Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nyborg 693
denne By beholdt igjennem hele Middelalderen, blandt Danmarks mærkeligfte
Stæder, paa hvis Kongeborg, hvorom man forøvrigt ikke veed, naar eller af hvem
den er opført, der jevnlig blev holdt Hof, ligesom ogsaa denne By, paa Grund af
sin Beliggenhed midt iRiget efter dets daværende Udstrækning, og tilmed som
Søstad, fra Kong Abels til Erik af Pommerns Tid var det sædvanlige Sted, hvor
Rigets Stænder samledes til Danehof og Herredage, og saaledes Hovedsædet for
de vigtigste Forhandlinger angaaende Rigets indre Forhold. Allerede under Kong
Abel holdtes 1251 efter Hvitfeldt en Herredag iNyborg cefter Andre i Rendsborg),
paa hvilken den jydfke Lov blev forøget med adskillige Tillæg og Thronfslgen ind-
rømmedes Kongens Sønner. 1256 holdt Christoffer 1., som desuagtet havde be-
steget Thronen efter fin Broder, et Danehof i denne By, hvor Erkebiskop Jakob
Erlandsen og hans Bistopper ikke fandt den bedste Modtagelse, da de langt om
længe indfandt sig efter at være optraadte fjendtligt mod Kongen paa det mærke-
lige Concilium i Veile. Paa et følgende Danehof 1269 gav Kong Erik Glipping
den bekjendte Riberretz 1282 maatte denne Konge paa et Danehof i samme By
udstede en »Haandfæstning« eller fkriftlig Forsikkring om at holde sig Landets Love
efterrettelig, og paa et følgende 1284 udstedtes .tre Forordninger for Rigets tre
Hovedprovindser, hvori bestemtes, at der aarlig skulde holdes Danehof i
Nyb org—en Bestemmelse, som oftere gjentoges, saaledes iChristofferll.’s Haand-
fæstning af 1320 og paa et følgende Danehof i Nyborg 1354, hvor ogsaa Dagen,
St. Hansdag, fastsattes, men som forøvrigt ikke nøie overholdtes, hverken med
Hensyn til Tid eller Sted (jsr. Kallundborg S. 220); 1286 sluttedes her et Forlig
imellem Kongen og den fangne Hertug Valdemar af Sønder-Jylland, hvorved
denne fik sin Frihedz og efter Kongens kort derpaa indtrufne Mord blev Hertugen
paa et Danehof i Nyborg ved Pintsetid 1287, hvor ogsaa Kongemordernes Sag
blev paadømt og de bleve erklærede fredlsse og at have deres Gods forbrudt, ud-
nævnt til Nigsforstander og Enkedronningens Medformynder for den unge Konge
Erik Menved. 1315 og 1317 sluttedes her atter Forlig mellem Erik Menved og
Hertug Erik af Sønder-Jylland. Dennes Søn Hertug Valdemar, der 1326 af et
oprsrfk Adelsparti udnævntes til Konge i Danmark, forlehnede samme Aar paa et
Danehof i Nyborg fin Formynder og Morbroder Grev Geert af Holsteen med
Sønder-Jylland og udstykkede i det Hele Rigets Provindfer. Danehoffet i Nyborg
1386 har en lignende sørgelig Mærkværdighed, da det var her, at Kong Oluf og
Dronning Margrete faae sig nødte til at overlade Hertugdømmet Sønder-Jylland
som Lehn til den holsteenske Grev Gerhard Vl» hvis Sønner dog igjen 1413 sammesteds
fradomtes Hertugdommet af Rigskantsleren Biskop Peder Jensen af Noskilde, men
uden at denne Dom fik nogen videre Betydning. Med sidstnævnte Forsamling 1413
slutter den lange Række af mærkelige Rigsforsamlinger, som ere holdte i Nyborg i
Middelalderen. 14336 overlod Erik af Pommern Nyborg til sin Fætter Hertug
Bugislav afPommern, som han ønskede valgt til sin Efterfølger, men denne frem-
mede Besiddelse varede kun kort. PaaNyborg Slot, hvor, som ovenfor bemærket,
Kongerne i det 1:3de, 14de og 15de Aarhundrede ofte opholdt sig, og hvorfra mange
vigtige Breve ere udstedte (f. Er. af Erik afPommern Privilegierne for Odense af
25de Octbr. 1409 og for Kjerteminde af 7de Decbr. l413), blev den ovennævnte
Hertug Valdemar, der i· nogle Aar havde været Konge i Danmark, holdt fangen
af sine Fættere, de holsteenske Grever, 1346—1347, og her fødte Dronning Christine
det ulykkelige Søstendepar Kong Christiern ll. d. 2den Juli 1481 og Elisabet
Kurfyrstinde af Vrandenborg l485. Sagnet om Abekatten, der tog den nyfsdte
Frinds ud af Vuggen og bar ham op paa Slotstaget, men bragte ham Uskadt til- ·
age, er bekjendt. Slottet var efter Pontoppidans Befkrivelse (Danske Atlas lll.
S. 522) en massiv og anseelig Bygning med stærke Mure og Taarne og omgivet
med dybe Grave; men da Frederik lV. fandt det overflødigt, blev det efter den
nordiske Krtgs Ophør for Størstedelen nedbrudt og Materialierne anvendte ved
Opfsrelfen af det nye Slot i Odense, saaledes at kun een af Bygningens 4 Floie
er bleven tilbage, der benyttes som «Toihuus, og et Taarn, hvori den i Danske
Atl. ·vl. S. 760 omtalte Steen med den latinfke Jndskrift om Christian lll.’s Be-
fgestningsværker her paa Stedet 1549 findes indmuret, hvilket nu bruges som
Krudttaarn.
Ogsaa i Krigshistorien indtager Nyborg en mærkelig Plads, ligesom denne
By l lang Tid har været den eneste Fæstnin« i Fyen af de flere tidligere befæstede
Stæder i denne Provinds. Christian tll. ska? have anlagt de første Fckstnillgsyckrkek
om Byenz de nuværende Værker ere anlagte af Christian lV. og Frederik lll.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
