Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rudkjobing Kjøbstad. 777
3180 Ro og til Skolevcesenet 2330 Rd. Af samtlige Udgifter var den
største Deel tilveiebragt ved Paaligning, nemlig paa Grund og »icering
2264 Rd. og paa Formue og Leilighed 4147 Rd. Af Kæmnerkassens
forannaevnte Gjæld var 2000 Rd. optaget i 1854 til Steenbroens
Omlcegning; dette Arbeide agtedes fortsat i 1856 og et nyt Laan paa
5000 Rd. i den Anledning optaget.
Communeskoleveesenet bestaaer af en Borgerskole og en Fri-
skole med ialt 5 Lærere, hvoraf første Lærer tillige er ordineret Cate-
chet. Antallet af skolesøgende Børn var i 1855: i Borgerskolen 186
og i Friskolen 171· ·
Byen har et Brand- og Politicorps.
Havnevcesenet. For mere end 200 Aar siden havde Byen en
Skibsbro, men ingen Vinter·havn. Skibene maatte ligge i det saakaldte
Lindelse- og Henninge-Noer. I Aarene 1823——26 blev indrettet en
Havn Syd for den mod Vest sig i lige Linie udstrækkendeSkibsbro, og
i 1847 samt nærmest efterfølgende Aar en noget større Havn Nord for
Skibsbroen. Efter »Tillæg og Nettelser til Danske Lods« (Sept. 1855)
har den ældre Havn Sønden for Skibsbroen overalt 10—11 Fod Vand;
den nye- Havn Nord for Skibsbroen 7——·8 Fod Vand i J!1dløbet, OFod
langs Biilvcerkerne og 5 til 6 Fod midt i Havnen Saavel Havnen
som Løbet dertil agtes bragt til 10 Fods Dybde. Efter Havnekasse-
Regnskabet for 1854 vare Judtægterne af Havne- og Bropenge i dette
Aar c. 3700 Ro Et til den nye Havns Anlæg optaget Laan vil nu
for største Delen være tilbagebetalt.
O-
«s geistlig Henseende er Skrø·belev Sogn Annex til Rudij-
bing. Præstekaldets Regnleringssum er 2090 Rd. En ordineret Catechet
er tillige Førstelcerer ved Borgerskolen.
Districtslcegen for Langeland boer i Rudkjøbing Apothek.
Ved Toldvæsenet er anfat en Toldforvalter, en Toldcontrolleur og
3 Toldassistenter; ved Postvcesenet en Postmester, der tillige har Til-
syn med Befordringsvcesenet. ’
O-
.s Byens Overformynderi indestod den 1ste Iannar 1854:
8288 Rd. -
Rudkjobing har en Sparekasse, oprettet 1842, hvori ved Udgangen
af 1855 indestod c. 500,000 Rd. Det opsparede Fond var c.
8000 Rd.
Rudkiobings Oprindelse gaaer langt tilbage i Tiden. Sagnet henforer dets
første Aiilceggelse til Kampen Nut eller Ruste, om hvem det hedder: «Paa Lange-
land ved Vester-Strand, der ligger Kæmpen Ruste, den stærke Mand.« En
as Byens Marker hedder endnu Rue-Marken; mere naturligt synes Navnet at kunne
sorklares som ,,Byen paa den ryddede Skovstrækning.« Forlader man Sagnet,
finder man den først nceVUet iHistorikn i det 13de Aarhundrede. Kirkens ældre
Deel menes dog at henhøre til en meget tidligere Tid. Oyens ældste Privilegier
ere efter Danske Atl. lil. S. 619 ndstedte as Hertug Valdemar as Sønder-Jylland
paa Tranekjcer Slot l-287, medens han var Rigsforstander i Danmark, og af hans
Broder Erik Langbeen Hertng as Langeland 1296 (P. Rasmussen «Oplysning
betræffende Rudkjobing Kjøbstad« S. 36, 52). Pontoppidan antager, at Rudkjok
bMS Et bleven befoestet af Svenskerne 1659, men allerede Aar 1645 findes t
Pyens Retsprotokoller Volde og Grave omtalte. Da Svenskerne i Marts 1659
indtoge Langeland, maatte de efter Sagnet to Gange løbe Storm, inden de kom
Md ! Byen-» Da Voldene for omtrent 90 Aar siden bleve støifede, fxndtes mange
Jernkugler i samme. Rudkiobing, der kun har et 5 U Mile stort Opland, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
