Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
876 Nykjobing
Byen afbrændt af Lybekkerne og Holstenerne· Nogle Aar derefter blev det atter
indtaget og Byen brandskattet as Holstenernes Flaade. 1287 blev Nyksobing hjem-
sogt af Marsk Stig, understøttet af den norske Flaade. Christosser ll. dode paa
Slottet 1332 eller 1333 Den 22de Novbr· 1365 sluttedes her en Fred mellem
Danmark og Hansestcederne 1419 stiftede Kong Erik af Poinmern et Franciskaner-
kloster i Nykiobing, som 1532 blev forvandlet til Hospital, og Kirken til Byens
Sognekirke. D. 7de Juli 1507 blev atter iNykiobing sluttet etForlig imellem Dan-
mark og Hansestcederne (den saakaldte nykjobiugske Neces). 1588 blev SlottetEnke-
sæde for Dronning Sophie af Meklenborg, der her boede indtil sin Død d. 4de
Oetb. 16:3l. Hun lod det ældre Slot for en stor Deel nedrive og opførte det
nye med 4 Floie i 3 Etager, eet stort og tre mindre Taarne. Tre Aar efter Dron-
ningens Død blev Slottet Residents for hendes Sonnefon sprinds Christian, der i
Faderens levende Live var udvalgt til Konge. Han levede der med sin Gemal-
inde, den sachsiske Prindsesse Magdalene Sibylla, indtil sin paa en Badereise i Tydsk-
land indtrufne Død 1647. Prindsessen boede ogsaa efter hans Død af og til paa
Slottet, indtil hun indgik nyt Ægteskab 1652 med Hertug Frederik Wilhelm af
Sachsen-Altenbnrg. J den Periode opheldt under Prindseus og Prindfessens Fra-
værelse i Aaret 1640 Gustav Adolphs Enke, medens de Forviklinger varede, der
tvang hende til at forlade det svenske Hof, sig i nogle Maaneder paa Nykiobiug-Slot.
Fra 1670 til 1685 boede paa Slottet om Somnieren Kong Frederik tll.’s Enke
Dronning Sophie Amalie af BrunsvigEyneborg ligesom efter Kong Christian V.’s
Død Slottet var Sommerbolig for dennes ane Charlotte Amalie af Hessen. Aar
1767 blev Slottet borrsolgt stykkeviis, da det heelt ikke kunde udbringes høiere end
til 7205 Rd., for en Kjøbesmu af l6,718Rd. og det med alle sine nagelfaste Apper-
tinentier. Det blev da nedbrudt, og af dets Materiale opførtes adskillige Hoved-
gaarde·
Naar man betragter Afbildningen af Nykjobing i Nesens Atlas, seer man, at
Byen mod Syd har været dækket af Fæstniugsværker, Vold med 3 Bastioner og et
Udenværk samt Grave. Disse Værker slutte sig paa den ene Side til Sundet, men
begrændses paa den anden Side af Sloishaven, der atter støder til den senere
udtorrede Slotssoz mellem Slotssoen, en Bugt af Sundet, og selve Sundet ligger
Nykiobing-Slot med sine Grave. At Byens Fæstningsværker tidligere have sluttet
sig til Slotssoen, men forindeu den Reseuske Tegning blev optagen, tildeels ere
flsifede for Haveaulægenes Skyld, staaer til at antage. Af en afBastionerne findes
endnu Spor i en Have-· De nævnte Fæstningsvcerker mod Sydost ere, efter Nogles
Vistnok rigtige Formening, hvilkenSagnet i Byen ogsaa bekræfter, anlagte af Kong
Carl Gustav. Formodentlig skrive de sig da fra det Tidspunkt, da denne Erobrer
begyndte at frygte for Danmarks Allierede, den tydske Keiser, Polen og Branden-
burg, som han maa have ventet vilde forsøge et Angreb over Falster paa hans
Stilling. Andre have været as den Formening, at Anlæget af Feesinlllgsvcekkekne
alt har været paabegynsdt i Christian 1V.’s sidste Krig med Sverrig, og at de kun
ere blevne restaurerede af Carl Gustav. Det var ved Carl Gustavs Judtrcengen i
Byen, da denne ikke formaaede at udrede den trykkende Brandskat, og derfor skulde
have været osfret til Luerne, at Præsten Jesse Jessen, hvis Billede, som ovenmeldt,
silldks paa Naadstuen, talte djerve Ord i Kirken om Fjendens Grumhed og med
opmandeude Tale søgte at styrke de nedtrykte Borgere. Carl Gustavz der selv havde
været i Kirken, tyktes godt om Mandens kjække, men dog besindtge Adtærd, ,og
ønskede derfor at lære ham noget nærmere at kjende, hvorfor han lod Jeslen sige,
at han vilde tage sin Middag hos ham. Præsten undskyldte sig med, at hqn klM
havde lidt Ærter og Flest, det Eneste Svenskerne havde levnet ham; Men Kongen
kom dog, og Præsten talte atter ved Bordet indtrængende Ord til Kongen Og dedcde
ved sin brave Kjækhed den ulykkelige By. Engang senere har vawbtllg atter VEM
gjæstet af en Hersker as et verdensberomt Navn, og denne Gang knyttet atter
Erindringen sig til et Maaltid, som det synes ikke meget rlque end det, det blev
Carl Gustav til Deel. J et i den gamle Gaard paa Hjørnet afLangaade og Færge-
strædet foresindende Værelse, der ved sit gammeldags Paiieelvcerklader formode, at
det endnu er omtrent i samme Form som for 150 Aar siden- findes en Tusmle
ophængt, hvorpaa læses med malede Bogstaver:
»13hra Cznristie cMajestiit zu ctllloscavien Peter cAlereuiitz hat hier gespeiset
Znna 1716 d. 15 sluttx
I. U. Y.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
