Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
s-
i
««i
ss .
546 Offer-Maries Sogn. Jbsker Sogn. ’
nordre, sondre og ostre; Maglegaard, 22 Tdr. Htk.,3«) Gadeby-
gaard, Proprietairgaard;3«9k) Halsegaard, Kofodgaard, Proprie-
tairgaard, 23 Sg. , 20 Tdr. Htk.; Gyldensgaard, 17 Vg.,
18 Tdr. Htkz Kjollergaard, 39 Sg., 19 Tdr. Htk» foruden
disse 114 Gaarde, c. 250 Huse, as disse sidste en stor Meeiigdei
Fiskerleierne Saltuna, Ypernestad og Bolshavn, 2 Vandmollei««
7 Vindmoller. Som særskilte Qenaevnelser for Samlinger eller Rækker
af Gaarde forekomme Lyrslil), Elleby, Kirkebh, i Dalslunde,
Risen, Gadebhgaarde, Aalosegaarde.
Judvaanere: 1,907. Agerbrug er Hovederhvero Fiskerie drives
fra Fiskerleierne. "
Sognet danner en egen Coininune. Kirken eier sig selv. Præste-
kaldets Regnleringssum er 960 Ro. Præstegaardens Areal er 120
Tor. Land, 111’9 Tdr. Hil. I Sognet 3·Skoler. Degnegaarden er,
som foraiisort, nn nedlagt og Jorderue ere deelte til Indtægt for Sog-
nets 3 Skolelærere, hvis Jiidtiegter kunne anslaaes til: 450 Rdl. for
søndre Skole (·med Kirkesangerembede), 350 Rdl. for nordre Skole og
300 Rdl. for ostre Skole.
I Sognet ligger en hoist mærkværdig Lund opfyldt med store opreiste Randr-
sten·e, som i sin Art er omtrent enestaaende i de niivcereiide danske Fande. Den er
lxxxtvxogkisaa kiobt og indsredet as Hs. Mai. Kongen som Lillerhoistsamnies private
Ilcn .
Jbsker Sogn, omg. avaaneke Kjobstadjord, Havet, Nexo Kjøbstad-
jord, Bodilsker S. og Øster-Mariæ S. Kirken, nordlig i Sognet, 1,"··-«
Miil s. v. for Svaneke. Den nordlige og ostlige Deel af Sognet er
i Naturbeskaffenhed liig de tre nærmest forud beskrevne Sogne, derimod
er den svdvestlige Trediedeel, der henregnes til Hoilyugen, ei skovlost,
af deels bare deels lyngbegroede Klipper gjennemdragetTerrain Para-
disbakkerne (180 Fod) og Helvedesbakkerne danne Hovedgrnpperne i
denne øde Egn. Syd for forstneevnte ligger den lille Vare-Sø og ved
denne paa en rund, til alle Sider assaldende Bjergknold, ligger Borg-
pladsenGamleborgIkMI Mellem Paradisbakkerne og Helvedesbakkerne
-
qc) Maglegaard tilborte i Slutningen af det 15de Aarhundrede Hr. Niels Aagesen
af Familien »Sparre. Den tilhorte senere Kronen, indtil·Kong Frederik den
Tredie skjænkede den til Jens Koefoed tilligemed Vornedhnset: Eskerhuns
M) Kaldes undertiden Store-Halsegaard. Blandt dens Besiddere nævnes en
Adelsmand Mads Halse. ·
Mik) Kong Christian den Ottende bereiste som Prinds i Aaret 1824 Bornho»lm»· og
henvendte da ogsaa sin Opmærksomhed paa Landets Oldsager samt tilstillede
efter sin Hjemkomst Commissionen for Oldsagers Opbevaring sine VEMCVD
Uinger. Disse har Commissionen ineddeelt i Antiqnariste Annaler, 4de Bind,
S. 379— !70. J denne Beretning findes følgende Vestrivelse af den her om-
handledeBorgplads: »Gamleborg, saaledes benævnes paa Kortet og af Almuen
en Klippehoi, 800 Alen i Omkreds med bratte Fjeldvægge« omtrent 50» Fod
høie mod Dalen, soin lover ostlig og nordlig for denne Om- og Mei? Mindre
brat Nedgang paa den sydlige og vestlige Side, hvor det flade Land i Boels-
ker Sogn begynder-. Denne Høides Tinde har i sin hele Omkreds været for-
synet med en Ringinuur eller Vold, af hvilken nu kun sees Levninger, men
som dog antyder, at den har været bescesiet mod den bratte Fjeldvæg ved en
Muur, bestaaende af nogle paa hinanden lagte Kampestene, indenfor hvilke en
Fordpbning tilkjendegiver den fordinn bedækte Gangz mod den vestre og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
