Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
s
542 Olokcr Sogn. Ro Sogn.
fængsle paa Hagenskov, bemcegtigede sig Slottet Aar 1259. De Biskoppelige bleve
imidlertid hsnlpne as Rpgerues Fyrste Jariner, der atter indtog Slottet 12(55. Naar
Erik Glipping efter nogle Ugers Veleiring kom i Besiddelse af Hammershuus, var
det kun for strax efter 1271 ved et For-lig igjen at overlade det til Crkebispestolen.
Ved denne forblev det til Erik Menved i Kampen med Crkebispen Jens Grarid1294lse-
leirede og indtog det-. Vel maatte Kongen 1303 beqvemme sig til atter at asstaae
Hammershnns, men iden fornyede Strid med Jens Grands anden Eftermand, Esger
Juel, lod Kongen Borgeu for anden Gang 1319 beleire og in tage ved Marskeu Ludvig
Lilliertsein Denne blev Kongen utro og gik over til Erkebispen, der saaledes ogsaa
fik Boraein Ehristopher den Anden lod Aar 1324 Hammershuns beleire ved hans
Jearsk Poul Vendelbo, der endelig ved Hungersnod tvang den erkebistopelige Be-
foetning til Overgivelse. 1529 blev den synste Viskop, Jens Andersen Beldenak,
holdt fcengslet paa Hammerslnms af Kong Christian ll, men befriet af Thbekkerne,
som t6de Augnst . A. toge Hammershuus med Storm, nedsablede Jescetuiugen og
brandskattede OeIiz Vistopren toge de med ombord og bragte til Lpbeis Da Ty-
bekkerne 152i—75 vare i Besiddelse af Vornholm residerede deres Landshofdinger
undertiden paa Slettet, hvis Fasrningsvcerier navnlig Vernhard linoph for-
starlede ved at opfore det saakaldte Manteltaarn Endnu 1645 fordrev dets
Jtd to svenske Orlogsskibe, men fra den Tid af at Christiansn’ blev en fast
Plads gik Hammershnus tilbage. Efter en Afbildning hos Thurah fra 1786 var
Slottets Riugmunr dengang for en stor Deel i Rniner, det store Taarn, Kirken og
Commandantens Bolig sees derimod i vedligeholdt AStand. Cn Afbildning hos
samme Forfatter fra 1754 viser det fuldkomment som Rum, overalt berovet Tag.
Allerede i 1743 var Vagtbpgningen i Ronne ovfort af Steen fra Haniniershnns.
Corfitz Ulfeld og Eleonore Christine Ulseld vare, som bekjendt, Statssauger paa
Hammershuus fra Juli 1660 til chr. t661, altsaa under det nicerkelige Tidspnnet,
da Adelsaristocratiet, som Ulseld repræsenterede, blev brudt ved Arve- og Enevolds-
magteus Indførelse Senere nævnes Johan Christian Dippel Christian Hemocri-
tos) ") som Fange paa Slottet. Ruinerne paa Hammerohnus ere ved Kgl. Rsl.
lee April 1823 fredlpste.
NO Sogn, efter alle Beretninger den meest pittoreske Egn paa
Bornholm, omgives afOlsker, Rutsker, Klemensker og Ofter Larsker S·,
fra hvilket det skilles ved Vobbe-Aa, samt Havet. Kirken, omtrent midt
i Sognet. 3«s4 Miil fra Alliuge, 9«-"4 Miil n. o. for Roune Ligesom i
det nordligere Olsker Sogn gjennemdrages dette as talrige Aaer, der
gjennemløbe smalle Dale med bratte Klippeaffald og udmunde i Havet
mellem Skjær af de eiendommeligste Former. At dette Soin er mere
end noget andet paa Bornholm riig paa Skove og enkelte Trægrupper,
der tildeels voxe mellem Klipperne, kan kun bidrage til at forhøie Ste-
dets talrige Naturskjonheder. De betydeligste Aalob ere Blaakilde-B»eek,
Motle-Bæk (as Pannin kaldet Brodegaards-Aa), der kommer fra Mosen
Laris Mhr paa Hoilhngen, den for sine skjønne Omgivelser særlig be-
kjendte Dyndal-Næk, Vaar-Bcek, Lindestovs-Beek, Store Fos og Bobbe-
Aa paa Grændsen mod Nabosognet Øste -Larsker. Omtrent i Midten
af Sognets Havbred opnaaer den bornholmske Klippeuatur nogle as
sine eiendommeligste og meest fraperende Former. Saaledes falde ved
»Helligdommen« Klipperne af lige ved Havet med lodrette Vægge af
50—70 Fods Høide Den spids oplobeiide saakaldte ,,Lyseklippe’« og de
tvende store Klippehuler, »den vaade og den torre Ovu«, af hvilke der i
hiin kan seiles ind fra Havet, ere alt under Skildt-ingen af Bornholms
eiendommelige Natur i det Foregaaende nævute og skal her tillige
o) Om ham yttrer Sfougaard, ,,at.han var en Mand af· mange Kundskaber «i mange Ting, mken
til sin store Skade ikke enig i visse spotter af Theologieiimed de theologiske F.1cultet»er, hviler
vel i hans Tider, (1719 kom han i Fangenskab) heller ikke var saa ganske let en Sag for en
tænkende Mand.« Om ham see og Odin Wolffs Journal. Jauuar 18«4.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
