Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
834 Halsted Sogn.
smukke Epitaphier over ham, hans Hustru og hans Forældre, samt en Tavle,
der indeholder en Forbandelse og Trudsel med Guds Vrede over dem, der ei vilde
lade hans Støv i Fred. Den fromme Herres Anelse gik virkelig i Opfyldelse; thi
hans og hans Frues Kister ere i sin Tid blevne voldelig brudte op af den bekjendte
Historiker N. D. Niegels »for at tilfredsstille hans Curiositet«, og de Hensovedes
Legemer givne til Priis for raa Adfærd, ligesom hele Begravelsen, hvis Ved-
ligehokdelse paaligger Sæbyholms Eier, er i en sørgelig forfalden Tilstand. End-
videre findes i Kirken Epitaphier over de forhenværende Sognepræster Provst Knud
Pontoppidan, (—Z— 16673) og ProvstJohanJorgensen Rasch H mer med deres Hustruer.
Paa Kirkegaarden hviler Frederik Carl Grev Krag-Juel-Vind-Friis til Grevskabet
Frijsenborg og Baroniet Juellinge, Stiftamtmand over Lolland-Falsters Stift med
Gemalinde og Flere af den grevelige Familie Frijs.
Juelli·ngeHovedgaard er det gamle Halsted-Kloster. Herfandtes fordum
en stærkt besøgt hellig Kilde, der gav Anledning til Opforelsen af et St. Olaf’s
Capel, som iFrederik ll.’s Tid blev nedbrudt. Muligt er det, at den stærke
Tilstromnitig af Syge foranledigede Aiilceggelsen af Halsted-Kloster i det 12te Aar-
hundredes sidste Halvdeel. Det synes at have tilhort Augustiner-Ordenen. Som
ovenfor meldt, afbrændte Lybetkerne 1510 Klositet, som dog strax efter blev gjen-
opfort. 1591 maatte det dog atter ombygges. Det er derfor, at dette Aarstal er
anbragt paa Gavlen. Efter Reformationen blev Klostret inddraget under Kronen
og derefter ligetil Souverainitetens Indførelse forlehnet til Adelsinæ1idz saaledes
havde den beromte Peder Ore det i endeel Aar. Lehnet hørte med til Enkedronning
Sophies Livgeding, ligesom det senere, efter at være blevet et kgl. Ami, lagdes til
Dronning Sophie Amalies Livgeding 1719 bortbyttede Kroneu det til Baron
Jens Juel-Vind til Baroniet Juellinge (Valdbygaard) i Siællandz det gamle
Halsted-Kioster modtog nu Navnet Juellinge og blev Hovedseedet i Baroniet af
samme Navn.
Baroniet Juellinge blev oprettet Aar 1672 af Geheimeraad Generaladmiral
Jens Juel (l(53-—1700), Broder til Sohelten Niels Juel. Derefter fulgte i Be-
siddelsen af Baroniet: l) Sophie Cathrine Juel, en Datter af Geheimeraad Jens
Juel, gift med Stiftamtmand F. Vindz 2) deres Søn Baron Jeus JuelkVind,
Kammerjunker (1695—1726), han var gift med enDatter af Baron Frederik Krag
til Stambuset Steensballegaardz 3) deres Søn Geheimeraad og Justitiariusi
HøiesteretBaronJens Juel-Vind, senere, efter at have tiltraadt StamhusetStteens-
ballegaard, ved Bevilling Baron af Krag-Juel-Vind (f. 1721, Jk l776), gift»xned
Sophie Magdalene v.Gra1n (f. l734, s- 1810), Besidderinde afGrevskabetFriisen-
borgz 4) deres Søn Grev Frederiks-) Carl Krag-Juel-Vind-Frijs, Greve til
Frijsenborg, Stiftaintniand (f. 1753, s 18153 Stamhuset Steensballegaard gik
over til hans yngre Broder); 5) Grev Carl Ludvig Jliel-»Pind-Fri1s, Kammer-
herre, Maior ved Husarerne, næstældste Son af Fornævnt«e (f. !7d"0, i l»87383 den
ældre Broder fik Grevskabet)z 6) nuværende Besidder, Grev Carl Ludvigs yngre
Broder Erhards Søn, Grev Julins Juel-Vind-Friis. «En ny Hovedbygning
blev af den nuværende Eier opfort 1847—49, 2 Etager høi, i en elegant gothist
Renaissance-Stiilz denne i og for sig smukke Bygning danner imidlertidrn
temmelig grel Contrast til den endnu staaende søndre Floi i 2 Etager (en Levning
af KlostreU og til Kirken med dens simple Ydre og plumpe Taarn. Fra 1850 tll
1856 ere nye Meieri- Lade- og Staldbygninger opførte «
Efter Statshaandbogen for 1858 udgior Baroniet Juellinge 92974»F»ds Htk»
qf alle Slags, hvoraf under Hovedgaardene t-5!,-2 Td., Bondergodset 690·74,Td–
Kirke- og Kongetiende l()8 Tdr., i Bankactiek 67200 Rd., i Fideicommiscapitaler
1:—37,2726 Ro. (i 1858: 148,360 Rd.) Paa Lehnet hviler ingen Gjæld Hovedgaardene
Juellinge, Orebygaard, Haugaard og Steensgaard. » » , » »
Sæbyholm kaldtes fra først afScebygaard og»til»horte ikzrederik li. s«e»id
Borchard Pappenheim, efter hvem den tilfaldt hans Svigersøn Eller Rud, hvis
SonBorchard Rud udentvivl har været en Mand af Kundskaber og især af praetist
Dygtighed, hvorom hans store Bygge- og andre Arbeider bære Vidnesbyrd Paa
Seebyholm opførte han store grundmurede Bygningerz Markerne indhegnede han
med Diger, «som snarere have Anseende til at være Volde om en Fæstning end
Diger om en Mark,« og anlagde en kostbar Vandledning fra »Mølledammen« ned
til Gaarden. Disse Værker satte Menigmand i stor Forundring, saa at de ansaae
«") J Magein til den danske Adels Historle kaldes han S. 325 Jens Carl, S. 374 Frederik Carls
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
