- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / Speciel Deel. Første Bind:I /
219

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kallnndborg 219

Kirken har en Capital paa 1622 Rd» samt af de den tillagte Jorder
en aarlig Indtægt af 85 Tdr. Byg.

Byens offentlige Skoler ere: Borgerskolen, inddeelt i 2
Realklasser og 4 andre Klasser med 4 Lærere, e. 140 Born; Fri-
skolen med 2 Drenge- og 2 Pigeklasser, 2 Lærere, c. 180 Børn
Skolevcesenet har i Indtægt af det nedlagte Capellani 53 Ro. og
139 Tdr. Byg aarlig efter Capitelstaxt.

Havneviesenet (Negl. 1ste Juli 1848) bestyres af en Havne-
eonimission Det eier ingen Fond. I Aaret 1836 er Feergebroen for-
længer for at- have tilstrækkelig Plads for Dampskibssart, hvilket Fore-
tagende medtog c. 5000 Rd. I Aaret 1846 forkeeiigedes Cofsardibroen,
hvilket kostede c. 12,000 Nd» og blev denne Capital tilveiebragt ved at
anvende Hasvneviesenets contante Beholdning og opsparede Capital samt
ved at optage et Laan af 5000 Nd» hvoraf ved Udgangen af 1854
endnu 3000 Ro skyldtes. I Aarene 1853 og 1854 ere en Steenmole
og et Estaeadevaerk opførte for at dække Havnen sor Soskvalp og Iis-
gang med sydlig og ostlig Storm, med en Udgift as c. 5000 Nd.
Havnekassens ordinaire Judteegter have i de senere Aar udgjort
27——2800 Rd. Da Havn-en tidligere ved Opmnddring er bragt til en
Dybde af 10—11Fod, hvilket er den Dybde Farvandet ind til Havnen
har, er Opmnddringen stillet i Bero i de senere Aar.

Byens Borgervwbning er ophævet ved Kgl. Nesol. af 2(·3de Oct.
1853 og et Brand- og Politicorps i dens Sted oprettet. Politi-
corpsets Styrke er 34 Mand.

Ved Vyens Kirke er ansat en Sogneprakst samt en ordineret
Catechet, der tillige er første Lærer ved Borgerskolen. Præstekaldets
Regnleringssnm er 1432 Rd.

Kallnndborg horer under Kallundborg Amtstnedistrict og Kal-
lnndborg Lægedistri et. Alntsforvalteren og Districtsleegen boe iByen,
i hvilken er et Apothek. Valgsted for Amtets 4de Folkethings-Valgkreds.
Amteto 77de Leegd. Ved Toldstedet er ansat en Toldforvalter, en
Toldcontrollenr og 4 Toldassistenterz ved Postvcesenet en Postinester,
samt en Opsynsmand ved Beso1«dringsvæse11et. Byen er Lodsstation,
ved Lodsvcesenet er ansat en Lodsoldermand, der tillige er Havnefoged.

« Staden Kallundborg har sin første Oprindelse af den fasteBorg af dette Navn,
hvilken Esbern Snare byggede omtrent 1170 ved Heein dengang Nswllek for desl
Bugt som nn kaldes Kallnndborg-Fjord. Byen har dog længe vedblevet at være
af nndererdnet Betydning ved Siden asBorgen, til hvilken den i et langtTidsrum
blev betragtet som et Pertinens. Denne forblev indtil 1276 ved Esbern Snares
Familie og kom derefter ind under Kronen· Den forfaldt nn saaledes, at den 1285
blev »et let Bytte for de Norske. thder Knnd Porse, der 1326 hjalp til at
fordrive Kong Christo-Eier il, blev paa Danehosset i Nyberg s. A. af den nye Kong
Valdentar forlenet, foruden med Sønder-Halland (soni Hertugdoin) va Grunde-,
ogsaa med »Grevskabet Kallnndborg « Efter dennes Død beholdt hans Enke Inge-
borg Lehnet, men da Valdemar Atterdag kom til Regjeringen, fordrede han det til-
bage og beleirede Kallundborgz Jngeborg, understøttet af Grev Getrts Sønnen
Clans og Henrik, og de vendiske Staeder med 600 Mand, nodte imidlertid Kongen
til at ophæve Beleirtngen og drage bort med et Tab af 2000 Mand; ved et For-
ltg,· 1341, sik Valdemar dog Borgen tilbage Pintsedag den 24de Mai 1360 (efter
Hvitfeldt Trefoldigbeds Søndag d. e den the Mai) holdt Kong Valdemar Atter-
dag og hans Søn Hertng Christoffer af Lolland et mærkeligt Danehof i Kallund-
borg, hvor Striden med Kongens Svoger Hertug Valdemar asSonder-Jylland og
den oprorste jpdste Adel blev bilagt, og Kongen udstedte en Forordning ellet-saakaldet






–—-c—-—— szz — : p . » « .; «»s·—»— - ««— :.—..–ss- 1»zk«»

Ak Ikke-sg- . —«skkcÆ

, - —-.-— -———w—v»s-—» - W af -. -

—-——:—.c»-·M·c

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:08:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/1-2/0317.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free