Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Herlnfmagle Sogn. 445
J Herlnfmagle Kirke udviser Bygningsstilen indvendig, at den tidligere har
været meget mindre. Der er to Nader Hvælvinger, som bæres af murede Piller i
Midten af Kirken, og tre Rader Stole. Et Capel er tilbygget Kirken af Rigs-
admiral og Ridder Claus Daa tilRavkcstrup, som tilligemed sine to Hustruer ligger
begravet i denne Kirke, og hvis Epitaphium deri er opreist af norsk Marmor. J
dette Capel hvile i tvende Marmorkister Geheimeeonferentsraad Baron Fredr. Vilh.
Vedel-Jarlsberg og Frue Charlotte Amalie, født Biilowz under Capellet findes en
hvælvet Grav-Kjelder for flere afRavnstriips tidligere Cieres Familier, og ligeledes
under Præstens Stol en hvælvet Grav-Kjelder for Præstefamilierne. Desuden
findes mange Ligstene i Kirkegulvet med tildeels ulæselige Jndskrifter og for-
glemte Navne. ’
Hovedgaarden Navnstriip har, som saa mange andre af vore ældre Herre-
gaarde, fin Oprindelse fra den i Danmarks Historie sørgeligste Periode under den
usle Kong Christoffer ll og de holsteenske Grever eller Tidsrummet 1320——40. Den
tilhørte da Familien Krnmpen, som eiede den til ind i det 15de Aarhundrede. J
Midten af samme kom Raviistrup ved Giftermaal til Nigsraad og Nidder Claiis
Daa, hvis Familie derpaa eiede Gaarden i over 200 Aar. Hans Søn Oluf Daa
er bleven bekjendt af den haarde Behandling, som han uskyldig maatte lide afKong
Christian ll; fordi hans Søn Claus Daa engang i et lystigt Lag havde slaaet
nogle Ruder ind i et Værtshuns, (den næste Morgen, da han blev ædru, forligede
han sig med Værten), lod Kongen Faderen fængsle, hans Eiendomme borttage og
holdt ham fangen, indtil han loste sig med en betydelig Pengesum — et af de
mange Erempler paa Christian lt’s bekjendte despotiste Strenghed og Vilkaarlighed
mod Adelen, som har gjort Hadet til denne Konge hos hiin Stand saa forklarlig.
Denne Claus Daa, der begik den Forseelse, som saa haardt blev straffet paa hans
Fader, er den samme, som er-omtalt ved Padeborg (Sparresholm), hvorpaa han
fik Lehnsbrev for sin og Hustrues Levetid af den roskildske Bistop faa Aar før
Neformationens Indførelse Hans Søn Oluf Daa og Frue Dorthe Friis opførte
15933—95 den nuværende Hovedbygningz han eiede ogsaa Frangdegaard i Fyen,
hvor han ligeledes opførte en Hovedbygning Ravnstrup bestaaer af en høi grund-
muret toetages Borgegaard med hvælvede Kjeldere og paa det sydostlige Hjørne et
ottekantet Taarn; lignende ved de tre andre Hjørner ere nedbrudte i Midten af
forrige Aarhundrede af den daværende Eier, Etatsraad N. Hofman, efter Sagnet
for at søge om en Skat, som imidlertid ikke fandtes; det fjerde Taarn var samme
Skjebne tiltænkt, »men da blev Spøgeriet i Gaarden saa galt, at Cieren maatte
lade det staae og skille sig ved Gaarden-« J den Anledning skal Etatsraad Hof-
man, efter Sagnet, have stiftet 1766 det fornævnte Legat paa 500 Rd. for Godsets
Fattige. »Spøgeri skal der forresten være nok af den Dag idag« — siger Prof.
T. Becker i sineHerregaardsbeskrivelser — »og man hører en Puslen og ansteren,
Kasten med Sand og al Slags uhyggelig Færd, som det er almindeligt paa saa-
danne gamle Gaarde, dog intetsteds saa slemt som paa Navnstrup, hvis skumle
Mure have været Vidne til flere end een Misgjerning, hvorom nedgravede og ind-
mnrede Skeletter, der i den senere Tid ere bragte for Lyset, noksom bære Vidne.«
(Jfr. T. Beckers «Spøgelsehistorie«: »Det indninrede Skelet« i »«Oanmarks illn-
strerede Almanak for 1857,« S. 27—30.) Her bemærkes tillige, at hele den øverste
Etage oprindelig var een stor Hal,. hvortil Trappen førte op midt iStuen, omgivet
af et Rækværk, forat de drukne Gjæster ikke skulde falde ned. Bygherren selv var
ikke fri for denne sin Tids Skjødesynd. Hans Søn Clans Daa er bleven mere
bekjendt iLandets almindelige Historie end nogen af hans Forfædrez han blev
nemlig 1630 af Kong Christian lv gjort til Rigsadmiral, uagtet han aldrig havde
tjent tilsoes eller forstod sig noget paa Søvæsen, men samlede sig derfor just heller
ikke Laurbær i denne Stilling. Claus Daa døde 1641 paa sin fyenske Herregaard
Fraugdegaardz hans Lig blev, som ovenfor anført, hensat tilligemed hans to Fruer
i Herlufmagle Kirke. Af Admiralens mange Børn arvede Christian Daa Ravnstrup,
som han kort før sin Død maatte pantsætte, da hans Formue var bleven ødelagt
i den sørgelige svenske Krig 1657—60. Efter hans Død deelte Panthaverne Eien-
dommenz men en af dem, Landsdommer Anders Jespersen Engberg, fammenkjobte
efterhaanden det Meste af det adsplittede Gods og blev adlet. Han efterlod sig ved
sin»Død 1690 kun en Datter — et 14-aarigt Barn, til hvem Christian d. 5tes
bekjendte tydske Hofpræst Uk. Heet. Gottfr. Masius friede, og som han strar efter
ægtede for at komme i Besiddelse af hendes betydelige Rigdomme, hvoriblandt
Navnstriip·—— et Bidrag mere til denne Geistliges Charakteristik. (Hans Levnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
