- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / Speciel Deel. Første Bind:I /
425

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Holtng Sogn. 425

Giorslev.) J hendes Besiddelse-stiv blev Gaardens Hovedgaardstart betydelig for-
oget, nemlig med den afbrudte Landsby Sorups Jorder: 86 Tdr. Htk. Frederik
den 4de lod den ældgamle Hovedbygning med flere Taarne og Spire aldeles nedbryde.

tatsraad Lindencrone, der kjøbte Gaarden i Forbindelse med Gj·orslev, opførte
senere paa en anden Plads den nuvaerende Bygning, 4 anselige Leeiiger afKridtsteen.

Holtug Sogn, Annex til Maglebt), omgivet af dette S. og Store-
Hedinge Landsogn, samt Østersoeii. Kirken, midt i Sognet, 21»2 M.
s. o. for Kjoge og Inc, M. n. for Store-Hedinge. Arealet, 3741 Tdr.
Land, hvoraf 382 Ter. Land Fredskov (Csjorslev S-k.), har Stevns
Felints nordre Ende fra Mandehoved indtil Gjorslev Skov til Grændse
mod Stranden. Overfladen har endeel Forhoininger og er af god leer-
og kalkholdig Oouitet Htk. 445 Tdr. A. og E., 4 Tdr. Sksk.

J Sognet: Byerne Holtug med Kirken, Skole og Veir:nølle,
Udskibningssted i Gjorslev Skov (Bøgeskoven), hvor der er en Told-
assistentbolig, Raaby, Skottehuse (5 H.) og Præsteskovhuse
i4 H.); Hovedgaarden Giorslev med et Areal af c. 1000 Tdr. Land
A. og E., af Htk. 143 Tdr. A. og E. og 4 Tdr. Sksk., samt Avls-
gaarden Bredelokke, af Htk lefter Stat. Tbv.) 411«c2 Td., en
Gaard paa 13 Tdr. Htk.; Gjorslev og Holtug Veirmoller. (Det
samlede Gods-Complex, der omfatter Hovedgaarden Gjorslev og Avls-
gaarden Bredelokke i Holtng S., Hovedgaarden Soholm i Magleby S.,
Hovedgaarden Erikstrup og AvlsgaardenSeinehuus iStore-Hedinge S.,
udgjør tefter Stat. Tbv.) c. 2065 Tdr. Htk» hvoraf c. 265 Tdr.
Under Hovedgaardene, c. 60 Tdr. under Avlsgaardene, e. 480 Tdr.
Fæstegods og c. 1260 Tdr. Arvefaestegods, endvidere c. 1400 Tdr. Land
Skov, samt Hoirup, Magleby, Holtng, Stroby, og Varpelev Lognes
Kirketiender, og Kongetienden af Store-Hedinge Vandsvan Jalt i
Sognet 44 G. , 40 H. med og 66 H. uden Jord, hvoraf 34 G. og
17 H. udenfor Bt)erne.

Jndvaanere: 995. Foruden Agerdyrkning og Skovarbeide haves
betydeligt Erhverv ved Baadefart paa Kjobenhavn, ligesom Fiskeriet
drives i endnu større Udstrækning end i Magleby Sogn.

Sognet horer til de«samme Administrativinddelinger som Magleby
Sogn; 1ste ngds. Amtets 18de sagd. Kirken tilhorer Eieren af
Gjorslev. (Om Hospitaler see Magleby Sogn.) I Sognet een Skole,
i Holtugz Læreren har 51·J4 Td. Land, aarlig 98 Tdr. Byg, 34 Rd.

Kirken er af Kridtsteen og l)vælvet. Altertavlen har et smukt Maleri: Kors-
fæstelsen, malet af Lund 18·21. Foran Jllterfoden, under en prirgtig Ligsteen med
deres udhngne Billeder, hviler Speder Svave til Gjorslev, s 11)5·3, hans Hustru
Fru Clse Schaffwes (Skaves) Datter og deres tvende Sønner.

Paa Kirkegaarden txfra hvilken man iklart Veir kan see Kiobeiihavns Taarne)
er et Monument med et Marnior-Basreliefs astrof» Freund over Etatsraad J. B.
Seavenius til Giorslev, —»L 18z0, og Hustru Kako Detscs, s 1825»

Gjorslev Hovedgaard var oprindelig en Landsby, der rimeligvis allerede 1071
ved Svend Cstridsons Gave, forat ndsone det af ham paa Ulf Jarl begaaede Mord,
kom under Roeskilde Bitpsstol tilligemed en stor Deel afStevns Herred. Aar 1370
omtales Hovedgaarden Giorslev med Halvparten af Vyens Jorder, og ved Begyn-
delsen af det lSdeAarhunvrede opførte Bistop Peder Jensen Lodehat, som døde l416,
den endnu staaende anselige Oygning Her opstod saaledes en fast Borg, paa
hvilken Bisperne holdt Lehnsmcend, hvilket Vedvarede indtil Neformationen 153i3, da

samtlige Bispestolenes Eiendomme bleve inddragne under Kronen. Christian den 3die ·

skjænkede, med Nigsraadets Samtykke og under Visse Betingelser, Gjorslev Gaard
og Gods til sin tro Ben og Raadgiver, den for Reformationens Indførelse saa

««k » —



7 LNO sei- ke-




<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:08:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/1-2/0605.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free