Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Faabokg. 699
Byen har et Brand- og Politicorps ifølge Reglementet af
22de Marts 1842 bestaaende af en Capitain og c. 350 Mand, hvoraf
30 Mand danne særskilt Politicorpset.
Byens Havn har en Dybde af 12—13 Fod. Den eiede i 1854
en Capital af 3100 Rd. De aarlige Judtægter udgjøre c. 3200 Rd.
J geistlig Henseende er Diernisse Sogn Annex til Faaborg
ijbstad. Som foranført er Øen Bjyrny forenet med Faaborg til eet
Sogn. Præstekaldets Reguleringssum er 1320 Rd. En ordineret Cate–
chet er tillige Førstelærer ved Borgerskolen.
Ved Toldstedet er ansat en Toldforvalter og 5 Toldassistenter;
ved Post- og Befordringsvcesenet en Postmester.
sByen hører under Nyborg Amtstuedistrict. Districts-
lægen for Faaborg District boer i Byen. Apothek. Amtets 89de
Lægd. Balgsted for Amtets 4de Folkethings-Valgkreds.
J Byens Oderformynderi indestod i 1854: 23,750 Rd.
(i 1844: 22,448 Rd.)
J Faaborg er en Sparekasse for Byen og Omegnen, oprettet
i 1846, hvori ved Udgangen af 1855 indestod c. 400,000 Rd. I Byen
er i 1852 ogsaa oprettet en Skibsassuranceforening, som er
bygget paa dens Medlemmers gjensidige Garanti· Dens samlede Risico
var i Septbr 1855: 81,950 Rd— (nemlig 25,200 Rd. for inden-
rigs- og 56,780 Rd. for udenrigsfarende Skibe) og dens Formue
7124 Rd.
Oprindeler til denne Byes Navn, som tidligere skreves Foburg, er uvisz den
nævnes første Gang i Valdeinarll.’s Jordebog 1231 (sck. rok. lfdack VH. p. 523),
For den med sit Tilliggende findes ansat for 30 Mark Guld. Efter et gammelt
agn skal Faaborg forhen have været befæstet, hvorom ogsaa Navnet og den
gamle grundmurede Vesterport synes at vidne. Sine første Privilegier fik denne
By af Kong Abel d. 14de Juli 1251, og disse bleve oftere stadfæstede og udvidede
i den følgende Tid. Siden 1477 var her etHelligaands-Kloster og dermed forbundet
Hospital for Fattige, (see foran). Christiern U.’s LærerMag. Andreas Broderg lss 1530)
havde været Muuk i dette Kloster og skal være begravet i Kirken. Da Munkene
1530 frivillig havde forladt Klostret, blev dets Kirke, som nylig var bygget, af
Kong Christian lil. givet Byen tilSognekirke 1539. Da Byens gamle brostfældige
Sognekirke (St. NicolaistirkU ved denne Leilighed blev nedlagt og senere onibygget
til et Raadhuus, er dens Taarn af denne Grund forblevet staaende, saa at Faaborg
har sit Nicolai Taarn med Klokker og Uhr, men uden Kirke, ligesom Kjøbenhavn
Et Vor Frues Gilde nævnes i Faaborg Aar 1377. Ligesom de andre fyenske Kjøb-
stæder led denne By meget i Grevens Feide 1535, og er senere ofte blevet haardt
medtaget af Pest og betydelige Jldebrande, især d. 4de Octbr. 1728 set Par Uger
før Kjøbenhavns store Jldebrand), da 49 Gaarde og Huse efter Danske Atl. skulle
være lagte i Aske. Faaborg har dog stadig holdt sig som Fyens femte Kjøbstad,
ihvorvel den i Slutningen af forrige Aarhundrede synes at være gaaet tilbage, da
baade dens Indbygger-Antal siden Folketællingen 1769 indtil 1801 var dalet, og
paa samme Tid ogsaa dens Handel og Skibsfart og deraf følgende Velstand var
aftaget. Men i dette Aarhundrede er, som ovenfor viist, Folkemcengden steget til
langt over det Dobbelte, og Byens Skibsfart og Handel, navnlig med Korn, har i
de senere Aar været i stærk Tiltagen. ’
(Jfr. S. Jørgensen, Efterretninger om Faaborg Kjøbstad, Odense 1816.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
