod. Ogsaa Frederik
den Fjerde interesserede sig varmt for Stutteriet. Christian den
Sjette inddrog alle de mindre Stutterier under Frederiksborg og op-
byggede flere af de nuværende Stutteribygninger. Fra denne Tid af
vedblev Stutteriet at tiltage, om ikke iHestenes Qvalitet saa dog iAntal
af disse, og, om end betydelig reduceret iStruensees Periode og iBe-
gyndelsen as dette Aarhundrede atter noget indskrænket, bestod det dog
endnu i 1824 af henved 700 Hingste, Hopper, Plage og Føl. Det var
paa dette Tidspunct, at Hippologerne henvendte deres særdeles Opmærk-
somhed paa Stutteriet og navnlig fremhævedes, at der iAaret 1826 af
230 til Avl bestemte Hopper kun faldt 60 Føl. Denne Ufrugtbarhed
samt de forholdsviis til Resultatet overordentlige store Udgifter, Stut-
teriet foraarsagede, i Forening med den vaagnende Enthousiasme for
Fuldblodet fremkaldte den fuldkomne Omordning og Indskrænkning af
Stutteriet, som foregik i Aarene 1839——40, hvorved det bestemtes at
dette sremtidig kun skulde betragtes som et Stamstutteri for Fuldblods-
heste, og at den Kongelige Stald, til hvilken ligesom og til den øvrige
Kongelige Families Stalde Stutteriet tidligere havde Leverance af Heste,
sremtidig blot skulde remonteres derfra, forsaavidt det hvidfødte Spænd
og Kongens egne Rideheste angik. Denne Ordning havde ikke lang
Varighed, og ved Lov af 31te Marts 1852 blev ikke alene
Frederiksborg Stutteri, men ogsaa Kongerigets øvrige Stutterivcesen
atter omordnet.
Denne Lov bestemte, at der til Huusdyravlens Fremme skulde
virkes fra Statens Side: 1) ved Uddeling af Præmier for de bedste
Tillægsdyr af Heste, Qvæg, Faar og Sviinz 2) ved et Landstutteri af
indtil 40 Hingste (i de første 6 Aar hovedsageligen af ooaeli—iiokse—
Racen) med Depoter i Kolding og ved Stamstutteriet i Frederiksborg
og 3) ved et Stamstutteri, som forbliver i Frederiksborg. Dette Stut-
teri skal ifølge denne Lov i de første 10 Aar bestaae af: a) et Fuld-
blodsstamstutteri af I 3 2 Beskelere og 6 Fuldblodshopper; b) et Stod
Af den gamle Frederiksborgske Race, bestaaende af 6 Sk 8 Følhopper,
som bedækkes af en Hsingsts as ublandet Frederiksborg-Race eller af en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
