Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
774 Langeland. Nndkjobing Kjobstad·
12 Tdr. Msk.; 8390 Indvaanere) med Sognene Longelse, Fung-
bolle, Lindelse, Hu1nble, Trhggelev, Fodslette og Magleby. J
geistlig Henseende danner Langeland et Provsti. Herredsfogedembedet
i Langelands Nørre- og Sønder-Herreder er forenet med By-
fogedembedet i Rudkjobing, ligesom Herredsskriverembedet i begge Her-
reder er forenet med Byskriverembedet. Herredsfogden er tillige Brand-
directeur. Øen Strhno regnes i jurisdictionel Henseende til Lange-
lands Sønder-Herred. For Øen er ansat en Districtslæge, der boer i
Rudkjobing Tilligemed det øvrige Svendborg Amt hører Langeland
til Nyborg Amtstuedistrict. Ben udgjør Svendborg Amts 6te Folke-
things-Valgkreds (Valgsted Rudkjobing).
Navnet Langeland, som Naturen selv har anviist denne O, forekommer alle-
rede i Peiiplus Otleri fra omtr. Aar 900 (Scc-. ker. 1)an. ll. P. 118), ligesom i
Knhtlinga-Saga (Cap. 32), hvor dog paa andre Steder bruges Benævnelsen
Kongsland, maaskee paa Grund af Kronens store Eiendomme paa Pen, ifr·
Valdemar Jordebog (Sck. sei: Dan. vu. p. 524 og 5303 i Diplomer og Skrifter
fra det 15de, 16de og 17de Aarhundrede kaldes Øen almindelig Lavind.
Langeland hørte til Kong Abels Fædrenegods, som derefter tilfaldt hans Slægt.
Abels Sesnnesonner Hertug Valdemar af Sonder-Jvlland og hans yngre Broder
Crik Langbeen, som iSlntningen af det 13de Aarhundrede blev forlehnet med Den
af Kong Erik Menved, og derfor i vore Kroniker kaldes Hertug af Langeland,
udstedte de forste Privilegier for Nudkjobing (see denne Bh). Da et oprorsk Adels-
parti havde fordrevet Koug Christoffer ll. og valgt den tolvaarige Hertug Valde-
mar af Stænder-Jylland tilKonge, forlehnede denne paa Danehoffet i Nyborg 1326
en af Hovedmaendene for Oproret, Drosien Laurits Jonsen, med Langeland og Ære-,
som han beholdt til sin Død 1340. Den usleChristofsers beresmmelige Søn Kong
Valdemar Atterdag bragte først igjen Langeland tilbage under Kronen. J Aaret
1457 skal Langeland være bleven hjemsogt med Landgang af »Rigeus Fjender,«j
rimeligviis Hanseater. Derimod blev et tilsigtetAngreb mod Oen af en stærk lybfk
Flaade, som 1510 odelagde Lolland uden Modstand, afværget, da Judvaanerne,
velforsynede med Slots, samlede sig for at modtage Fjenden. Den 5te Febr. 1658
gik Carl Gustav over Jsen fra Fyen til Langeland og derfra den næste Dag til
Lolland, men denne Gang forlode de Svenske snart Øenz det næste Aar i Marts
blev den erobret af Wrangel og Horn, men først efterat Judbyggerne havde tav-
pert asslaaet gjentagne Angreb (jsr. Steensgaard), ved et af hvilke den svenske
Anforer Grev Josias af Waldeck blev saaret lBircherods Dagb. S. 29). »Ogsaa
i det følgende Aarhundrede modsatte Jndbyggerne sig i Krigen med Sverrtg 17l5
heldigt Fjendens Forsøg paa Landgang, saa at Langeland indtager en hæderlig
Plads i den danske Krigshisiorie. 1808 blev Langeland besat af spanka TTQPPEV
(jir. Nyborg), og herfra bleve de d. 21deAugusi, 9000 Mand foruden 230 Qvinder
og Børn, indskibede under Marquis de- sa Romanas Anforsel paa engelske Skibe.
Langeland har havt sit eget Landsthing indtil 1681, da det blev forenet med
Fyenbo-Landsthing.
Rudkjobing,
Langelands eneste Kjøbstad, i Norre-Herred, er beliggende umiddelbart
ved Store-Belt, hvor dette indsuevres mellem Langeland og Taasinge
til omtrent 3–4 Miils Brede, 3 M. fra Svendborg, 6 M. fra Nyborg
og 9 M. fra Kors-on Midt i Snndet ligger Ben Siø samt nogle
mindre Øer, kun 1J4 Miil i Nordvest for Byen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
