Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bornh olm. 503
Krebs og Hummer findes slet ikke paa Bornholm.
Af Saltvandssisk er der omkring Bornholm en stor Mængde.
Flyndere (Botter), Hvidlinger, Makrel, Hornfifk og Reier
findes, Botter talrigst, men det er dog fornemmelig Fiskeriet af Lax,
Torsk og Sild der er af Betydning for Bornholmerne. Lax og Torsk
fanges paa Kroge. Laxefangsten er i de senere Aar bleven en betydelig
Indtiegtskildefor Vornholmerne, idetde i store Partier gaae iDceksbaade
til Stettin og derfra med Jernbanen til Berlin og Nedre-Tydskland.
Som roget og saltet Lax gaaer den fornemlig til Kjøbenhavn; det er
imidlertid med nogen Ret at H. Kroyer bemærker: »Den rogede
Lax er slet, ikke som en Følge af Fiskens naturlige Beskaffenhed, men
afdennhensigtsmcessigeBehandlingsmaade«’«t). Torsken, der er en meget
yndet Spise afBornholmerne og blandt dem fortrinsviis kaldes »Fisk«,
bliver kun lidt afbenyttet til Udsorsel, idet næsten hele den betydelige
Fangst forbliver paa Ben. Silden fanges i Garn, som her kaldes
Manser, og ere meget grovere i Maskerne end de svenske Garn, hvis
Fiinhed giver Vornholmerne gyldig Grund til Klage; thi da de svenske
Fiskere stille deres fine Garn i de bornholmske Farvande, bidrage de
betydeligt til at formindske den voxende Yngel. Af Sild sorterres en
stor D)·iæiigde, især saltede, paa Bornholm selv. Endeel saltet Sild ud-
føres til de danske Provindsstceder, rogede Sild til Kjøbenhavn
Af Ferskvandsfisk bør mærkes: smaa Foreller, Gjedder, Karusser,
Sndere, Aal, om de end ikke kan siges at forekomme i Mænge.
Indvcmnere, disses Erhverv.
Den sidste Folketælliiig, den 1ste Februar 1855, viste et Indvaa-
nertal paa Bornholm og Ertholmene af 28,949, hvoraf 14,036 hinand-
folk og 14,913 Fruentimmer Heras paa Ertholmene 319. J Kjøb-
stcederne boede 10,087, paa Landet 18,862; altsaa omtrent «"–« Dele
i Kjøbstcederne: et Forhold, der meget divergerer fra det, der i de øv-
rige Dele af det danske -..konarchies Hovedland gjør sig gjældende
At det ogsaa fornemlig er Kjobstaederne, der i Folketal i det sidste Aar-
hundrede er tiltager, vil sees as efterstaaende Oversigtsliste:
1769. 1801. 1834. 1840. 1845. 1855.
Stcederne ....... 5,184 5,926 8,011 8,299 8,693 10,087
Landet .......... 12,047 13,581 16,634 16,9()0 17,853 18,862
Jalt ............. 17,231 19,507 24,645 25,199 26,546 28,949
Uagtet det er fremtrædende, at Kjobstaderhverv paa Bornholm maa
qc) J de senere Aar er denne dog noget forbedret-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
