Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170 Aalborg.
Personer, deriblandt over nysnævnte Adelsmand og hans Hustru Anne
Maltesdatter Sehested, som ere afbildede i Legemsstorrelse, omgivne af
deres Forseedres Vaaben. De ligge i den underjordiske aabne Begravelse
med flereaf deres Slægt. J Capellet selv staaer i massive Steen-·
kister Holger Skeel, Geheimeraad og Stiftsbefaliugsmand iSjaelland
(-f .l764), og Hustru Regitze Sophie Baronesse af Gyldenkrone (f 1779),
samt i Trækister Kammerherre Sophus Peder Frederik de Skeel (s· 1826)
og Jens Poulsen de Skeel ti 183"«). J det andet Capel, Hoeghs
Capel, ligger blandt Flere Gregers Hoegh til Bang med Hustru; uden-
paa Vesuren, saavelsom paa Ierndorene, der skille Capellet fra Kirken,
staae Hoeghernes og Holckernes Vaabeuer. Et tredie Capel, det Pentzske,
blev nedbrudt 1805, da den til Capellets Bedligeholdelse legerede Capital
ikke var tilstrækkelig til en nødvendig Jieparation;de deri værende tvende
-.)ik1r1110rkister«, hvori hvile Gotfred v. Pentz, Stiftamtniand i Aalborg og
Hustru Maren Grotum, ere senere flyttede ind iKirken. J det sydvest-
lige Hjørne af Ziirken er 1747 indrettet en aabeu Begrsavelfe af Com-
merceraad Gleerup, som tilligemed sin Hustru Johanne Trap her ligger
i Steenkister 1ne· Guldsorsiringer. Foruden de nævnte er en stor
Mængde, især af Kirkens Velgjørere, begravede i Frue Kirke, tildeels
under Epitaphier og Ligstene. Kirkens Capitalmasse var 1841 ved
Gaver fra Forskjellige steget til 15,658 Ro» hvoraf den nyder Renten
af 14,082 Rd.; Capitalmasse 1856: 16,994 Rd. Blandt denne Kirkes
Velgjorere fortjener sær·lig at nævnes Kjobniand Diderik Christian Ring-
ling ti 1798), som til forskjellige Tider skjenkede den betydelige Summer,
ialt 8428 Rd., for at opfylde sit »Hjertes Ønske, at see Kirken iFrem-
tiden forhjulpet til en faststaaende, perpetuerende og nryggelig Capital,
der til alle Tider kunde være denne til Nytte, uden at Kirken- ved
hver forefaldende Reparation skal være som før i den yderste Forlegenhed vi«)
og kun kunne hjelpe sig ved Forbrug af Capitaler, der ikke dertil vare
betroede den, eller ved at falde Menigheden til Byrde;« hvilket fromme
Ønske af den ædle Giver ogsaa fuldstændig er opnaaetikikl
Aalborg Slot, Aalborghnus, beliggende paa Vyens nordostlige
Side ved Fjorden. Det er en uanseelig Slotsbygning, som nu
bestaaer as 2 Floiez den Side, der vender ind imod Gaarden, er Bin-
dingsvkrrk Her boer Stiftamtmanden. En tredie vestre Fløi, hvor
indtil for nogle Aar siden Amtstuen har været, er nu nedbrudt,
med Undtagelse af nogle svære Hvælvingen Af de Slottet omgivende
Volde er en Deel sloifet og anvendt til Opfyldning af de forhen
mnddrede og stinkende Grave. Om Aalborghuus’s Historie see nedenfor.
Cathedralskolen, Byens lærde Skole; den existerede allerede i
den katholske Tid. 1542 tillagde Christian Ul. denne Skole de Ind-
tægter, som forhen havde ligget til Altere, Messer, Calenter og Gilder
i Aalborg, og 1554 skienkede samme Konge en af Helligaands-Klostrets
Bygninger til Skole·huus, hvortil det benyttedes indtil 1847, da en i
Aarene 1814——15 opfort Bygning i »Jomfru Anna Gade« blev kjøbt
FL) J D. Atl. V. S. 137 siges Budolphi Kirke endnu dengang (1769) at maatte
»assistere Frue Kirke, som er fattig.« » » » » , »
M) Isr. C. Vrnuns «Oplpsninger om de Frue Kirke i Aalborg titoorende Capitalen-«
i
1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
