Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vigerslev Sogn. 647
Vandmolle; Gaardene Sophiehoi, Aagaard, Hangegaard,
Rødeskovgaarde, Dhbmosegaard, Møllegaard, Blæsbjerg,
Haugstedgaard,Koniigjen, Brunsviggaarde, Himmelstrup-
gaarde, Traungaarde, Elverodgaarde og Sogaard. Jalt i
Sognet 82 G. og 109 H., hvoraf 15 G. og 52 H. udenfor Byerne.
Jndvaanere: 1449. Agerdyrkning og Skovarbeide samt Tørvepro-
duction udgjør Indbyggernes Erhverv.
Sognet hører under Lunde og Skam Herreders Jurisdiction
(Odense), Odenfe Anitstuedistrict og Bogense Lirgedistrictz 5te ngds.
Amtets 60de Lægd. Sognet udgior en egen Coinniune og 2 Sogne-
fogeddistricter. Kirken tilhører Baroniet Holstenshnus. J Sognet er
to Hospitaler eller Fattighuse, i Rue og Farstrup, hver indrettet til 6
Familier, stiftet ved Fundats as 26de Octbr. 1786 af Kaminerherre
Baron A. C. Holsten, og dertil legeret en aarlig Understøttelse til For-
deling mellem Lenimerne af 22 Rd. 211Z3 Sk. og 48 Lees Tørv, som
udredes af Baroniets Besidder. Sognet har endvidere Andeel i de under
Veflinge anførte Jens Andresens, Herredsfoged Jacobsens og Vedel
Simonsens Legater. Præstekaldets Reguleringssum er 1340 Rb. Til
Kaldet er ved Salg af en Menfalgaard indvundet en Capital paa 2500 Rd.,
hvorimod der er tilkoniinen en Bygningsgjceld af 4000 Rd. Præste-
gaardens Areal er 80 Tdr. Land af 111j4 Tv. Hil.
Vigerslev »Kirke er en smuk Korskirke, hvis Taarn tidligere har havt Spiir,
men nuender i en Spids, som er tækket med Blo. 1846 blev den restaureret og
indvendig betydelig foisskjsnnet. Her er en Ligsteen over Rigskantsleren Anton
Brpske til Langefo, hvis Person er udhugget i Stenen i Legemsstorrelfe med en
latinsk Jnscription.
Hovedgaarden Langenso er smukt beliggende ved den fvdostlige Side af den
langstrakte So, hvorefter den har Navn, i Udkanten af en stor Skov og omgivet
af skjønne Haveanlæg. Den var allerede til som Bondegaard i Dronning Mar-
gretes Tid c. l400, da den tilhorte den mægtige Ridder Berneke Skinckel (Vedel
Siinonfens Nugaards Hist. l. 1ste H. S. 1532), og kom ikke længe efter ved Arv
til Familien Bryste. Rigskantsleren Antonius Bryske under Christian lil. gjorde
først Laugenfo til en Herregaard ved at lægge Gods dertil og selv tage Bolig
der. 1554 omhyggede Kantsleren den gamle Gaard, som laae lidt ostligere ved
Enden afSoen og·var meget uanseligz han døde ugift 1566, og blev, som ovenfor
anført, begravet i Vigerslev Kirke. Eiler Broske var den sidste af denne Slægt
der eiede Laiigenfo. » Han sijodede den 1629 til Hans Markdanner, der atter 2 Aar
efter solgte den til sin Svoger Joachim von Buchwald. Den forblev nu hos Buch-
walderne indtil 1684, da den blev kjobt af Amtmand i Tonder Adolf Hans v.
Holsten, hvis Efterkommere have eiet Gaarden siden. Han hørte til en gammel
frankisk Adelsfloegt, der i det lijde Aarhundrede var indvandret iHolfteen, og var
gift med Jda Rathlau H- 170()), hvis Karrighed og store Forkjærlighed for Hunde
har givet Sagnet, som lader Fanden hente hende ud af et Vindue paa Gaarden, nok
at bestille. Sønnen Oberst Godske Ditlev v. Holsten oprettede 1723 Stamhuset
Holstenshuus, hvorunder han ogsaa lagde Langenso, og dennes Søn Geheimeraad
Adam Christoffer v. Holsten, der 1779 blev Varon, forøgede og forbedrede fine
Godser betydelig, opførte paa Langenso den nuvaerende anseelige Hovedbhgning
med 3» Floie (Hovedfloien 2Etager, Sidesloiene l Etage, disse ere forenede med et
;serngitter, der indeslutter Gaarden paa den fjerde Side) og oprettede 1779 af
Stamhuset et Varoni- Gaarden har aldrig været befæstet. (See forøvrigt
Holstenshuus).
HovedgaardenMargaard forekommer første Gang 1314 som tilhørende Timme
Lauridsen, der af Kong Erik Menved blev besivldt for Utroskab og erklæret stele
og hans Gods forbrudtz 1375 blev den efter Valdemar Atterdags Død tilbagi’glVet
FTU Zttzele Peder Hvides, som Kongen uden Lov og Dom havde frataget den-
»forat Kong Valdemars Sjæl ikke skulde lide for hendes Skyld nogen Qval eller
MZMN -.s«– —.-—. - ——— . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
