Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-«-·-z.c–s
- ..-«· »—·»«·c———x——»s—csesqc -» »-
Bornholm.
Det aarlige Forbrng af Brændeviin viser sig derefter at have været i
1855: 744,690 Potter, i 1854: 698,290 Potter. Prodnetionsafgiften
var i 1855: 21,390 Nd» i 1854: 16,479 Rd. "
Brændeviinsbeskatningen indførtes først paa Bornholm ved Lov af
7de Februar 1851. J Følge samme Lovs § 5 nyder Bornholm aarlig,
i 10 Aar, en Godtgjorelse for L-lfgifte11s811dførelse, der er lig Afgiften
af det fortærede eller beholdne Qvantum Brændeviin P 100Z0 i Ad-
ministrationsomkostninger. Godtgjøt«elsen opsaniles i et Fond, der, i
Følge allerhøieste Resol. af 5. Mai 1852 benævnes: »Bornholms Amts
Communefond« og er henlagt under Amtsraadets, Bestyrelse og Nenten
af de opsamlede Capitaler anvendes saalænge Godtgjørelsen ydes (i 10
Aar) til Forbedring af Landets mindre Landeveie.
Godtgjprelsen udgjorde, for Finantsaaret 1851-"»-,9: 4,240 Rdl.,
1859Z·53t 18,917 Rd., 1853«»«54: 27,937 Rd., 185455: 26,764 Nd»
1855Z30t 28,529 Rd
Huusfliden er paa Bornholm af større Betydning end i de aller-
fleste øvrige Dele as Danmark (Odsherred, Sa1nsø og endeel mindre
Øer ere de som her nærmest kunne tages til Sannnenligning). Sine
Agerdyrkningsredslaber forfærdiger saaledes Bornholtneren for en Deel
selv. Ligeledes ere Landboernes Klæder endnu næsten overalt as egen
Tilvirlning og Væve findes i de fleste Gaarde. Til den ydre Paa-
klædning er imidlertid Forbruget as indførte Stoffer i Fremskriden, og
man maa derfor betragte Hunsfliden som aftagende i de senere Aar;
det staaer dog til at haabe at den endnu længe vil bevare sig til Held
for Landet.
Landboforhold paa Bornholm.
Det er eiendommeligt for Bornholm at den ingen egentlige
BondebyerJ har. Gaardene ligge hver for sig adspredte, dog som
oftest i visse Strøg, og en saadan Gaardraekke har undertiden foruden
Gaardenes Tilnavn, et fælles Navn; undertiden bære ogsaa saadanne
flere samlede Gaarde Navn af By. Bondergaardene paa Bornholm
ere uden Undtagelse Selveiergaarde og de fleste benævues og-
saa saaledes med et i hvert Sogn fortløbende Tal (1ste, 2den, 3die
Selveiergaard). Den derefter almindeligste Benævnelse for Bønder-
gaardene ere »Vornedegaarde«,«) hvoraf, saavelsom af Selveier-
it) Taget i Betydningen af Byer, beboede af Landbrugere, thi Fiskerleier haves
flere Steder.
M) Benagvtielsen »Vornedgaard« har sin historiske Oprindelse fra den Tid da
Ak
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
