Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
400 Vordingborg
sin betydeligste Næring fra Slottet, og da dette efter Valdemar Atterdags Tid ophørte
at være stadig Bolig for Kongerne, ja efterhaanden ganske forfaldt, aftog ogsaa Byen,
saa meget mere som dens Havn forsandede og dens Opland ikke var stort. Der
findes ogsaa Spor til, at Byens Formuesvilkaar have været slette, saaledes har
Koiig Frederik ll Aar 1577 maattet eftergive den Byskattenz ligeledes har Kong Christian
IV Aar 1604 eftergivet den nogle Restancer. Flere Jldebrande have derhos bragt
Byen tilbage, saasom i Aarene 1718 og 17293 i sidstiiæviite Aar hjemsogtes den
endogsaa tvende Gange af betydelige Jldsvaader. J Pontoppidans Danske Atlas
3die D. (l7t«"-7) og 6te D. (l774) angives Vordingborgs Coiisumtion til 1600 Rd.
ti l773: 1405 Rd.), medens Nestved gav 4300 No. (i l773: 5000 Rd.), Slagelse
3600 Rd. (i 177;3: 4115 Rd.), Præsiø 700 Rd. (i 17«73: 955 Rd.) Siden Folke-
tællingen af 1769 har Vordingborgs Jiidvaanerantal fordobblet sigz den er imidlertid
ikke af de Byer i Danmark, som relativ til de andre Kjobstæder viser gunstigere
Fremskridtsforhold med Hensyn tilBefolkning Den var saaledes i denne Henseende
i 1769 den 30te blandt de danske Byer, i ld01 den 35te, i 1855 den 36te.
Hvorledes Nyraad Kjobstad er opstaaet eller er kommen til at udgjøre en inte-
grereiide Deel af Vordingborg Commune har, uagtet al Eftersogelse i Geheime-
archivet, Caueelliets og Communens Archiver, ikke været at opspore. Efterat det i
en Række af Aar havde været forhandlet, om Nyraad burde vedblive som Kjobstad
eller gaae over til Landet, er det ved Kgl. Resoliitiou af the Decbr. 1845 endelig
bestemt, at den beholder sine Kjobstadrettigheder.
Vordingborg synes iden Periode, der almindelig benævnes Valdemarernes
Tid, at have været de danske Kongers almindeligste Opholdssted. Det var fra
Vordingborg og den nærliggende O Masued, at Valdemar l og Valdemar ll fore-
toge deres vendiske Togz her døde ogsaa begge disse Daiimarks beromte Konger,
Valdemarl 12te Mai 1182, Valdemar ll 2dde Marts thi, denne efterathan
endnu i samme Maaned paa et Danehof i Vordingborg havde ndstedt Jydske Lov.
J det 13de Aarhundredes sidste Halvdeel holdtes her flere mærkelige Rigsforsamlinger,
saaledes l255, 1282, 1283 og l:284. Fra den Tid af blev derimod Nyborg det sæd-
vanlige Sted for disseForsainliiiger. D. 3die Februar 1296 sluttedes i Vordingborg
et Forlig mellein Crik Menved og Hertug Valdemar af Sønder-Jylland, hvorved
denne igjen maatte tilbagegiveKrouen Als, Ærø og Feniern. 133324 kronedes Kong
Christoffer ll og hans Søn Erik i Vordingborg Kirke, og paa samme Tid holdtes
paa Vordingborg Christoffers Datter, Margrethes Bryllup med Markgreve Ludvig
af Brandenborg, den tydske Keiser Ludvigs Søn. J Valdemar Atterdags første
Regjeringsaar havde de holsteenske Grever Vordingborg i Pant, og først 1346 kom
det i Valdemar Atterdags Besiddelse; 1361 blev det forgjæves beleiret as Hanse-
stccdeme. 1392 sluttede Dronning Margrethe her en Traetat med de holsteenske
Greverz den langvarige Krig, som Erik af Poinmern førte med Holsteen og Hanse-
stæderne, endte ogsaa med en Fred til Vordingborg iJuli 14353 det»næste Aar holdt
Kongen en Rigsdag her, hvor han forgjæves søgte at faaeNegjeringen overdraget
til sin Fætter, den pominerske Hertug Bugislav, hvilket Forsøg han gjentog samme-
steds l438. J over to Hundrede Aar nævnes Vordingborg nu ikke i historiske Act-
siykker, og det er først i den sørgelige svenske-Krig, at det atter forekommer, men den
stolte Borg, forhen Danmarks første Vaabenplads, var dengang ikke mere til Værn
for Landet, thi kun med Tilbud om en for Danmark ydmygende Fred modtoges
Carl Gustav, da han den 12te Februar 1658 kom fra Falster over Jsen og gjorde
Landgang paa Sjælland ved Vordingborg » » ,
Ved at nævne Vordingborg som historisk mærkeligt Sted er det forneinlig
Slottet, der træder«i Forgruiideii. Det antages almindeligt, at Vordingborg Slot
skylder Valdemar den Store sin forste Oprindelse, dengang maaskee kun endnu op-
fort af Tree; Valdemar Seier og senere Valdemar Atterdag have begge udvidet
dette deres Hovedsæde, og navnlig skyldes sidstnævnte Konge det endnu tilværende
Gaasetaarn, saaledes kaldet af en Guldgaas, der var anbragt som Veirhaue eller
Fløi. Man erindres baade ved Navnet og Prydelsen om den skjeintsoiiime Konges
plattydske Riim i Anledning af de 77 Hansestæders Krigserklæring, hvilket her titt-
res efter Holbergs Dannemarks Riges Historie, Tome l, S. 451,
»Soveii und soventig Hense,
Som-ti und soventig Gnist-;
Zieteu niich nicht die Gense·
Isr- skag ich nicht een Schit iia dic Hense.«
.;0)-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
