Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ravnkilde Sogn. 255
Norlund er en af de ældste og mærkeligste Herregaarde i denne Deel af
Landet. Borggaarden, der ligger i en Lavning omgivet af Enge, bestaaer af 3
sværtbyggede grundmurede Fløie, to Etager høie foruden Kjelderetagen, der tillige-
med endeel af Værelserne har hvælvet Loft, samt med et 50 Alen høit Taarn, og
er omgivet af Grave. Ladegaarden, der ligger paa en Bakke i en Afstand af c.
1000 Alen fra Nedergaarden (Borggaarden) mod Vest og som nu udgjør en sær-
stiltForpagtergaard, bestaaer as 4 ældre sammenhyggede, af svær«K·an1pesteenstnuur
opførte Længer, samt af to i den nyeste Tid opførte grundmnrede Huse til For-
pagterbolig, Meieri og Stalde. Borggaarden og den gamle Deel af Ladegaarden
er opfort i Løbet af Aarene 1581——97 af Ludvig Munk, i sin Tid Lehnsmand i
Throndhjem, og Borggaardens Beliggenhed — den blev opfort midt i en Sump,
med en yderst besværlig Byggegrund —- skal efter Sagnet hidrore fra den Omstæn-
dighed, at Ludvig Munks Hustru, den bekjendte Ellen Marsviin, der var ung og
rig, medens han var temmelig tilaars, havde, da han friede til hende, gjort sitJa
afhængig as, at han byggede hende en Borg paa dette Sted, hvor hun kastede sin
Handske, med et Taarn saa hoit, at man derfra kunde see Budolphi Kirkespiir i
Aalborg ") Dette sidste Vilkaar synes dog neppe at kunne have været opfyldtz men for-
ovrigt har Bygherren hverken sparetMeie eller Penge, hvilket er saa meget mærke-
ltgere, som de uhyre Bekostninger, Vygningernes Opforelse og deres luxuriose
Udstyrelse udfordrede, maae have opløbet til flere Gange Værdien af selve Eien-
dommen, der dengang var meget mindre og ringere i Cultur end nu, og hvortil
der ikke horte Tiender eller andre Cxtraindtægter end et meget adsplittet Bønder-
godsz og denne Ødselhed kan maaskee have foranlediget den Udpresning af Beboerne
i Throndhjems Lehn, hvorfor Ludvig Munk mistede sit Embede. Bygningerne skulle
være opførte paa Bøgepæle, som dog ikke ved de senere Tiders Arbeider i og ved
Grunden have viist sig, hvorimod det har været kjendeligt, at der til Grundens
Opfyldning er anvendt en umaadelig Mængde store Kampesteen. Gaarden var
endnu i Begyndelsen af forrige Aarhundrede forsynet med en Vindelbro over
Graven samt en Tværbygning mellem Floihusene og et Porttaarnz og i dette sidste,
der tillige var forsynet med Zirater og Jnscriptioner i Sandsteen, skal have været
Kobberporte saa svære, at deres Lukning kunde høres i de nærmeste Landsbyen
Midtfloien, eller maaskee kun Hjorirebygningerne i samme, har været een Etage
høiere endnu og belagt med Kobbertagz men da Taget blev nedrevet og Kobberet
bortfort af de for deres Voldsgjerninger bekjendte polske Hojælpetropper, som i den
svenske Krig 1658——59 under General Czarniezki vare herinde i Landet, forfaldt
VPgUiUgeU- og den øverste Etage styrtede ud i Gravene, hvor endnu i de senere
Aar store Mnurslykker deraf ere fundne. Paa forskjellige Steder saavel i Gaarden
som i Værelserne har der været anbragt Billedhuggerarbeide i Sandsteen og Ege-
trce, størstedeels med Ludvig Munks og Ellen Marsviins Vaabener, hvoraf endeel
endnu er conserveret. Paa Gaarden har forhen været et Capel, hvis smukke
Jnventarium er blevet bortflyttet til Capellet paa Store-Restrup (see nedenfor).
At det ældre Taarn, som var forsynet med en særdeles smuk Sandsteens Vindel-
trappe, og som oprindelig skal have været meget høit, blev den øverste Halvdeel
nedrevet formedelst Brøstfældighed i Slutningen af forrige Aarhundrede (efter
D. Atl. var Gaarden ziret med 3 Taarne) og Nesten af samme Grund i Foraaret
18:35, hvorefter det nuvoerende Taarn s. A. er opfort. Ladegaarden abeIUDke
384«3» men blev igjen opfort paa de gamle Kampesteensmure· Fra Midtetlaf forrige
indtil en Tid lang ind i nnværeude Aarhundrede, da deels de fleste Ciere ikke selv
beboede Gaarden, deels de vexlende Conjuncturer forringede Værdien af og
Julekessen for Eiendommen, forfaldt Gaarden i den Grad, at den næsten var en
Numz og først under den Eier, som nylig har afhændet Nørlund, er den med
betydelige Bekostninger igjen sat i folid Stand sit-J.
Gaarden er, som anført, meget gammel. Efter et Thingsvidne af 1484, der er
fundet i Godsets Archiv, skal Norlund oprindelig have været bygget, ikke til et Herre-
tæde, men til et ,,Røverskjnl«, hvorfor Dronning Margrete lod det »uedher lægge-«
Under Grevens Feide tilhorte Norlund Peder Lykke, Lehnsmand paa Aalborghuus, og
i den ved Skipper Element foranstaltede Reisning afAlmuen i Aalborg-Egnen 15734
Zt) Lignende Saan sindes ogsaa om andre Herregaarde, som ere opførte paa en snntpig Bund- Mld
Hensin til deres Oprindelse-, saaledes s. Cr. om Spottrup i Salting» , ,
"«) Ovenstaaende Beskeioeise grundet sig paa en Udg. velvillig tilstillet udforlig Beretning lts Ek-
Godssorvalter Amitzdoll paa Norlund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
