Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Q—T«
386 Hasle Sogn.
Hasle Sogn omgivet af Braaby, Testrup, Førslev, Terslev og
Annexet Frerslev S., samt Præsto Ami. Kirken, midt i Sognet, 274
M. s. o. for Ringsted og lige saa langt n. o. for Nestved. Arealet,
4155 Tdr. Land, hvoraf 714 Fredskov (Ornede Sk. med flere mindre«).
J Jordbunden prædominerer Sandet, temmelig rigelig Muld i Jords-
monnet. Terrainet er mod Øst temmelig couperet. Smaasoer og
mindre Mosestrcekninger ere spredte over hele Sognet. Hil. 337 Tdr.
A. og E., 10 Td. Sksk., og 5 Tdr. Msk.
J Sognet: HovedgaardenBregetltved, Hovedscedet i Grevskabet af
samme Navn.
Bondebhen Breinetved nævnes i det sjortendeAarhundrede. J denne opstod
endnu i samme Aarhundrede en større Gaard, der efterhaanden forøgedes med
hele Byens Tilliggende. Blandt Besidderne af Gaarden Bregentved nævnes Med-
lemmer af Familierne Grnbbe, Bydelsback, Gyldenstjerne, Krogenos, Gøye, Brahe,
Urne. Krigen med Carl Gustav ødelagde Bregentveds Besiddere, ligesom den øde-
lagde det hele Land, og Gaarden blev derfor kort efter Krigen inddraget under
Kronen for resierende Skatter.» En Tid lang (l720—173·1) var Bregentved en Deel
af Ryttergodset, men i dette sidste Aar skjænkede Christian Vi det til Ponl Løvenørn.
Denne var en fattig Student fra Horsens, der 1706 gik til Rusland, blev Lærer
hos Menschikoff, derefter Officeer og vandt Hæder og Belønning iCzar Peters
Krig mod de Svenske. Han vendte imidlertid snart hjem til sit Fædreland, hvor
han indtog meget betydelige Stillinger og døde som Geheimeraad og Stiftanitmand
iAarhuus 1740. Kongen kjøbte Gaarden af hans Søn Cominandeur Frederik
Løvenørn og bestemte den for sin Dronning, Sophie Magdalenes Søster, den af
den fromme Konge høit skaterede Enkefhrstinde as OstfrieslandsV Sorgenfri blev
imidlertid soretrukket af Fyrstinden, og hun skal aldrig have beboet Bregentved.
Dette tilligemed meget andet Gods skjænkede den efterfølgende Konge Frederik v til
sin Yndling Adam Gotlob Moltle og oprettede sor ham i Aaret 1750 Godserne
Bregentved, Stengelstrup, nu Sophiendal, Juellinge, Turebvholm og Trpggevcelde
til etGrevskaln Adam Gotlob Moltke (f. 1710, s 1792), var indkommet fra Metlen-
borg som fattig Adelsmand, men døde som Landets rigeste Godsbesidder, efter til
forskjellige Tider at have indtaget de betvdeligste Stillinger i Staten og ved Hoffet,
og efter at have hævet sin Familie til en Betydning i Landet liig den den Moltkeske
Slægt indtog i Dronning Margrethes Tid. Han udvirkede den Forandring i Grev-
skabets Erectionspatent, at Besiddelsen stedse blandt sine mandlige Descendenter kan
vælge sin Efterfølger. Han beiipttede denne Ret til at vælge sin 5te Søn Grev
Joachim Godste Moltke til Einsidelsborg og Kiorup (f.1746, Jk 1818). Denne var
ligesom Faderen en ivrig Understøtter af Videnskab og Kunst. »Sin Faders af ham
selv forøgede Naturaliesamling skjænkede han til Kjøbenhavns Universitet, og til
hans kostelige Samling af Malerier har Almeenheden nu snart i et halthundredaar
havt aaben Adgang Hvormange videnskabelige Arbeider han deels fremtaldte, deels
uiiderstottede, have vi ingensteds seet angivet. Men de moltkeske Legater løbe op til
tre Tonder Guld, og ingen danst Rigmand har givet saameget til offentlig Brugz
det skulde da være hans ældste Søn Adam WilhelniMoltke, der efterkom sin Faders
sidste Villie, skjøndt den ikke var gjort bindendefor ham.« M) Joathini Godske Moltke
og Adam Wilheliii Mo·ltke, hans Søn og Siiecessor (sød paa Einsidelsborg 1785),
have begge indtaget de høieste Statsstillinger og begge have de viist deres sande
Fædrelandskjærlighed ved efter deres Konges Kald, efterat baade Alderen og Begi-
venhederne havde vel kunnet tilstede dem at nyde saavelTilskuerens Ro som Hvilens
Sødme, atter i trængselsfulde Tider at indtræde i.Statsstyrelseus ansvarsfuldeste
Grene. Alt 1784 traadte Joachim Godske Moltke første Gang tilbage som Minister,— og
først 1813, da Statens Fiiiantser vare i den ulykkeligsie Tilstand, da Krigen rasede
paa alle Sider af Landet og overmægtige Fjender vare i Begreb medMat ovexskxlde
dets Grændser, overtog den da alt 67-aarige Mand som Geheinie-Statsminister
I SVE Gellealvgilk-Hisioriske Tabetler astnigsfeldt,S-102; T. Becker Beskisivelse af Bregentved,
og J. Motleis Murinosvne, ll, S. 63 fs.; .,Om en mærkværdig Fange i Moens Tugthnus«« l
« J. Palndans Beski«iv. af Møen, 11, S. 36»s—363.
)F. Vandd, Fortællingei« af Fædrelandets Historie, S. 630·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
