Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Slangerup og Uvelse Sogne. 113 "
personelle Privilegier til Handel og Brændeviinsbrænderi existere endnu
som Levninger af den gamle Kjøbstadret. I Byen en Avlsgaard af
141Zc·» Tdr. Htk. med 100 Tdr. Land, i det Hele i Byen og paa dens
Grund 10 Gaarde og 48 Huse.
J Slangerup Landsogn ligge Byerne Jordhøi, Manderup,
Qvindernp (Skole) og Høirnp (Skole), samt Avlsgaarden Høi-
agergaard med 26 Tdr. Htk.; Hange Vandmolle.
Sognet har ialt 51 G., 75 H. med og 70 H. uden Jord, hvoraf
28 G. og 73 H. udenfor Byerne.
Jndvaanernes Antal 1260, thvoraf 635 i Slangerup By). Det
ubetydelige Kjobstaderhverv i Slangerup By er i stadig Aftagende.
Agerdyrkning og Oveegavl er Sognets Hovederhverv. Af industrielle
Anlæg mærkes Hauge Vandmølle med Stampevcerk, eet Teglbrcenderi
og tre Pottemagerier, dog hvert især kun af ringe Betydning.
Slangerup hører under Frederiksborg Virk, Amtstue- og Lægedistrict;
5te ngds. SlangerupBy danner een særskilt Commnne, eetSogne-
fogeddistrict og eet Skoledistrict, samt Amtets 61de Lægdz Slange-
rup Landsogn særskilt een Commune, eet Sognefogeddistrict, to
Skolediftricter og Amtets 8de Leegd· Kirken eies af Sognet. Præste-
kaldets Reguleringssum er 1180 Ro. Embedet har ingen Præstegaard
eller Cmbedsbolig Hver af Skolelærer-tie have 5—6 Tdr. L.; Læreren
i Slangerup har ingen Naturalier, men aarlig c. 200 Rd. foruden
Offer og Accidentser; L. i Høirup aarlig 36 Tdr. Byg, 82 Rd.; L. i
Qvinderup aarlig 30 Tdr. B., 74 Rd.
Den i Slangerup S. og Annexet Uvelse S. beliggende Statsskov,
Lystrup-Hegu, hører under 3die Frederiksborgske Skovriderdistrict.
Slangerup var en af Danmarks ældste Kjobstoeder Dens første Privilegier
menes at være givne af Crik Eiegod, som var født iSlangerup og her opførte en
Kirke og et Kloster. Erik Menved gjorde Slangerups Privilegier lige med Roes-
kildes. Den almindelige Mening, at der i den tidligste Tid har været Seilads
til Slangerup gjennem en Vig af Roeskilde-Fjord, er ikke usandsynlig. J senere
Tider tabte Slangerup betydelig i Anseelse, hvortil væsentlig bidrog, at Hillerod
Kiobstadsret ligefrem var beregnet paa at drage Næring fra Slangerup. Senere
fik den en anden Medbeiler i sin Ladepladet Frederikssund, der allerede af Kong
Frederik den 3die blev tillagt visse særegne Kjobstadsprivilegier. Slangerup ophsrte
sotttKlestad1809, Bythinget blev da forlagt til Frederikssund, og Stangerupsom
Landsby henlagt under Frederiksborg Virk. J Slangerup er Bifkop Tbomaethngo
født (16734) Og Var senere Præst her (1668—1677). Hans Formand iEmbedet var
den af Modersmaalet fortjente Seiren PovelsenJudicher· J Kirken hviler Kingos
Fader, der var Linned- og Damaskvceven Ogsaa Kirkens Bygmestet J- Fring bar
sin Hvileplads i denne. Den af sit Skrift om det sjællandsie Clerisi bekjendte Zwer-
gius var Præst i Slangerup i første Deel af forrige Aarhundrede.
Ved en Høi, «Blodhoi«, noget fra Byen fokefakdt et Slag 11217, mellem Kron-
prætendenterne Svend Grathe og Knnd Magnussein hvori forstnaevnte selsde
Uvelse Sogn, Annex til Slangerup, omgivet af dette samt Gjørløse,
Herlev- Lynge og Uggelose S., Kirken omtrent midt i Sognet-, 1 M.
s. s. v. for Hillerod, 11-·3 M. o. n. o. for Frederikssnnd. Arealet 2148
Tdr. L., hvoraf 199 Tdr. L. Skov, ret gode, meest muldlerede Jorden
Paa Grændsen af Gjorlose S. findes Kalksteen i Bakkerne. Htk. 180
Tdr. A. og E., 121J9 Tdr. Sksk.
J Sognet ligge: Byerne Uvelse med Kirken af almindelig Byg-
ning, Skole, og Lystrnp; Avlsgaarden Lystrupgaard af 13 Tdr.
8
——2——«·se««ss7sx·ss —- « - · ,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
