Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
666 Gamtofte Sogn.
Sjogaard, Mathildelund , Tokelnnd og Voldbrogaard.
Jalt 62 G. og 124 H., hvoraf 13 G. og 71 H. udenfor Byerne.
Indvaanere: 1280. Jordbrug er Jndbyggernes Hovederhverv.
Sognets Teglvcerker producere aarlig c. 700,000 Stk. Muursteen.
Sognet hører under Baag Herreds Jurisdiction (Asfens), Asfens
Amtstue- og Lægedistrictz 3die ngds. Amtets 91de Lægd« Sognet
danner en egen Commune og 2 Sognefogeddiftricter. Kirken tilhører
Cieren af Brahesborg J Gamtofte er et Hospital, ftiftet af Jørgen
Brahe, Lehnsmand paa Hagenskov og Opbygger as Hovedgaarden Brahes-
borg, for 10 Lemmev Sognet har 2 Legater, resp. paa 500 Rd. og
300 Rd., stiftede 11te Decbr. 1776 og 10d«e April 1792 af Provst i
Gamtofte David Seidelin for Skolelæreren i Aberre og- Huusarmei
Sognet. Præstekaldets Reguleringssum er 1610 Rd. Præstegaardens
Areal er 120 Tdr. Land af 145"8 Td. Htk.
Kirken, med Taarn og Hvælvinger, er særdeles vel vedligeholdt. To Begra-
velseseapeller: det ene mod Nord for Rantzauerne, af hvilke her hvile Geheimeraad
Grev Christian Rantzau til Brahesborg, en Tidlang Statholder i Norge, f. 16853,
—f 1771 paa Brahesborg, og hans Gemalinde af andet Ægteskab Eleonore Hedevig
Plesfen, Js 17703 Kammerherre Stiftamtmand i Viborg Grev Christian Nantzau,
sf— 17653 Baron Chr. Ludv. Rantzau, sk l756, alle i Marmorsarkophager, foruden
flere andre af denne Familiez det andet Capel, mod Syd, ganske lille, ved Siden
af Vaabenhuset, gjemmer Støvet af Provst David Seidelin, Sogneprcest til Gam-
tofte, f. l7ll, s- l79l, og Hustru Sophie Elisabet Brinch, f. 1719, sf l776.
Brahesborg er opført i 2 Etager af svær Grundmuur af Rigsraad og
Ridder Jørgen Steensen Brahe til Hvedholm, Lehnsmand paa Hagenskov, Tyge
Brahes Brodersøn, f. 1585, —s l661. Han var en mægtig og myndig Mand, som-
af sin Samtid, blev kaldet »den lille Konge i Fyen.« En ældre Gaard, Bisbo, har
ligget iSognet og det er efter Vedel Simonfens Mening (fee Samlinger til
Hagenskov Slots Historie, S. 64) af denne, atBrahesborg er opstaaer. 1638 paa-
begpndtes Bygningen, der efter den Indskrift over Døren, som anføres i Hofmans
Fundatser (V. S. 3·22),’ først er tilendebragt 1657. Naar Traditionen lader Jørgen
Brahe befale Arbeiderne, at de skulde bygge ham en Borg, der kunde staae til
Verdens Ende, da var det en Skjæbnens Ironi, at den af ham opførte Lade skulde
allerede l7l7 falde ned, saaledes som den endnu erifterende Jndfkrift paa Korn-
laden ommelder:
Mig Florgen Drahe havde sati
Ziirns vi i Danmark boede trygge, 1640,
Da jeg faldt ned en Zulenat·
Fod mig i Krigcns Tid opbygge 1718
Christian Kantzam
Ligesom ogsaa de efterfølgende Stropher, der i Forbindelse med de foregaaende
findes paa Laden, synes rettede mod en altfor stor Forsynltghed for en kommende Tid:
Isee Fuglen under Himlen er,
Hvor Jøden ham lseslijirres·
Han ikke saae· ei) hoste hiint-·
Dog ved Guds esorsyn nære-.
Efter Jorgen Brahe havde hans Søn Preben Brahe Gaarden og derefter
dennes Svoger, den for sin Lærdom og Statsklogt beromte Geheimeraad Marcus
Give. Da denne døde 1698 som den sidste Mand af sin Slægt, bragte hans Datters
Giftermaal med Geheimeraad Grev Christian Rantzau Prahesborg til den Vant-
zauske Familie, hos hvilken den forblev i over 100 Aar indtil de uheldige Coutum-
turer efter Krigen 1807——14 nødte den daværende Besidder til at·fratrcede Gaarden,
hvorpaa den blev overtaget af Statskassen. J Aaret 1828·k1øbtes Vrahesborg
for 228,000 Rd. af Høiesteretsadvocat, nu Geheimeconferentsraad F. V. de Tteschow
i Forening med nu afdede Proprietair C. F. Berg til Sksoldemose, og den Første
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
