Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aalborg. 179
Sognelirker Frue Kirke og Budolphi Kirke: St. Peders Kirke, en Sogne-
kirke, sont efter Neformationen blev nedbrudt, formodentlig fordi den da har været
forfalden, og Sognet, som derefter ·kaldtes Nye BudolphiSogn, lagt til sidstnævnte
Sogn og Kirke, Graabrodrekirken og Helligaandstirken, sont hørte til
silostreue as samme Navn, samt 2 Capeller udenfor Byen, St. Sorgens Capel,
som hørte til ovennævnte Hospital af samme Navn, og Helligkors-Capel,
hvorom forøvrigt saagodtsom Intet vides. Blandt flere Gilder, som Aalborg havde
i den kaiholskeTid, er især at mærke det saakaldte Papegoie-Gilde eller Guds
Legems Laug2·«), som bestod af Kræmmere og Kjøbmænd i denne By, danske og
tydske, hvorfor det kaldtes «C0mirlutn instltnrum Alluleaensinm«z dog findes ogsaa
Bistopper og andre Prælater, saavelsom Riddere og Adelsmcend med deres Fruer
at have været indtegnede i dette Broderskab. Det var stifiet l4le med sin egen
Skma ellet Gildelov Af 144l, og bestod længe efter Reformationen, tilsidst rinder
Navn af »Compagniet«, lige til henimod Slutningen af det l7de Aarhundredez det
gamle Gildehuus eller «Compagnihuset« blev derefter, som ovenfor anført, de aal-
borgste Kiobutaends Bors og daglige Samlingssted «).
Af alt Oveustaaende vil det lettelig stjonnes, at Aalborg i Middelalderen har
været, ligesom den nu er, en af Landets første Stæder. Sin Betydning skylder
denne By fra gammel Tid sin udbredte Handel, hvilket ogsaa sees af, hvad der
nylig er bemærket om «Paeegoie-Gildet«z navnlig var den Hovedpladsen for
Handelen med Norge. 1769 characteriseres Aalborg i D. Atl. som »en gammel,
stor, vel bebygget og folkerig By og ncest Kjøbenhavn den bedste og meest formuende
Kjobstad i Danmark, og som driver en anseelig Handel med Landets Produeter
og andre Varer.« Ved Folketcellingen s. A. var Aalborg, ligesom nu, den tredie
Stad i Landet med 4776 Judvaanere, og ved den sidst afholdte Folketælling 1855
var Judbyagewslntallet næsten steget til det Dobbeltez især var det tiltager meget
i det sidste Deeennium smed henved 2000Mennesker). Men det ligeoverfor liggende
Nør«re-Sundbys stærke Opkomst finder for en stor Deel Sted paa Aalborgs Bekost-
ning, navnlig siden Sundby 1856 har faaet udvidet Handels- og Næringsfrihed,
hvorved denne By trækker meer og meer af den Handel fra Vendsyssel til sig, som
forhen gik til Aalborg, hvorfor ogsaa mange Kjøbmænd og Haandværkere fra Aal-
borg i det sidste Aars Tid ere flyttede over til Sundby. Den succesfive Aftagelfe
’ af og senere det næsten fuldkomne Ophor af Sildefiskeriet iLiimfjordem deri forrige
Aarhundrede var saa betydeligt, at Udforselen i Aarene 1720—30 angives til
231,079 Tonder, har ogsaa skadet Aalborgs Fretttvært, ligesom det heller ikke har
været uden Indflydelse paa denne, at Aggereanalens Aabuing, samtidig med at
ødelægge Sildefifkeriet, aabnede en ny Handelsvei for Vesiliimfjords-Kjøbftæderne
og derved unddrage disse en Afhængighed af Aa"lborg, hvilken Stad indtil da
havde gjort sig gjældende næsten som en Stapelstad for hele Liimfjorden. Af
alle Danmarks Kjøbstæder er Aalborg vel omtrent den eneste, der i nogen
væsentlig Grad har bevaret Præget fra en svunden Tid; her findes en Mængde
Gader og »Gyder« (der opregnes i D. Atl. ialt 68 og Tallet er nu, som ovensor
anført, 72), hvilke sidste ere meget snevre og snoe sig i de meest forskjellige Ret-
ninger, ligesom de ogsaa have beholdt deres gamle Navne, for en stor Deel efter
nu ubekjendte Personer af begge Kjonz over de 5 Smaabætke »Aaerne«, som
gjennemstjirreByen, føre mange Smaabroer. Foruden en Mængde gamle Bindings-
v»ærksbygninger, som for en stor Deel synes faldefærdige, og hvoraf et udmærker
sig ved en »Svale« eller et langs hele Faeaden løbende Galleri, har fornemmelig
Gammel-Torv og den tilgrændsende Deel afoen ved Østeraaen flere anseelige Huse
og Gaarde fra det 16de og l7de Aarhundrede; især er at mærke »Jens Bangs IMJ
’) Navnet er kommet af. at St. Valborgs Dag (lste Mai) blev en Papegoie opreist, hvortil
Brodrene» efter at have udvalgt en Maigreve, skjøde i Lighed med Nutidens Skydeselskaber.
Middelalderens Gilder havde, som tsekjendt. et aeistliat Præg, og deraf er det andet Navn kommet;
· Christi Legemsdag var ogsaa en af Gildets største Feiler-
’·«) Det smukke Anlæg «Frederikstilde« udenfor Vcscckpokt og ligeoverfor Klnbselskabets Sommer-
» locale «Enighedslund« kaldes endnu af gamle Folk i Aalbora »Papegvitn—«
’) Jeirs Vang var en rig Kjdbntand i Aalborg, efter hvem endnu en af Byeus Ghder har Navn,
og iont 1637 oprettede et Fatttghuns udenfor Vesterport for 26 af Byens Fattige Hans- Gaard
er tilligemed den Gaard, hvor- Kong Hans dode, og et Par andre gamle tjhgninger afbildet i
ovenncevnte Artitel as Erslev i«Danmarts illustrerede Almanak f. 1856.« Efter en gammel
Tradition- skal Jens Vang have bygget sig fattig og være dod i det Fattighnns, som han iclV
havde stirret. Hans Fattigdom forklares maaskee dog rettere deraf, at han saa qodt sont alene
udredede Braudstntten tllHelm W«rangel« da ingen ·rede Penge vare sorhaandeu , og at dette
Udlaeg ikke blev ham usandt-ret-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
