Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
708 Vindinge Sogn.
Kogsbølle, Ulfeldsholm4 Ellensborg og Nygaard —- førend den fik sit
nuværende, er den berømte ulseldske Families gamle Herresæde. Den Første, man
kjender afdenne Familie, er Anders Ulfeld til Kogsbølle paa Dronning Margretes
Tid eller t Slutningen af det l4de Aarhundredez hans Efterkommere eiede derpaa
uafbrudt Gaarden i over 200 Aar. Men det var først i den sidste Halvdeel af det
16,de Aarhundrede, at Familien Ulfeld begyndte at vinde historisk Verommelse.
Rigsraad Jakob Ulfeld til Kogsbolle er især bleven bekjendt af, at han stod iSpidsen
for det storeGesandtskab paa 190 Personer, som Kong Frederik ll. 1578 sendte
til den russtske Czar Jvan Vasiljevitsch 1l., og af den Unaade, han paadrog sig,
da Refultatei af Sendselsen ikke svarede til Kongens Ønske (han har selv beskrevet
sin Gesandtskabsreise paa Latin)z ogsaa gjorde hans «synderligeAdfærd« ved Kon-
gens Ligbegangelse i Roeskilde Domkirke 1588 megen Opfigt, idet han til stor
Forargelse for det glimrende Ligfolge traadte frem paa Kirkegnlvet og beklagede sig
over, at den afdode Konge kun ilde havde lønnet hans lange og trofaste Tjeneste-ist)
Denne Jakob Ulfeld lod det gamle Kogsbolle nedbryde og to Floie af den nuvæ-
rende Bygning, som han efter sig kaldte Ulfeldsholm, opførez han kom ogsaa i Be-
siddelse af Bavelse i Sjælland ved sit Giftermaal med Anna Flemming, og døde
1593. Af deres Sønner arvede Jakob Ulfeld Familiens Stamgodsz han er bekjendt
af sine mange Reiser i de fleste enropæiske Lande og i Orienten og som Forfatter af
et paa Latin skrevet Compondium iiislaricum Reanm Barn-M og blev efter den bewmte
Kronikefkriver Arild Hvitfeldts Død 1609 Rigskantsler. Ved sit Giftermaal med Vir-
gitte Brokkenhuus kom den yngre Jakob Ulfeld iVesiddelse angeskov iFyen, og han
eiede tillige Urup inllandz derimod solgte Kantsleren 1616 sin Families ældgamle
Eiendom Ulfeldsholm til den bekjendte Enkefrue Ellen Marsviin, som iforveien havde
store Besiddelser i Fyenz hun opførte to nye Floie paa Borggaarden tilligemed 4 Taarne,
indrettede et med rigt Billedskjcererarbeide udstyret prægtigt Capel i den ene Fløi
af Bygningen, og opkaldte Gaarden efter sig med Navnet Ellensborg. Fru Ellen
Marsviin døde paa Ellensborg den llte Novbr. 1619 i sit 78de Aar, hvorpaa
Gaarden gik i Arv til hendes endnu mere bekjendte Datter Kirftine Munk Grev-
inde til Skesvig-Holsteen, som havde været Kong Christian 1V.’s Ægtefællez og
efter hendes Død paa Boller 1658 kom den ved Frøken Eleonore Christine igjen,
skjøndt denne Gang kun for nogle faa Aar, til den ulfeldske Familie, da Konge-
datteren, som bekjendt, var gift med Rigshofmester Grev Corfits Ulfeld, en Søn af
Gaardens forrige Eier, Kantsleren Jakob Ulfeld. Under den svenske Krig bleve
Ulfelds Godser, paa Grund af hans Forbindelse med Fjenden, saa meget som
muligt skaanede for Plyndring og Jndqvartering. Efterat Freden var sluttet, og
Corsits Ulfeld og hans Frue vare blevne losladte af deres Fangenskab paa Ham-
mershnus, under hvilket den store Statsforandring foregik her iLandet, begav han
sig i de sidste Dage af Aaret 1661 til Ellensborg, der skulde være hans fremtidige
Boligz her holdt han allerede den 3die Januar 1662 et stort Velkomstgilde for
endeel af den omboende Landadel (Bircherods Dagb. S. 7-1)z men efter faa
Maaneders Forløb forlod Ulfeld for sidste Gang sit Fædreland, hvorpaa han 24de
Juli 1663 af Høiesteret blev dømt som Majestætsforbryder og hans Godser con-
fiskerede. Ellensborg solgte Kongen til en holsteensk Adelsmand Buchwald, som gav
den Navnet Nygaard for at udslette Mindet om dens seneste Eiere. Men allerede
1671 solgtes igjen Gaard og Gods til Geheimeraad, Generalmajor og Stiftamtmand
i Fyen Eiler Holck, efter hvem Gaarden fik sit femte og sidste Navn, idet der 27de
Mai 1672 af Godset Nygaard oprettedes BaronietHolckenhavn, der senere er gaaet
i Arv i samme Familie. Den nuvaerende Lehnsbesidder har ladet det ovenncevnte
skjønne Capel paa Gaarden restaurere 1849, og deri afholdes efter Overeenskomst
med Sognepræsten i Vindinge Gudstjeneste den første Søndag i hver Maaned og
den anden Høitidsdag af de tre store Fester. Paa Gaardens Mark findes en Sund-
hedskilde, St. Mads’s eller Matthcei Kilde, som man tidligere tilskrev stor Kraft
") Slange i sin Christian 1v.’s Hist. S. iil yttrer i den Anledning: »Ved denne store Ubesindighed
og Formastelse blev itke·alene alt det kongelige Herskab, men ogsaa de mange forstelige Personer
og deres Legater, som til denne Herrefærd vare indkomne og indsendte, meget unandige og for-
tornede; hvilke sig ikke noksom kunde undre over saadan en Forvovenhed og Ondskab af en
Undersaat imod sin Herre og Konge-, endog da han var død, da det dog er en Lov vedtaget af
nlleslags Folk, endogsaa blandt de Ringeste, at Ingen bor tale ilde om de Dode, og allermindst
om sin Konge og høieste Øvrighed. Okz ihvorvel dette fortjente vel at straffes, saa blev det dog
efter Dertug Ulrik af Meklenborgs Raad foragtet.«
M»M«xsc—cz———— — .-—-.—-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
