Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
– –——-ss·–sM-·MO«M7»—A » ’ « —
Sorg Kirke. 293
lige Bygningsstil og indførte en ny Fordeling af Hvælvingerne, hvorved
Høikirkens Vinduer ere komne til at staa Usyrnmetrisk og knebent under
Sidebuerne.« Hveranden af Vægpillerne iHovedskibet er bred og stærkt
fremfpringende, da den bærer en svær Gjordbue, hveranden enkelt og
smal, eftersom den knn bærer en Tværgføile med en let Tværribbe.
Paa Hovedsfibets Vægge, over Pillernes Buerad, samt helt omkring
Korsfløiene og Ehoret er malet en Række af over 100 Vaabner med
tilhørende Inscriptioner, indeholdende Navne paa Klosterets og Kirkens
Velgjørere, især af Skjalms Hvides Æt.
Af Ornamenter og Jnventarium har Kirken kun lidet tilbage
fra den catholske Tid. Mærkes maa et Mariebillede, malet paa
Kobber og anbragt i en rnnd Fordhbning idet sydlige Ehors søndreVæg.
Et stort og smukt udskaaret Crncifix hænger over Opgangen til
Ehoret; det skal være stjænket Kirken af Bistop Lange Urne i Roeskilde.
Et andet endnu ældre Erucifix er anbragt i Sacristiet, over Skrifte-
stolen. De nnvcerende Chorstole hidrøre fra Frederik den 3dies Tid;
kun tvende Endestykker af Pulte, med Maria og en Apostel udskaarne,
ere ældre Rester, efter Prof. Hohens Mening, fra det 15de Aarhundrede.
Altertavlen har Hofmester for Academiet Jørgen Rosenkrands’s
Vaaben og Aar 1656; foruden et Maleri, der forestiller Christi Opstandelse,
har den det bekjendte fortræffelige Maleri: Nadverens Indstiftelseiih
afEarl van JJiander ( Abraham Wuchter ?). Eh org i tter et og Prædi ke-
stolen, med sit rige og med megen Flid udskaarne Arbeide i Egetræ,
kunne henføre·s til samme Tid; dog vil Sagnet vide, at den første er
en Gave til Kirken fra Christian den 4de.
Et nyt stort og smukt Orgel har for nogle Aar siden afløst det
forrige, der var maadeligt og hvilede paa et sniagloftTræstillads i den
vestlige Ende af Kirken.
Gravmonumenter og Ligstene. (Jfr. Wendelboes: Mindes-
mærker i Sorø Kirke, med Estrrups Jndledningz Soro 1836.)
Lige bag ved Alteret er Erkebisiop Absalons Grav; paa Ligstenen
er Absalon udhngget i Bispeornat, med tvende Bisper ved Fødderne;
denne Steen har Abbed Henrik Christensøn Tornekrands ladet lægge
over GravenEYI
s-) Om Altermaleriets Skiesnhed o. s. v., see Molbechs »Ungdomsvandringer,«
Pag. lt» o. flg·., hvor Forfatteren ogsaa omtaler det beromte ældgamle
Chritstusbilleda fortræffelig malet paa Lærred med Vandsarver. Dette herlige
Stykke hang i Kirkens nordre Sidegang indtil Slutningen af forrige Aar-
hundrede, da det nedtoges og gik over iblandt Academiets Jnventarier, hvor-
efter det da brændte 1813. Sagnet tilføiede, at det var bragt fra RVM af
en bLTPfckxdkg MUUk af Soko Klosierz noget lignende fortælles om ei gammelt
Crucisix t» Kirken. Eftrup henleder Opmærksomheden paa det omtalte Crucifix
l Sacktsiiet og paa Tigstenen over Munken Jonas, iHovedganaen, hvis Grav-
skklftqfokkwller os- ak hth to Gange gjorde Valfart til Jernsalem, tre Gange
til Ziom og en Gang til St. Jakobs Grav i Coiiiposkella« Jfo ogsaa herom
gngemanm «Altertavlen i Sorø.« « «
M) Graven blev aabnet lSZCZz den blev atter underfogt 1827, da man i en mnret
Grav og en dertll aqusfet Blykisie fandt hans Skelet, af anselig Længde,
med en Sølvkalk, hvert en Guldring, i de foldede Handerz en Vispcstav, som
Tumkunde optages i Stykker, laa ved hans Side og eU Vlyplade med
Endfkrift under hans Skuldre. (Jfr. NyDanfke Magasin, 6teBind, 73detHefte.)
. »-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
