- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / Speciel Deel. Første Bind:II /
812

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



812 Rødby.

J geistligHeiiseende er Ringsebolle Sogn iFiiglse Herred som
Annex forenet med Rodby Sognekaldets Reguleringssum er 1700 Rd.
En ordineret Catechet er tillige Førstelcerer ved Borgerskolen.

I Rodbh selv er, som anført, en Skole, deelt for Fremtiden i
Realclassen og Borger- og Alniiieskolen, og paa Byens Mark en Skole
for Udflytterne; ved hver af disse Skoler er ansat en Lærer.

Byen hører under Maribo Amtstuedistrict og til Maribo
Lægedistrict". Districtslcegen boer i Maribo. Apothek. Byen
danner Maribo Aints 99de Leegd

Ved Toldstedet er ansat en Oppeborselscontrollenr og 2, Told-
assistenter, og ved Postvæseiiet en Postmefter, der tillige har Tilsyn
med Befordringsvcesenet.

Overformyiiderimidlerne udgjorde den 1ste Januar 1857:
7991 Rd.

1464 gav Kong Christiern l. Byens Jndvaanere Frihed til, ligesom Kjøb-
stcedmcend at seile med deres Kjobmandskab til Tydskland, i Betragtning af den
store Umage, Kost og Tæring, Almuen havde med at overføre Kongens Bud til
Tydskland, og 1506 gav Kong Hans Bekræftelse med Tillæg, at Judvaanerne
maatte sælge og kjøbe med Bonder og udenlandske Kjøbmænd 15,l7 stadfæstede
Kong Christian ll. samme Privilegier med Tilfoiende, at Rodby til evig Tid maatte
nyde og bruge Halvdelen af Langø, som laa Byen nærmest. 1580 bleve Rodby
Mænd af Kong Frederik ll. fritagne for »Navn og Tog og Doinmerraadyj fordi de
meget befværedes ved kongl« Fordringskab. 1632 skjænkede Kong Christian 1V.
RlotxkbystMirnd Bygningeii paa deres Huse og Gaarde, men Jorderne skulde de tage
ti æ e.

Hverken i de i de thinske Samlinger trykte Breve af Christian ll. elleri
Optegnelser fra Frederik l.’s Tid findes deby betegnet som Kjøbstad, skjøndt der
allerede var et vigtigt Toldsted sammesteds, samt Færgefart og Handel derfra med
Tydskland. Ved Rigsdagen 1536 vare Deputerede fra Rodby tilstede, men paa de
fleste Kjobstadfortegnelser fra Christian lll. og Frederik ll.’s Tid fattes den. Ved et
Brev af 1555 sritoges Rodby Jiidvaanere fra den saakaldte »store Told,« naar
de udforde de Øer og Heste, som de havde brugt til deres egne Plonge og Harver,
og af deres eget hjemmefodteKvæg, ligesom andre Bond er iLollandz hvorhos
dog tilføies, at, hvis de vilde udføre·Staldøxne eller andre Varer, som de bruge
til Kjøbmandskab, da skulde de give saadan Told, som andre Kjøbmænd pligtige
ere at give. En saadan blandet Natur af Kjobstad og Landsby i Podby frem-
gaaer især af et Brev af 1557. Heri siges, at de iblandt denne Byes xsndivaanerh
som bruge Avl med Ager og Eng og aarlig give Landgilde m. v., og iike bruge
Kjobinandskab videre, end Bonder ellers gjøre, skulde ikke besværes med borgerlige
Tynger. De som bruge Kjøbmandskab, og ikke saae eller ploie eller give aarlig
Landgilde til deres Øvrighed, skulde gjøre Tyiige som andre Kjøbstædmænd. Men
de, som bruge baade Kjobinandskab og Handel og Bondenæring, skulde fvarbe til al
Tynge som Kjøbstædmænd og til al Besværing, som Bonden gjor. Nød y var
saaledes en, hvad Kjobstadretten angaaer, fluctuerende By og synes at have Vceket
saaledes betragtet langt ind i det l7de Aarhundrede. A. Berntsen kalder den endnu
i Midten af Aarhundredet en Flcekke. J Refens Atlas findes den derimod afbtldekt
blandt Kjøbstæderne og har vel saaledes successive, ligesom flere Ber l Danmabk -
fundet Plads blandt disse. J Danske Atlas gjøres den Bemærkning, at Nød y,
omendskjøndt den har Kjøbstadrettighed, mere ligner en Bondeby, og iNhodes Sam-
linger til Lollands og Falsters Historie (1776) kaldes den –den-11e over alle uanssses
lige Kjøbstad.« Endnu i Dr. J. H. Larsens Topographi as Lolland (» c)
bemærkes, at Rodby ved sine mange straatakte Huse og sin vide Udstrækning ligner
mere en Landsby end en Kjøbstad. Skjøndt Straatagene vel nu maae have veget
Pladsen for Tegl, vil denne By dog stedse beholde Udtrykket af, at den er msere en
agerbrugende end en handlende By. Det maa derhos bemærkes, at af Byens
1500 J·ndvaanere boe omtrent 500 paa Byens Marker som Udflyttere. Selve
Byen har saaledes kun c. 1000 Jndvaanere.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:09:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/1-3/0412.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free