- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / Speciel Deel. Første Bind:II /
512

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

s-.s(«k—ss-—-—q-·p-ses»k-·s s- - - ass- -.-«·s-." s–,–- –:-—- – —-—-.-

. ksk -3·.-·-«-c-1( —-







s
I
i
«
«-
.i
;I



512 Bornholm.

Datter, og saa fremdeles nedad, saalænge Afkom er til. Er der Børn
af flere Ægteskaber, da er det Kuld alene, hvis Fædrene- eller Mødrene-
Frcender Gaarden er kommen fra, efter den i det Foregaaende fastsatte
Successionsorden, berettiget til Sæde og Adgang.

Har en Selv-Eier mere end een Gaard, da maa han selv anordne,
hvilken af Gaardene yngste Søn skal tiltræde; findes ingen saadan An-
ordning efter ham, da har yngste Søn Ret til at vælge, hvilken af
Gaardene han vil, men den anden eller de andre Gaarde tilfalde paa
samme Maade de andre Sønner eller Døttre i bemeldte Arve-Følge.
J Almindelighed maa Ingen, som har arvet en Gaards Sæde og Ad-
gang i een Linie, siden arve nogen videre i en anden, medmindre han,
imod at fratræde den ene, heller vil blive ved den anden; men samme

· tilfalder næste Arving efter ham.

Den leeiigstlevende Ægtefælle beholder sin iboende Gaard sin Livs-
tid, dersom Arvingen er dens egetBarn, nanseet det ikke er den Længst-
levendes Arve- eller Kjøbegaard, dog at den holder Gaarden og dens
Tilliggende i forsvarlig Stand; men Stiffader eller Stifmoder bør fra-
traede Gaarden inden et Aar efter rette Faders eller Moders dødelige
Afgang.

Er ingen Afkom til, da falder Gaarden, naar den er en Arve-
gaard, til Sidelinierne, Fædrene-Gaard til Fædrene-, og Mødrene-
Gaard til Mødrene-Frænder efter de ovennævnte Principer.

Er ingen Fædrenearving til en Fædrenegaard eller Mødrenearving
til en Mødrenegaard, da tilfalder den første den længstlevende Ægte-
fælle, siden Faderen naar det er en Mødrene- og Moderen, naar det
er en Fædrene-Gaard, derefter Samfaedre-, eller Sammodre-Sødskende,
saa Farfader, Morfader, Farmoder, Mormoder og deres Cfterkommere,
Alle en Linie efter den anden.

Den som kjøber en Gaard, maa selv anordne, hvem Gaarden,
naar han døer uden Afkom, skal tilhøre Skeer dette ikke, da tilfalder den
hans nærmeste Slægt, først paa Fædrene- og siden paa Sltiødrene-Side.

Salg eller Afhændelse af en Arvegaard maa ikke finde Sted Uden
Lovbydelse til Selveierens næste Frænder, og i næste Arvings umyn-
dige Aar maa Salg ikke skee uden Øvrighede11s og Samfraenders Villie
og Samtykke.

Her skulde endnu kun tilføies, at Kjøbstæderne paa Bornholm deel-
tage med Landdistrietet i Udgifter til Attitsrepartitionsfondenst) (Pl.





3) Kjobstcederne deeltage i Følge Rescript af 4de Decbr. 1854 med Vz Deel i de
almindelige Udgifter, hvilke fordeles mellem dem indbyrdes efter Folkemeeng-
den; i Veivcesensudgifter til de mindre Landepeie efter Hartkornet, og med
1J10 i Ægtudgifterne ifølge et af Jndenrigsministeriet approberet Regulativ. ,




<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:09:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/1-3/0022.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free