Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
768 Svanninge og Horne Sogne.
Bestemmelse 131,«c·, Td— Rug, 131,«"c«, Td Malt, 41,-"c», Td— Byg og 21«»«4 Td
Havre og foruden flere Naturalprcestatiener 22 Lid. 3 Mi. i Penge.
Til Svanninge Skole haves et mindre Legat paa 400 Rd Prirstekaldets
Neguleringssum er 1720 Rd. Præstegaarden-3 Areal er c. 200 Tdr. Land
af llZUS Td» Htk.
Svanninge Kirke er en regelrncessig Korskirke med hvcelvede Buer og har Taarn
med et høit smukt Spiirz den er oprindelig bygget af Kanipesteen, men ved en
senere Omhygning tildeels opfort as Muursteen. J Aaret 1837 har den Ved sin
nuvcerende Eier erholdt en Hovedreparation eller heel Onibhgning, hvorved denne
Kirke, som for var simpel, nu er bleven en af de smukkeste tlandsbykirker i Dan-
mark. J 1848 sik den et Orgel. J Chorets ene Væg er indsat en Ligsteen over Anders
Emiksen, som eiede Steensgaard, s- lsde Juni 1566 (see nedenfor), og hans Hustru
Agnete Reventlov J Vaabenhnset har den nuvirrende Kirkeeier ladet anbringe et
smukt Basrelief af Thorvaldsen, forestillende Præsten Hans Madsen, der kommer
at underrette Feltherren Johan Rantzau om FjendensPlaner. Præsten i Svanninge
Hans Madsen havde nemlig under sit Fangenskab hos Lhiietkerne i Juni 1535
tilfældigviie«s, indelntket i et Skab, været tilstede ved en Sammenkomst imellem
Erkebiskop Gnstav Trolle og Greven asHoya, hvori de aftalte en Plan til at angribe
den danske Veir. Om Natten havde han befriet sig fra sine Lænker og var med
Livsfare og halvnogen ilet til Leiren for at aabenbare for Anforerne, hvad han
saa uventet var kommen til Kundstab om, saa at Seiren ved Ornebierg for en
stor Deel skyldtes disse vigtige Meddelelser.
Hovedgaarden Steensgaard tilhorte efter D. Atl. (lll. S. 590) 1343 en
Oluf Biorn (S. 577 kaldes den samme storn Olufsen til Nielstrup)3 den eiede-3
under Grevens Feide af Rigsraad Anders Emiksen, som var med iden fyenske
Adels Forsamling i Hjallese den 9de Juli 1534 at vælge Hertug Christian til
Konge og samme Dag blev afsendt as Forsamlingen til den nhvalgte Konge for at
bede ham om at sende Tropper til Fyen. Som de følgende Ciere nævner D. Atl.
Otto Emiksen, kaldet den onde, som dræbte en anden Adelsmands Ridefoged, og
selv blev myrdet paa Steensgaard om Natten as sine egne Folk 1594, hans Søster
gift med Erik Kaas, og Anna Tidemand, gift med Aldert Visfert, Geheimeraad
Corfits Trolle, Christian Rotkirch, Amtsforvalter i Ribe Jens Chr. Hein, hans
Søn Etatsraad Frederik Heinz dennes ane Susanne Brahe henlagde Steensgaard
under det af hende iForening med BroderenOberstlieutenantsprebenBrahe oprettede
Stamhnus Hvedholni, nu Grevskabet Brahesminde.
J Svanninge er den første danske kongelige Historiograf Hans Svaning, som
har skrevet Christiern tl.’s Levnet paa Latin, født af Benderfolkth — man antager
i Aaret l;5()3.
HorneSogn ellerHornelandet udgjør en iLille-Belt udgaaende
Halvo eller Landtnnge, 1 M. lang og 1,"9 M. bred, der ved Landsiden
er forbunden med Svanninge Sogn. Kirken, midt i Sognet, c. 354 M-
v· forFaaborg Arealet, 6929 Tdr. Land, hvoraf 30 Tdr. Land Fred-
stov (Drne-Skov og Næsse-Skov,i, er baklet, ved Tostebjerg
197 Fod, med hoie og bratte silinter paa den sondre Side af Sognet,
iscer ved Knold i Nærheden af Fiskcrleiet Threborgz Jorderne ere i
Almindelighed ret gode, men lette; dog findes paa Nordsiden af Halv-
oen faste Leerjesrder, mnldede Jorder i Nærheden af Byerne med Und-
tagelse af Byen Voiden, hvorved og paa Hornenaes eller Sønder-
hjorne, den shdvestligste Deel af Sognet, findes de magreste og
raaeste Jorden S ognets nordligste Hjørne begrændses af en mindre
’«) Det er ret mærkeligt, at flere liieraireNotabilireter — Tausen, Svairing, Nherup, Rask,
N. M. Petersen —- ere udgaaede af den svenske Bendeainiue.
Mette Emiksen, Enke efter Jørgen Tidemand, hendes Døttre Jngeborg Tideinand, -
«-
4
s
-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
