Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
316 Riugsted Kirke.
et med betydelige Opoffrelser forbundet Forlig med sin Halvbroder den hol-
siensle Grev Iohan d. Milde. Paa et Danehof i Ningsted St. Flnudsdag 1·Z49
gjorde Krng Valdentar Atterdag Stænderne Regnskab for Anvendelsen as de oppe-
baarne Skatter; og paa Siirllandsfarernes Landsthing i denne Ro bleve Feengerne
iSlJiiddelalderen sædvanligt hylde-de for denne Provinds. Christian lV. var den
sidste Konge, der som Thronfolger modtog Hylding i Ringsted d. m. Juli 15843 thi
denne Konges Sen, den udvalgte Thronfolger Prinds Christian, blev for Sjæl-
lands Vedtommende hyldet izlsobenhavn d. it. Marts ll310, og hans Broder Kong
Frederik tll modtog efter sit Valg en almindelig Hylding, istedetfor de tidligere
specielle paa de enkelte Provindsers Landsthing, saavel i Danmark som i Norge i
hver af Rigernes Hovedstceder (6. Juli og 24. Jlugust 1648).
Ringltkd Kirke-.
Til Danmark-S ældste Klostre hører det Under Svend Estridsøn
oprettede Venedictinerkloster i Ringsted, som, tilligemed den dertil lsorende
Kirke, under Knnd den Hellige blev fnldfort og indviet i Aaret 1081
eller 1()c’2 af Biskopven i Roeskilde Svend Ner·bagge. Endskjøndt
Kirken indviedes Vor Frue til Ære, kaldtes den dog ofte efter Beuedic-
tinerne St. Bendts Kirke, undertiden endogsaa St. Knuds Kirke, efter
den her skrinlagte og kanoniserede Hertng Kund. Denne Kirke er altsaa
samtidig med Domkirken og Vor Frue Kirke i Roeskilde, og hører saa-
ledes til de ældste iltandet; men den er nndergaaet tenimeligbetydelige
Forandringer og Udvidelser. Korsfloiene og Choret ere maaskee tilbyg-
gede as Valdemar den Store. Udentvivl har Kirken fra Begyndelsen
af været uden Hvælvinger, ligesom ogsaa Hvælvingerne i Sidegangene
vise sig at være opførte til forskjellige Tider, tildeels vel som en Følge
af de tvende store Jldebrande i Ringsted i Aarene 1241 og 1300,» ved
hvilke ogsaa Kirken led meget. Kirkens Anseelse steg ihoi Grad- da KUUD
Lavard blev begravet i denne, hvor nii ogsaa en Række danskeKonger
fra det 12te, 13de og 14de Aarhundrede sandt deres vailested J
Aaret 1475 skal Kirken have faaet et Spir, i hvis Knap blev sagt
adskillige Reliqvier, af hvilke nogle senere bleve foreviste i Kirkenz saa-
som et Ærine af St. Knuds Kjole; St. Knnds Hoved blev efter Refor-
mationen overladt Catholikerne og kom til St. Denis i Frankrig. J071
blev Klosterkirken efter Kongens Befaling gjort til Sognekirke for Byen,
og Altrene nede i Kirken bleve derfor borttagne og Stolestadev opfatte.
Østligt op til den søndre Korsfloi var en Bygning med ·OalV»tagZ
her holdtes Byens latinske Skole indtil dens Nedlæggelse 17393 i en
lignende Bygning Øst for den nordre Korsfloi blev fra ældgamniel Tid
af Landsthinget holdt. Begge disse Udbygninger bleve nedrevne efterat
vcere blevne ødelagte ved Jldebranden, der den 21de Juni 1806 for-
tærede Hovedgaarden Ringstedkloster og angreb den umiddelbart ved
Gaarden liggende Kirke. Men skjøndt Kirkens blytakte Taarnlnppel
brælldte, og Klokkerne halvsmeltede styrtede ned paa Kirkehvælvin·gerne,
ndholdt disse dog Faldet og Tyngden af dem og de brændende·B1celker,
og Kirken blev saaledes alligevel reddet. De ovenomtalte tilstødende
Udbygninger brændte derimod, ligesom ogsaa den vestligste Hdcespmg
noget efter nedstyrtede og sønderslog Orgelet. Det trak langt ud med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
