Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«— »’»s -
dasseILVVCOsL U
Vor Frue Sogn. 175
omtrent 44 Alen, hvoraf Taarnet indtager over de 18. Jndvendig har Midterskibet
3 høie af Dvaergsoiler understøttede Hvælvinger, Taarnet l lignende, Sideskibet 5,
naturligviis meget lave. Hoikirken oplyses paa hver Side af 3 spidshuedeVindner.
Ornamentene ere saa tarvelige som i en almindelig Landsbpkirke, intet Orgel og 2
temmelig smaa Klokker. Et gammelt udskaaret Billede synes at forestille Evange-
listeii Johannes. Her som i endeel andre Kirker er anbragt en Mindetavle over
de i Krigen 1848—50 faldne Krigeresher fra Sognet, med Jagemanns smukke Vers,
(Jfr. Cohens Skrift om de i Krigen 1848—50 Faldne):
»For Danmarke jolk og Konge troe de stredi
Og de har Krav paa helligt Eftermæle;
De gik med Sang i Døden for var efeed —
Gud tonne dem og glæde deres Hjertet
Paa helligt Sted skal deres Illavne staae.
De ihnkoniineg skal i cfolkets Zittmneiu
Gud lade gamle Danmark ei forgaae-,
Elens danlke Flader føde Yeltesuniier.«
Paa enTid, da man endnu saa hvppigtoverkalker og overmaler vore ærværdige
gamle Kirkers Mnre eller optrækker dem med Cenient, er det dobbelt glædeligt, at
man her er gaaet den modsatte Vei og ved en udvendig Restauration af Kirken i
1853—54 samt i indeveerende Aar har renfet Taarnet-og Sideskibet ved sammes Fod
fra deres Kallpiids— En Colonne af Kridtsteen blev atter indsat og en gammel
Portal bragt for Lyset. Desvaerre tillader Kirkens brostfceldige Tilstand og de for-
skjelligartede Materialier, hvoraf den er opført, ikke at gjennemføre denne Restau-
k-
ration paa hele Bygningen. zortjenesten for hvad der er udført tilkommer Hr.
StiftsskriverSt· Friis og Maleren Hr. J. Kornerup—
Efter Saros Beretkiing skal Flptningen af Bisp Vilhelms Been i Roeskilde
Domkirkes Chorgulv have givet Anledning til Stiftelsen af St. Mariae ellerVor
Frue Kloster, idet nemlig en Provst Isaak, der havde tilladt sig at flytte de
hellige Been, for at nndgaa den guddommelige Straf herfor stiftede Klosteret,
omtrent 1158. Fremdeles hedder de , at en from Kvinde Margrete, efter Sagnet
Biskop Absalons Fraenke, var bleven uskyldig ihjelslagen, men gjorde efter sin Død
Mirakler, hvorfor hendes Legeme blev høitidelig bisat og skriinlagt i Frue Kirke.
Det var 1176 eller 11«77, og ved samme Leilighed blev Klosteret et Cistercienser-
Nonneklosier, som fik betydelige Besiddelser. Nogen Tid før Reformatioan var
Klosteret allerede bortforlenet til Adelsinæiid, og dette vedblev omtrent 30 Aar efter
Reformationen, saalænge der endnu levede Nonner i Klosteret, som skulde have
deres Underholdning der til deres Død Dog forfaldt Bygningerne udentvivl
allerede; letaget paa »Soffuenhuiet« (Dormitorium) lod Frederik den 2den bort-
tage 1562 og erstattede det med Tagsteen fra St. Mortens Kirke, «som stander
øde«z endelig kom ,,Vor Frue Klosters Gaard« ved Mageskifte til Frands Banner,
Aar 1571; der var idetmindste 2 store Huse, saaledes at Klostergaarden imod Nord
lukkedes af Kirken og imod Ost var Abildhaugens Muur; Klofiergaardens Stræk-
ning ved søndre Side sra Vest til Øst opgives til 46 Favne 2 Alen, i vort Maal
godt l30 Alen. Naar Bygningerne bleve nedbrudte, vides ikke
J ældre Tider hørte en Deel af Roeskilde og de 3 Landsbper Tjeerebv,
Kamstrup og Skjalstrup til Vor Frue Kirke;— men da Allehelgens og St.
Peders Kirke i Roeskilde bleve nedlagte, sorordnede Christian lll ved aabent Brev
af 1539, at Bonderne i Darup og·Ødehaitrup, der tilforn hørte til de nysnævnte
Kirker, herefter ogsaa skulde hore til Vor Frue Kirke. Brordrnp nævnes ikke i dette
Kongebrev, da den, som Matriklen for 1680 siger, ligger i Herredet til Vor Frue
Sogn, men med geistlig Ret til Gadsirup Sogn udi Ramso Herred.
Paa Skjalstrup Mark findes en Steendpsse med Overligger (F. M.) Om
denne ansorer T. Glieniann i fin Bestridelse over Kjøbenhavns Attit: »TilMærkvær-
digheder i Sognet kan unægtelig henfores det store hedenske Alter i Nærheden af
Byen Skialstrup, bekjendt under Navn af Hellesszoi eller Helles Dhs sHallens
. Dys)· Det er et stort, fiirkantet Mindesniærke, som bestaaer af 3 Afdelinger,
hvoraf deri øverste undertiden kaldes Vana-Ret, og den mellemste Asa-Sæde. J
hver Afdeling er der et Alter, af hvilke det ene paa 3 Stene hvilende kaldes det
· aarlige, et paa 5 det treaarige, og et paa 7 det niaarige Alter. Her er ikkun det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
