Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
590 Assens Odense Herred.
mure og Taarne; daBorgerne her, ligesom i de andre fyenskeKjobstceder, iGrevens
Feide havde sluttet sig til den fangne Kong Christiern ll.’s Parti, blev Assens der-
for beleiret af Christian lll.’s Tropper (fra Slutningen af Marts 15735) og strax
efter Slaget ved det nærltggende Oriiebjerg tagen med Storm og plyndret, hvorpaa
dens Foestningsvaerker bleve nedbrudte. Senere lod Christian 1V. atter Byen omgive
med Volde og »Grave 1628, men ogsaa disse ere for lcenge siden forsvundne. Af
Byens Befæstning findes nu kun Spor i nogle enkelte Jordforhoininger mod Nord
og Øst samt i en gammel muret Port.
» J Slutningen af den katholske Periode havde Assens et Carmeliierkloster, som
i Danske Atlas urigtigt kaldes et Franeiseanerkloster, og efter Terpagers Ripke
Omdr- p. 63 synes den ogsaa at have havt et Helliggeistes Huus. J«den nyere
Tid har Assens stadigt indtaget den fjerde Plads blandt de fyenske Kjobtceder
imellem Nyborg og Faaborg, saaledes efter en Angivelse af .Kjøbstad-Consm ionen
1766 (Nyborg 37200 Rd., Assens 2830 Rd., Faaborg 2250 Rd.) og samtlige Folke-
tcellinger siden 1769. J det 16de Aarhundrede synes den derimod at have gjort
Nyborg Rangen stridig som den anden blandt Øens Stceder ssee Nyt Historisk
Tidsskrist 1ste Vind S. 17-·)). Assens er Fodested for Billedhuggeren Jens
Adolf Jerichau, f. 1816. Her saae ogsaa den Mand Lyset, der vandt Palmen for
Tapperhed den 2den April 1801, der faldt i Liniestibet Prinds Christians hæderlige
Kamp den 22de Marts 18044, og hvem en as Danmarks meest begavede Digtere har
stjamket etMindeqvad, der vil lade Navnet Peter Willemoes være kjendt, saalænge
det danske Sprog bestaaer.
Chdrnse Herred,
det midterste i Fyen, omgives af Aasum, Lunde, Skovby, Vends og
Vaag Herreder i Odense Amt samt Salling Herred i Svendborg Amt,
fra hvilket det skilles ved Odense-Aa og et i samme faldende mindre
Aaloli. Mod Nord danner Odense-Aa atter Grændsen paa en liden
Strækning mod Aasum Herred, ligesom Odense-Canal paa henved
1»’9 Miil skiller Herredet fra Lande H. Den nordlige Deel af Herredet
er temmelig flad med leerblandede Jorden Den større sydlige Deel
og navnlig mod Vest har mere lette og bakkede S·kovjorder, dog næsten
overalt med god Muld Herredets vestlige Halvdeel hører i det Hele
taget til de meest skovrige, ligeson og til de meest couperede i Fyen.
Fladeindholdet udgjør omtrent 51»«9 U M. Htk» 5445 Tdr. A. og E.,
15 Tdr. Sksk. og 127 Tdr. Msk. Jndvaanernes Antal ved Folke-
tcellingen i 1855 var 29,193, hvoraf 12,932 i Odense Kjobstad. I
geistlig Henseende danner Odense Herred et eget Provsti. Næsbyhoved-
Broby Sogn er Annex til Alleso S. i Lunde Herred.
St. Knuds Vandsvin omgivet af Odense Kjøbstad, Vor Frue og
St. Hans Landsogne, Dalum, Sandernm og Paarup Sogne. Arealet,
2431 led Land, (hvoraf c. 50 Tdr. Land Gjerdselskove med enkelte
Ege og VWEJ er fladt og noget grnset mod Odense-Aa, der
løber midt igjennem Sognet fra Syd mod Nord, men iøvrigt af leer-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
