- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / Speciel Deel. Første Bind:II /
793

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Lolland. 793

Lollands Grundbeskaffenhed har en Art af Lighed med Marsk-
egnenes. Ben ligger nemlig, naar Sydostkanten og Birket Sogn paa
Nordkhsten undtages Vi«), som anfort næsten lige med Havet, fornemmelig
den sydvestlige Deel, hvor de yderste Enge ofte overskylles af det ind-
trædende salte Vand, hvorfor de ogsaa kaldes Saltninger; Jord-
bnnden bestaaer i Regelen af en fiin, tung og feed Leergrund, der paa
de forskjellige Steder mere eller mindre er blandet med Muld. Under
Overfladen findes næsten overalt Mergel. Paa Grund af Landets
Fladhed er det vanskeligt at give Vandet Afløb, og Landet lider herved
endeel i regnfulde Aar. Lolland har kun faa Tørvemoser; de
største og bedste Moser findes imellem og ved Bakkerne i BirketSogn·
Denne Tlliaitgel føles imidlertid mindre paa Grund af Dens herlige
Skove. Skovarealet udgjør 23,700 Tdr. Land, der især bestaaer af
Eeg og Bøg. De største samlede Skovstrækninger findes øst paa Øen
i Nærheden af Gnldborg-Sund og fra Midten af Landet til den Uord-
lige Kyst. Charakteristisk for Lolland (for en stor Deel ogsaa for
Falster) ere de utallige spidsbladede Piletræer, der ere plantede langs
med Veie og Markskjel, og af hvis afhuggede Grene flettes Hegn. Naar
man om Sommeren fra et høiere Punkt seer ud over Landet, seer dette
ud som en sammenhængende Løvskov, hvis blaaliggrønne Farvetoning
kun afbrydes as de høiere og stærkere farvede Ege- og Bøgeskove.

De betydeligste Aaer ere:

Halsted-Aa, der kommer fra Vesterborg-Sø, gaaer i sydvestlig
Retning paa Grændsen af Nørre- og Sønder-Herred og falder ud ved
Sæbyholm i en Arm af Nakskov-Fjord. Fra samme Sø er et andet
Afløb, Øreby-Aa, dog meget mindre, i modsatRetning, men ligeledes
i Skjellet af de nævnteHerreder. Huus-Aa kommer fra Maribo-Sø.
Begge sidstuævnte Aaer falde ud i den mod Toldstedet Bandholm ind-
skydende Bugt (Bandho·lm-Bugten). Saxkjøbing-Aa, der kommer
fra Hanemosen i Guldborgland, forener sig med Afløbene fra Moserne
ved Hardenberg og falder nd i Saxkjobing-Fjord.

Af Jndsoer mærkes:

Maribo-Sø (hvoraf en Afdeling kaldes Grimstrup-Sø eller
Nørre-Sø), omtrent midt paa Øen, noget over 1 Miil lang og i



8) J et Manuscript as Dr. J. H. Larsen, der indeholder Fortsættelsen«af denne
Forfatters trykke Besirivelse af Lolland og Falster, bemærkes: »Jmidlertid
gaaer der dog fra N. V. til S. O. et mindre leret Baand gjennem hele
Landet, der i begge Cnder, men især i den nordvestlige, gaaer over tilGruus,
ligesom dette Streg, men især i Yderpunkter hæver sig over det øvrige flade
Land. Dette Strog gaaer over Virket, Vesterborg, nord for Stokkemarke,
Østvfte- baade nord og spd om Maribo-So, Slemminge, Masse, Breg
ninge, Herridelev og Nysted.«


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:09:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/1-3/0379.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free