Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Seilstrnp og Borgliini Sogne. 67
Sognet hører under Borglnni Herreds Jiirisdietion (Hjorring),
Hjorring Amtstue- og Lægedistrict; 3die ngds« Anitets Zijte Leegd
Med HovedsognetHarridslev og det andet Annexfogn Nakkebh een Com-
mnne. Kirken tilhører Eier-en af Seilftriipgaard
Seilstrupgaard var i gammel Tid en adelig Sædegaard, som iforste
Halvdeel af det 14de Aarhundrede tilhorte Familien Rostrnp. Siden kom Gaarden
i de borglnniske Vispers Eie, og flere af disse have i det lide og 15de Aarhun-
drede resideret der og derfra udstedtDoeumeiiter. Saalænge Bisperne eiede Slottet,
holdt de derpaa deres Fogder eller Lehnsmcend Ved Reformationen hiemfaldt
Seilstrnp-Slot med alt Bispegodset til Kronen og blev et kongeligt Lehn, hvoraf
siden efter Sonverainitetens Jndforelse blev dannet »et kongeligt Anit, Seilstrnp
Amt Slottet med endeel afVondergodset solgtes imidlertid fra Kronenz det gamle
Seilsirnp-Slot odelagdes, og den niivcerende Seilstrupgaard opfortes ikke langt
fra dets Plads.
Borglum Sogn omgivet af Dilnnexerne Veibh jog Fiirelih, Emb,
Stennm, Brensted og Lhngby Sogne samt Bennebjerg Herred. Kirken
ligger ene ved Hovedgaarden Borglnmklofter i Sognets Midte, 2 M.
s. v. for Hjorring Arealet, 7227 Tdr. Land, er jevnt, med større
Strækninger side Enge og Kjazn Jordsnionnet er i det Hele sand-
mnldet, paa enkelte Steder med Leer, paa andre med Sand i Under-
laget. Htks 3133j4 Td. A. og E. og 174 Tv. Mit
I Sognet: Borglnni Kirke, saniinenbhgget med Hovedgaarden
Borglnmkloster; Byerne Borglnm med Præstegaarden og Sognets
oitre Skole, Øster- og Vest-er-Frif·trnp med Teglværk, Skjøtte-
rup og Bittrnp, mellem disse Byer Sognets vestre Skole; Hoved-
gaarden Borglnmklofter med Pareellerne Nielsminde og Hede-
gaard, begge uden fierligt Hartkorn, sidstncevnte tillige uden Hoved-
bhgning, 88 Tdr. Hil. (318 Tdr. Htk. Boiidergods); de adspredt
liggende Beboelser Steenbjerggaarde, Tidselbcekhnse, Løth,
Steeiibjerghuse; Gdne Hjortnces og Mariegaard med Vind-
inelle. Jalt iSognet 63 G. og 69 H., hvoraf 24 G. Udenfor Bt)erne.
Indvaanere: 1001. Jordbrng er Beboernes udelukkende Erhverv.
Sognet horer rinder Borgbnn Herreds Inrisdietion (Hjørring,),
Hjorring Aisiitstnk og Lirgedistrictz 4de ngds. Jiiiitets 46de Lægd.
Med begge Annexsognene een Commnne. Kirken tilhorer Besidderen af
Hovedgaarden Borglinnllefter. Præstekaldets Regnleringssnin er 1450 Nd.
Præstegaardens Areal er e. 294 Tdr. Land, hvoraf c. 104 Tdr. Ager
og 120 Tdr. lHede og Kjær, Hil. 9119 Td.
Borglniii var oprindelig en Kongsgaard, paa hvilken Knnd den Hellige
opholdt sig i Aaret 1086,·da Vendelboerne begyndte deres Opstand imod ham. J
den første Halvdeel af det 12te Aarhundrede blev Gaarden skjenket til et Convent
af de regelbundne Kaniiiker af Prcemonstratenferordenen, «de hvide Brodrez« thm
sætter Stiftelsen af det beromte Børglnm-Kloster til omtr. 1128. Conventet
Udglorde Stiftets Doincapitel og havde som saadant Ret til at vælge Biskopvenz
Stiftet sit efter Klostret Navn af Vorglnm Stift, fordi Biskoppen as Vendfvsiel i
Almindelighed residerede paa en Gaard ved Klostret, og Borglnm Kirke blev Stiftets
Domkirke. 1352 blev Klostrets Provst, den bervgtede Oluf Glob, valgt til Vist-op,
hvilkenVcerdighed han beklaedte og vanærede i 8 Aar, indtil han 1260 blev ihjel-
LASM ,l HVldbxekg Kirke paa Thvholm af fin Broderson Jens Glob »den haarde.«
es»ChUst0ffeV ll.’s Tid»hav»de Capitlet heftige Stridigheder med den voldsomme
Blfkvp Tyge, der brød ind iKlostret og drev Kannikerne ud af deres Sovekammer,
i . kjefcsstede Kirken og Klostret mod Kongen og de for-drevne Kanniker, og underholdt
i fer Folk af Gods, som han ranede fra Skibbrudne. Dronning Margrete, der, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
