Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Moenbo Herred. 483
Grad Landet-V, og Kongen blev nodt til at hæve den bestaaende Indretning med
Gardens Jndqvartering paa Møen Under 12te Septbr. ·1696·»havde Kongen
ladet tilbhde inden- og ndenlandske Matroser, saaog Mannsactnrister og·Haa,nd-
værkere, som vilde nedsætte sig paa Øerne Møen og Bogo, en’aarlig B»esoldmng,
fri Bolig, noget Korn samt srilsjrcesning » Af 395 Garderhuse, som siden 1685
vare opbyggede, bleve endeel undlemmede i Bondergaardene» og de øvrige bleve
gjorte tilBaadsmandshuse. Til saadanne bleve endvidere udviste saamange Bhgge-
pladse, at deres Tal ak urat naaede eet Tusinder-is) » Ved Frdsp sde Deebr. 1696
blev det ogsaa gjort donderne paa de ncevnte Øer til Pligt, som Vederlagsor
deres Fodestavnsfribed, at lade een af deres Sønner, naar de havde flere, gjøre
dygtig til Somandsskab. Længe h»ar» denne Somandseolom naeppe blomstret
»Baadsmændene, siger Paludan i Bestridelsen af Møen, »,,bestode for en stor Deel
af Kjeltringer, der fra alle Kanter, ved forotntalte betydelige Fordele, vare lokkede
til Landet.« Allerede l72t begyndte man at tnddrage Baadsmandsgvartererne.
De to Ladegaarde Stege Ladegaard og Elmelnndegaard, der, idetmindste siden
Christian den Fjerdes Tid, vare de eneste Gaarde paa Vandets som Bonderne gjorde
Hoveri til, bleve omtrent samtidig med Ginde-Indcsparteringens Ophor i Aaret
1697 nedlagte. Fra den Tid indtil 1759 vare ingen k.erre- eller Hovedgaarde paa
Landet, og Vonderne vare aldeles frie for —Hoveri.« Landet gik ogsaa i denne Tid
frem, skjøndt ikke i den Grad som man efter dets Frugtbarhed og Bondernes billige
Fæstevilkaar skulde have ventet. Det var i forncevnte Aar l7e·39 at hele Møen-3 Domaine-
Gods, der forinden Anetionen var inddeelt i 5Hovedgaarde,,Nr. l til :5, blev bort-
solgt. Commissarierne asgave folgende Beretning om Anetionens Udfald:
for de l) Hovedgaarde med Bøndergods, as Htk. 2039 Tdr. . . . 205,400 Rb.
for Strogodset samt Kirker og Tiender, matriknL for 1767 Tdr. l73,679 —
for nogle mindre Eiendele. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6,t.s100 —
385,879 Rb.
Dette udgjorde iGjennemsnit for l Td. Htk. omtr. l()0 Rb. Godserne Nr. 2, 3 og 4
samt endeel Strøgods, ialt 1614 Tdr. Htk» blev tilslaaet Godsernes Bonderz
Hovedgaardene Nr. l (senere Marienborg) og 5 (senere KlintholmJ og det øvrige
Strøgods, tilsammen at Htk. 1880 Tdr., andre Kjobere. Fortnedelst mislig
Betaling og as andre Aarsager gik Kjøbet af Godserne Nr. 4 (senere Nordfeld) og
5 tilbage og solgtes igjen ved Anetion af 24de Marts 1774 til en ikke lidet lavere
Priis. Istedetfor at Møen for havde 5737 »Kougens Bønder·,« der alle som
soranfort vare hoverifrie, fik den nu 280 hoverigjorende Bønder, samt 3 eomplette
og 2 mindre Hovedgaarde. Kun 7257 Gaarde beholdt deres Frihed for Hoveri og
vandt Eiendom. Fcestegaardenes Antal er senere aftaget noget, dog ikke megetz i
1855 vare de saaledes endnu 208. Kun faa afDanmarks Herreder have i det sidste
Aarhundrede gjorten saadan Fremgang i Velftand som det vi her, med Hensyn til
dets særlige Forhold, ned mere end almindelig Vidtloftighed have omhandlet, men
faa og maaskee ingen Deel af Landet havde paa den anden Side saa meget at
indvinde som Moen.
’t) For at kunne forklare sig, at Landet paa nogle saa Aar kunde i en saa boi Grad gaae til-
bage, behover man kun at læse den Skildring som i Paludans Bestrivelse af Møen, 1, S.
419—24» findes over det Tvranni, der udovedes mod den mvenste Bonde, hvor det blandt Andet
hedder: «For Attttmanden maatte de kjøre Langereiser til Kjøbenhavn .lelagede de, fik de Prygl.
De maatte skaffe Forspandshesle og Vogne for ham til Vindbvholt og Kjoge, og jage laa stærkt,
ak Hestene odelagdes. De tom rede Forsvand bleve pidskede af Kiidstene og slagne af Lakaierne
og Pagerne med Steen, som disse havde i Lommen. Det blev befalet Bonderne at levere
Melt og Oft, ikke alene til Amtmandem men til thefogden, Herredsfogden, Ossieererne, Qvar-
teermesterne og Korporalerne, til hver een Dags Malkning i den bedste Maltetid· Bonderne
maatte svinde og vinde for Attitmanden, levere suld Vægt af det Spundne eller kjobe og lægge
til. Dessornden bleve de plagede med Jagt hele Maaneder igjennem, med ulovligt Hoveri og
alleslags lldsngelser.« »Ei alene den Havee, som Bonderne svarede til Garden, blev leveret med
Topmaal, men og det Laanekorn, de sik- af sJJiagazinet, leverede Rideiogden ud med strvget
Maal, og toa det igjen med Topmaal, ja skrev endoa aarlig en Skjaeppe paa for boer Tonde,
naar Restaneen benstod« Han tog, istedetfor efter Ytnordningerne een Skriverlkjoeppe af hver
Gaard, to Skjcepper.« Hovertpengene bleve inddrevne ved streng militair Ereecution» Af saa-
danne Ereentioner findes ncevnett »at de bleve satte iNiekke mellem Soldaterne, at de maatte
gaae med Skubkarre, bleve as Nidefogden pryglede paa Traehesten, og at Fogden blev sat til
Gevatdigeren, fordi han ilke vilde prhgle Bonderne.«
«) Moens Baadsmcend tjenle i Krigstid for 10 Mk. maanedlig Sold. De havde noget Jord til
deres Huse. Enhver tiaadsmands Enke maatte nyde Huset i et halvt Nat-, ,,om hun izntdlertid
med en dygtig Baadsmand igjen kunde vorde forsynet-«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
