Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
408 Store-Hedinge.
mindre Taarn), Taarnet, Bavtisteriet og en Tilbygning med Stolestader.
Hvælvingen over Midtskibet er assTrce og danner en spidst opløbende
Kuppel i en her i Landet ellers ukjendt Stil, men af en imponerende
Virkning. Choret, der er kjendelig lavere end Kirken, har man tidligere
villet ansee for en Deel af et Kloster, der skulde have ligget paa samme
Sted og dertil henfort de Fundamenter, bestaaende af Kampesteen, der
jevnligen opgraves paa KirkegaardenIkJ Væggene i Choret ere dobbelte.
Ad en smal Dør og en Vindeltrappe kommer man til et stort firkantet Rum
ovenover Choret og af samme Størrelse som dette, men uden Loft.
Rundt om dette Rum løber mellem begge Miirene en smal Gang, fra
hvilken er Indgang til et morkt Kammer med 2 smaae Siderum, der
maaskee i sin Tid have været (Munke- eller) Straffeceller. Almuen
kalder det »K·lintekongens Kammer« og paastaaet-, at ingen Konge vover
at komme der. Saavel inermnren som i den indre Munr findes hist
og her Nischer, hvori maaskee engang har staaet Helgenbilleder.«)
Altertavlen er malet af Professor Lund og forestiller Christi første
Aabenbarelse for Kvinderne ved Graven. sEn ældre Altertavle var
givet af Christen Criksen til Erikstrnp og Frue Sophie Krabbe 1l317z
i«J Biskop Daugaard yttrer vel i sit Skrift om de danske Klostre i Middelalderen,
S. 282: ,,St·ores·-Hedinge har udentvivl havt et Liloster asFransiseanerordenenz
thi i Weinwichs historiske Efterretninger om Stevns Herred Usie Udg., 1777,
S. 43 og 443 2den UgV., 1798, S. 95) hedder det, at Jacob Torbjornsen
1299testamenterede11 Or til denne Stads Kirkes frelse-S snimkies, og at
Taarnene paa Kirken ere byggede i Munkenes Tid. Skade at Forfatteren
ikke citerer sin Kilde, men, da man kan formode, at han har havt paalidelige
Doenmenter for sig, faa kan man vel paa disse iForbigaaende henkaste-de
Beretninger bygge den Mening, at denne lille By ikke har savnet sit Tigger-
kloster, og at dettes Kirke er den nnvoerende Sognekirke.« Dette sidste turde
dog vistnok være yderst tvivlsomt, da Weinwichs Skrift i det Hele ikke ud-
mærker sig ved Paalidelighed. Det synes navnlig, at Udtrykkene ,,denue Stads
Kirkes frelse-S minokes« tale derimod, hvortil kommer, at i det omhandlede
Gavebrev, der er fuldstændigt aftrykt iPoilioppidaUs sit-maled- iseelesisclkVent-Ak
1, S. 783, nævnes Byen Store-Hedinge slet ikke, men derimod Staden ,,Hasfn«
(.Kjobenhavn), saa at Weinwich rimeligviis har misforstaaet Docmnentet.
J Ane-skee er derhos Giveren urigtigen kaldet Jacob Torbjornsen istedetfor
Jacob Herbjornsen, (jfr. Kirkehistor. Saml. f, S. 328). Med Hensyn til
Opgravningen af Steen paa Kirkegaarden vil det forøvrigt ogsaa være at
bemærke-, at man iTegningerne til Nesens Atlas seer Rninerne af en Ftirkelade
W-) Jfr. Molbechs Ungdomsvandringer (le311) S- 79—8s3. Det større Rum over
Choret omtales her saaledes: ,,Fornden denne Gang er der endnu ved Siden
af Alteret en meget besværlig, smal og steil Opgang i Muren til en hvcelvet,
temmelig rummelig Eelle med et Slags Arnested, med en Slabning i Muren
til Lysning og Spor af en anden, der synes tilmnret. Ogsaa for denne
Celle har været en Der, og i det hvælvede Loft (hvilket nu synes aldeles
nedbrudt) er en Aabning gjort med Vold. Med Hensyn til Klintekongsm eller
som han her kaldes »Ællekongen,« anføres derefter paa det eiterede Sted, at
Bonderne i Egnen troe, eller idetmindste troede, at denne ikke vilde taale, at
nogen anden Konge drog over Aaen, der gjor Skjellet for Stevns Herred.
»For at betage dem denne Tanke, er Pontoppidans Ord (D. A. lil, 109),
,,drog Christian lV derind og satte Ællekougen af fra hans S.Vit)ridigl)ed.«
Senere har Frederik lIl besøgt Stevnsherred, og Christian ,V holdt endog-et
Indtog der den 4de Novbr. 1685. Efter den Tid videstikke nogen danfk
Konge at have besøgt Ællekongens Kammer, for Hans Majestcet Kong
Frederik den Slette, som i Aaret 1808 værdigede dette skjulte Sted sin
Nærværelse.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
